Steffen Jungersen

.

ÅRETS KONCERTER 2015

aarets-koncerter-2015

Der var Dizzy Mizz Lizzy over dem alle, men der var også tysk thrash i topklasse, en genopstanden bluesmand, Love Shop (!), Tony Bennett (!!) og en David Coverdale som healer, inden vi sluttede koncertåret 2015 med at spille dén med Slayer

1. DIZZY MIZZ LIZZY, Østerbro Stadion 6. juni: Man havde jo forsvoret, at dét nogensinde ville ske, men hér oprandt sgu en aften, hvor Østerbro (!) var det eneste rigtige sted at opholde sig. Takket være et Dizzy Mizz Lizzy i et spillehumør så overdådigt, så de blot få numre inde i denne koncert havde sat samtlige – som i SAMTLIGE – konkurrenter så grundigt til vægs, at de formentlig hænger på bemeldte vægge og spræller endnu. Jeg har set DML ganske mange gange, hvis vi nu til en afveksling skal underdrive, men sjældent om nogensinde før er den kombination af gode sange, telepatisk samspil og musikalsk vovemod, som er denne trios adelsmærker, lykkedes så perfekt som denne aften. ”Det er LØGN, det dér,” henåndede jeg flere gange i løbet af koncerten. Det var det så heldigvis ikke på en dejlig juniaften, hvor Dizzy Mizz Lizzy satte overliggeren så højt, at formentlig kun de selv herhjemme har håb om nogensinde at nå derop igen. I øvrigt: Samme kongekapels koncert i et udsolgt Forum 2. maj var stort set oppe at ringe med denne hér. ”I Wish I Could But I Can’t”? Gu’ kan de så, og de gør det gang på gang. . .

2. KREATOR, Copenhell, 19.6. Tysk torden i topklasse takket være veteranerne i Kreator, som på Copenhell spillede én af de bedste metal koncerter, jeg har haft fornøjelsen af at vedligeholde min tinnitus med i mange, mange år og klart den bedste koncert på Copenhell nogensinde. Jeg ved ikke, hvad det er, Kreator har med Danmark, men der sker noget helt særligt, når de er på dansk grund. Vi så det på Aalborg Metal Festival for nogle år siden, vi så det i Amager Bio i 2014, og vi oplevede det i særdeleshed på Copenhell, hvor de spillede så godt, at potentielle konkurrenter blot var én invitation fra ”Syng med TV-2 Charlie” fra at brænde deres instrumenter.

3. SLAYER, Kulturværftet, Helsingør 3.12. Af alle har Slayer live faktisk været halvsløje og alt for forudsigelige i de senere år – lige præcis dét, et band som især Slayer IKKE må være. Det forpligter at være bandet, der kan spille med en intensitet så grænsende til det regulært sindssyge, at det ind imellem når et så skræmmende niveau, at man alvorligt overvejer, om de nu ikke lige skulle tage at slappe lidt af. Det skal de jo så selvfølgelig overhovedet ikke, og de gjorde det heller ikke i Helsingør, hvor Slayer diverterede med en nådesløs nedslagtning af en koncert på et niveau, som jeg sjældent har hørt dem.

4. WHITESNAKE, Kulturværftet, Helsingør 14.11.: Et regulært rørende rock’n’roll rendezvous med én af historiens største stemmer og en lang række klassikere fra den øverste hylde i ”Classic Rock” diskoteket. Røsten er så ikke, hvad den har været, men langt om længe har David Coverdale erkendt, at også han er blevet ældre og havde dermed arrangeret om og stemt ned, så førbemeldte røst stadig kan være med. Noget af en positiv overraskelse taget i betragtning, at jeg egentlig var indstillet på, at en tandrensning med en rystepudser ville være at foretrække frem for Whitesnake i 2015 – jeg var trods alt udvandret i protest efter få numre til koncerten syv år tidligere i KB Hallen med så mange vokalsamplinger, at kun folk med en udvidet uddannelse i matematik ville have kunnet gøre dem op. Men denne aften var Sir Coverdale i storform, afslappet og charmerende som få og en regulær ringleder udi atter at få os til at tro på det bedste i menneskeheden dagen efter den skændige terrorhandling i Paris. Det var i dén grad tiltrængt netop denne aften og sjældent har så mange sange med ”Love” i titlen været mere passende. Fællesskabet om den store healer, de kalder ”rock and roll”, var til at skære ud i portionspakninger. ”Is This Love?” – åh jo, såmænd!

