Steffen Jungersen

.

Basements momenter

basement
stjerne stjerne stjerne stjerne    

De britiske drenge i Basement fyldte lørdag aften de intime lokaliteter på Amager med en omgang melodisk hardcore punk der havde sine øjeblikke

Basement, BETA2300, København, 20. februar 2016

Af Thomas Thomsen

Enten lignede de fem Ipswich-drenge i bandet Basement en flok purunge drenge, der knapt havde smidt knallerten og opnået ret til at føre et automobil på fire hjul, eller også er jeg bare ved at være en halvgammel stodder, der ikke vil indrømme det.

Og hvor fanden vil jeg så hen med det? Tja, bare sige at der er håb om, at ungdommen nok skal tage over der, hvor vores aldrende helte falder én for én i krigen med manden med leen.

Nu forestiller jeg mig ikke at Basement lige med det samme står til at overtage arven efter legenderne for der er stadig masser af helte tilbage – gudskelov.

Men Basement havde monumentale øjeblikke, som giver håb for fremtiden. Så jeg stod ikke just efter deres show tilbage med fortrydelsens smag i munden over ikke at være blevet hjemme for at se afgørelsen i det årlige MGP-show. For nu at udtrykke det sådan.

Med en blanding af tempofyldte og stille numre, hidsige og blide riffs, trommer og vokal var der lidt for enhver smag.

”Brother’s Keeper” var en ganske udmærket start med bløde guitarriffs og en kælende vokal, mens farten blev sat lidt op på ”Crickets Throw Their Voice” hvor guitarlyden var mere aggressiv og intens og blev suppleret af en lidt mere sprød vokal der klædte nummeret godt.

”Spoiled” havde blandingen af hidsighed og afdæmpethed i skøn forening som gjorde det til en fryd for øret. Men i mine øren var "Aquasun" højdepunktet. Her blev det lette og det tunge forenet på bedste måde. ”Whole” og ”For You The Moon” tog kampen op, og især den fede guitar var med til at løfte numrene.

Herefter var det lidt blandede bolsjer, men ”Fading”, ”Earl Grey” og ”Blinded Bye” gjorde det alligevel til en smagsfuld oplevelse. ”Earl Gray” var utrolig stille og der hvor man troede man skulle sidde og nippe til en stille kop te af samme mærke blev man klogere. Eksplosivt tog nummeret fart et kort øjeblik inden den blev afrundet på med et tungt guitarriff.

Basement afsluttede aftenen med nummeret ”Corvet”. Indledningen lod mig stå tilbage med lysten til at kramme den nærmeste person der stod tæt på mig. I det hele taget et fedt nummer hvor alt fra trommer, guitar, trommer og vokal fremstod dynamisk i det samlede lydbillede

Trommeslager James Fisher – som generelt gjorde en fin figur – havde allerede kastet sig over at pille sit crash-bækken ned da forsanger Andrew Fisher bebudede, at vi tager sgu lige en ekstra en i form af ”York” selvom den ikke var på setlisten. Hvorfor? Jo såmænd bare som tak for opbakningen fra publikum. Nummeret kunne dog i mine øren ikke leve op til de førnævnte to numre, men nuvel.

Alt i alt en ganske fin aften i selskab med Basement der havde sine momenter.

t

 

Dagens Sang

 

Kontakt

Al pressekontakt, annoncering, promotion og PR varetages af Steffen Jungersen - steffen@steffenjungersen.dk

---

Henvendelser vedrørende anmeldelser, promoer o. lign. bedes rettet til steffen@steffenjungersen.dk

---

Henvendelser vedrørende hjemmesiden og nyhedsbrevet bedes rettet til astrid@steffenjungersen.dk

 

Dr Rock - udvalgte nedslag i 25 års rockhistorie

Dr-rock2

There is geometry in the humming of the strings, there is music in the spacing of the spheres.

_ Pythagoras

Denne side anvender cookies. Ved at fortsætte, accepterer du vores cookiepolitik To find out more about the cookies we use and how to delete them, see our privacy policy.

I accept cookies from this site.
EU Cookie Directive plugin by www.channeldigital.co.uk