Steffen Jungersen

.

BLACK CITY GÅR I SORT

black-city

Ét af de bedste danske rockbands i nyere tid,  Black City, går hver til sit efter afskedskoncert i København lørdag

Se, den havde de færreste vel set komme, men nu går ét af Danmarks fineste nyere rockbands fra hinanden efter kun fem år som band. Yep, Black City går så at sige i sort, og de er ej mere efter den afskedskoncert, de lørdag aften spiller på det københavnske spillested Lygten.

I følge Black Citys karismatiske sanger og frontmand Bjørn Poulsen er der ikke det store drama ved opløsningen. Men han understreger, at han i et ganske langt stykke tid ikke har været "rigtigt glad" i Black City . Ikke fordi kvartetten var uenige musikalsk, men fordi medlemmerne var uenige om arbejdsmetoderne.

"Jeg sagde så til de andre tre for nylig, at nu ville jeg altså forlade bandet," fortæller Poulsen.

"Ligesom jeg også sagde, at det var fint med mig, hvis de ville fortsætte navnet med en anden sanger."

Det var de andre tre - Kristian Klærke (leadguitar), Jakob Hansen (trommer) og Anders Borre (bas) - ikke interesserede i, og dermed bliver koncerten på lørdag altså bandets svanesang.

Og det er - set fra enhver rettænkende rockfans vinkel - forbandet ærgerligt. Black Citys seneste og andet album, "Fire", som udkom sidste år, burde imidlertid havde skaffet bandet et langt større - og i øvrigt fuldt fortjent - gennembrud, end tilfældet blev. Man kunne vel godt tillade sig en teori om, at det måske også er medvirkende til Black Citys opløsning, at fremragende sange som "If I Ever Go Down", "Here Comes The Rain" og "The Day My Hero Died" ikke i langt højere grad fandt nåde for masserne, end de gjorde.

Heldigvis er der ingen døre med mislydende smæk i forbindelse med Black Citys farvel, og man kunne jo håbe på, de finder sammen igen en anden god gang. Det bliver under alle omstændigheder kedeligt at skulle undvære dem, for SÅ mange fede rockbands har vi trods alt heller ikke i Danmark.

Til gengæld fortsætter både Bjørn Poulsen og de andre medlemmer af bandet hver for sig for fuld rulle i andre rockprojekter.

 

Dagens Sang

 

Kontakt

Al pressekontakt, annoncering, promotion og PR varetages af Steffen Jungersen - steffen@steffenjungersen.dk

---

Henvendelser vedrørende anmeldelser, promoer o. lign. bedes rettet til steffen@steffenjungersen.dk

---

Henvendelser vedrørende hjemmesiden og nyhedsbrevet bedes rettet til astrid@steffenjungersen.dk

 

Dr Rock - udvalgte nedslag i 25 års rockhistorie

Dr-rock2

Music is the voice that tells us that the human race is greater than it knows.

_ Napoleon Bonaparte

Denne side anvender cookies. Ved at fortsætte, accepterer du vores cookiepolitik To find out more about the cookies we use and how to delete them, see our privacy policy.

I accept cookies from this site.
EU Cookie Directive plugin by www.channeldigital.co.uk