Steffen Jungersen

VB RRRWT G-930x180

ÅRETS ALBUMS 2013 – DANMARK

Share
lister

Så er de kåret – helt og aldeles diktatorisk – af indehaveren af nærværende webmagazine: De ti bedste danske rockalbums i år

 

mercenary  1. MERCENARY "Through Our Darkest Days" (NoiseArt)
Aalborgensernes "Through Our Darkest Days" rager højt op over konkurrenterne herhjemme i år (og se lige nedenunder hvem de er oppe imod). Men det hér er ganske enkelt Heavy Metal af idiotisk høj klasse. Harmoni- og melodiforståelsen er enestående, og såvel spil som sange som produktion er af så høj international standard, at Mercenary i den grad bør blive en slagstyrke, de regner med i det store udland.
Perlen: "Through Our Darkest Days"
pretty-maids 2. PRETTY MAIDS "Motherland" (Frontiers)
Guitarist Kenneth Hansen og sanger Paul Christensen har stået i spidsen for Pretty Maids siden 1981, og gennem en lang karriere har de fået slag nok til, at ingen ville kunne bebrejde dem, hvis de var gået permanent i dørken for mange år siden. I stedet har Pretty Maids trodset skiftende tiders ugunst og har rejst sig igen og igen for i 2013 nærmest at fremstå som genfødte. Ikke mindst takket være deres 12. album "Motherland", som simpelthen er ét af bandets bedste nogensinde.
Perlen: "Sad To See You Suffer"
black-city 3. BLACK CITY "Fire" (Mermaid)
Se, der er dem, der spiller rock, fordi de elsker det. Og sådan skal dét jo være, men så er der også dem, der elsker og spiller rock, som om selve livet afhang af det. I den kategori finder man Black City, som med deres andet album "Fire" for alvor fandt både lyden og stilen (derinde i det lune sving mellem Foo Fighters, Metallica, QOTSA m.fl.). Udtrykket "én lang fest" bliver alt for ofte brugt i flæng og overfladisk, men i tilfældet "Fire" er beskrivelsen lige i øjet, tro mig.
Perlen: "The Day My Hero Died"
artillery 4. ARTILLERY "Legions" (Metal Blade)
Det er ikke så lidt af en præstation at lave sit bedste album nogensinde efter næsten 30 år i overhalingsbanen – og sgu’ da i særdeleshed når man begår sig i en genre så musikalsk krævende og kompromisløs som thrash metal. Det har Artillery imidlertid gjort med deres syvende album "Legions", som i ren opvisningsstil vælter sig i intelligente arrangementer, fornemme breaks og harmonier samt noget af det mest kompetente guitarspil, man kan ønske sig.
Perlen: "Wardrum Heartbeat"
volbeat 5. VOLBEAT "Outlaw Gentlemen & Shady Ladies" (Universal)
Volbeats femte album er på alle måder stort anlagt. Trods alt er det sin sag at servere soundtracket til en imaginær krydsning af en road movie og en spaghetti western og dertil håbe, at "det fatter de jo nok derude". Men som albummets store internationale succes så rigeligt har understreget: jo, de fattede det. Det gode ved dette værk er, at det vokser ved talrige gennemlytninger, og man langsomt men sikkert bliver suget ind i og forstår det univers, Michael Poulsen og co. har skabt med disse sange om tvivlsomme kvinder, barske herrer og helte med hjertekvaler.
Perlen: "The Nameless One"

Runners-up:
6. FATE "If Not For The Devil” (Avenue Of Allies)
7. BACKSEAT "Seasoned And Served” (Target)
8. HATESPHERE "Murderlust” (Massacre)
9. GO GO BERLIN "New Gold” (Mermaid)
10. FRANKLIN ZOO "Untamed” (Franklin Zoo)

Share
 

Dagens Sang

 

Kontakt

Al pressekontakt, annoncering, promotion og PR varetages af Steffen Jungersen - steffen@steffenjungersen.dk

---

Henvendelser vedrørende anmeldelser, promoer o. lign. bedes rettet til steffen@steffenjungersen.dk

---

Henvendelser vedrørende hjemmesiden og nyhedsbrevet bedes rettet til astrid@steffenjungersen.dk

 

Dr Rock - udvalgte nedslag i 25 års rockhistorie

Dr-rock2

Music became a healer for me.

_ Eric Clapton

Denne side anvender cookies. Ved at fortsætte, accepterer du vores cookiepolitik To find out more about the cookies we use and how to delete them, see our privacy policy.

I accept cookies from this site.
EU Cookie Directive plugin by www.channeldigital.co.uk