5. LOVE SHOP, Teaterbygningen, Køge 26.2. Jeg hører allerede puritanerne hive sig i de nitte-besatte skridtbind og kværulere ”hvad fanden laver DE her”, fordi Danmarks i særklasse bedste poprock-orkester er med på en liste på et website, der har ”It’s ONLY rock and roll” som banner. Well, for det første er det mig, der bestemmer (tough eh? red.), og for det andet – og vigtigste – skal man være decideret umusikalsk for ikke at værdsætte Love Shop for de fantastiske sange, butiksbestyrer Unmack og resten af holdet langer over disken (for i øvrigt ikke at nævne guitarist Mika Vandborgs rock-attack!). Denne aften foran kun et halvthundrede mennesker i Køge var det som at have Love Shop til at spille i sin egen dagligstue. Da d’herrer i stedet for at blive fornærmede over det – ærligt talt – fornærmende ringe fremmøde valgte at spille sig HELT ud, så vi kunne gå ud og fortælle dem, der var blevet væk, hvad de gik glip af.

6. WALTER TROUT, Amager Bio, 11.11.: Der var lagt en sætliste til en halvanden times koncert, men den næsten bogstaveligt talt genopstandne (efter en sidste øjebliks levertransplantation sidste år) Walter Trout gik en time over tiden i et regulært orgie af blændende eksekveret blues- og bluesrock foran sit trofaste danske publikum i Amager Bio. Det gjorde ikke noget. Jeg har set Walter talrige gange de sidste næsten tredive år, men jeg har ALDRIG oplevet ham levere med et overskud og en feeling som denne magiske aften.

7. VOLBEAT & ACCEPT, Tusindårs skoven, Odense, 1.8.: Alt er efterhånden sagt om Volbeat, men igen måtte man - til denne kvartettens eneste europæiske koncert i år – tages på bjerget over det internationale afsæt og den ditto klasse, ”bonderøvene fra Ringsted” (citat: Michael Poulsen) udviser. Jo, gu’ var det stort og tilmed med et show med så meget pyro, at selv Rammstein ville have overvejet at tilkalde brandvæsenet på forventet efterbevilling. Det sande mestertræk denne dag var dog, at Volbeat havde inviteret legendariske tyske Accept med som special guests og havde givet dem både lyden og spilletiden til i dén grad at være en attraktion i sig selv. På en god dag er Accept verdens bedste Heavy Metal band, og denne dag var god. Ti numre med Accept i storform og så Volbeats magtdemonstration bagefter? ”What’s not to like”, som de sprogligt udfordrede plejer at fyre den af.

8. TONY BENNETT & LADY GAGA, Tivoli 8.7.: Jeg gider ikke høre noget vrøvl. Sand klasse fornægter sig ikke, og Tony Bennett er selve definitionen på klasse. Og så har han været med i over 60 år - se dét er sgu rock and roll!

9. EUROPE, Esbjerg Rock Festival 29.5.: Det næste firservrag, der sukker efter de fjollefede firsere og den dér endelige nedtælling, når talen falder på Europe, får fandeme herrehøvl med en hob vandskadede Madonna-covers! Den svenske kvartet har simpelthen aldrig været så gode, som de er i disse år, hvad de endnu engang cementerede denne aften.

10. SEPULTURA, Pumpehuset, København I lighed med tidligere nævnte Slayer er også brasilianske Sepultura stadig 30 år inde i karrieren så nådesløse og rasende som nogensinde. Og hvis vi nogensinde havde haft brug for den magtdemonstration af modstandskraft, som Sepultura er, var det sgu’ da i år, hvor vi fik den mest afskyvækkende regering, jeg mindes at have haft.

 

Dagens Sang

 

Kontakt

Al pressekontakt, annoncering, promotion og PR varetages af Steffen Jungersen - steffen@steffenjungersen.dk

---

Henvendelser vedrørende anmeldelser, promoer o. lign. bedes rettet til steffen@steffenjungersen.dk

---

Henvendelser vedrørende hjemmesiden og nyhedsbrevet bedes rettet til astrid@steffenjungersen.dk

 

Dr Rock - udvalgte nedslag i 25 års rockhistorie

Dr-rock2

I hate most of what constitutes rock music, which is basically middle-aged crap.

_ Sting

Denne side anvender cookies. Ved at fortsætte, accepterer du vores cookiepolitik To find out more about the cookies we use and how to delete them, see our privacy policy.

I accept cookies from this site.
EU Cookie Directive plugin by www.channeldigital.co.uk