Steffen Jungersen

VB RRRWT G-930x180

De ER rock'n'roll ... Hvorfor? Derfor!

Share
lemmy

Endnu en historie fra den virkelige verden og måske i tilgift forklaringen på, hvorfor Lemmy før Motörheads koncerter føler sig kaldet til at påpege, at de spiller rock and roll

For år tilbage sad jeg og talte med Lemmy på SAS hotellet på Falkonér Allé. Ja, faktisk er det så længe siden, at Motörhead endnu ikke havde adopteret ordene "We are Motörhead ... And we play rock and roll!" som fast indgangsbøn til deres koncerter.

Anyway, som de siger i den mere avancerede del af DSB's afdeling for forvredne køreplaner: dér sad vi så, og mens Lemmy stedse mere insisterende forsøgte at overbevise mig om, at klokken 11 om formiddagen ikke nødvendigvis var det forkerte tidspunkt at forsøge at tørlægge hotellets Jack Daniel's lager, røg det ud af mig:

"For helvede, mand! Er du ikke snart træt af, at Motörhead altid bliver kaldt et heavy metal band? For mig at høre er I da 'bare' et ualmindeligt støjende bluesrock band ..."

Lige dér – og undskyld udtrykket – frøs den store mands hånd, netop som den var på vej i isspanden efter endnu en stak terninger til den næste Jack. Og Lemmy kiggede på mig, smilede og sagde så:

"Nå endelig er der én, der har fattet det! Det er lige præcis dét, vi er!"

Old school
Se, dét var en rigtig historie. Og så er den tilmed sand. Og måske burde Lemmy dengang for længst være startet med ". . . and we play rock and roll!" finten.

Motörhead ER nemlig ikke – og har heller aldrig været – noget heavy metal band. At de så ofte kastes ind i den bås og forsøges tøjret samme sted er en anden sag. Det er trods alt, hvad man må forvente, når man tager Motörheads religiøse dedikation til trommehinde-læderende volumen og ind imellem speed, der kunne have reddet dem en fartbøde, før du kunne nå at sige "Overkill", i betragtning.

Men Lemmy er rundet af old school rock'n'roll, og derfor har den der "heavy metal" bås sjældent føltes særskilt komfortabel. Når manden nu er rundet af folk som Little Richard, Jerry Lee Lewis og Eddie Cochran. Og det kan sagtens høres – specielt i Motörheads mange midtempo rockere.

Ti af netop de sange, synes yours truly bør hyldes hér. Motörhead er sgu' mere end dobbelte stortrommer, hvinende guitarer og basgange, der kan vinde mindre krige – og måske specielt efter at den "klassiske" 'head besætning – Lemmy, Fast Eddie og Philthy – gik fra hinanden.

Siden da og mere end nogensinde ER Motörhead rock and roll. . . og de spiller den dér rocking boogie, som ellers kun The Rolling Stones og AC/DC kan det. Blandt andet i disse:

"GOING TO BRAZIL" (fra "1916", Sony 1991)
Sprut, cigarer og kvinder ... Rio style. Med skyldige og taknemmelige nik til Chuck Berry. Formidabelt timede breaks og tåretrækkende troværdige træk i hegnet fra Phil Campbell.

"CHRISTINE" (fra "Kiss Of Death", SPV 2006)
Bestil tid hos bedemanden hvis ikke den hér trækker mundvigene mod himlen. For så er du formentlig allerede død. Motörhead møder Eddie Cochran på en stripbar i den anløbne ende af Holywood Boulevard og – ikke nødvendigvis sød – musik opstår.

"BYE BYE BITCH BYE BYE" (fra "The Wörld Is Yours", Motörhead Music 2010)
Vi tæller til fire og så lader vi hende den svigefulde moster fra i går vide, at dén går altså ikke én gang mere. Men nu er man(d) jo mand og styret af det forkerte hoved, så det gør den jo nok alligevel. Fordi ...

"BROKEN" (fra "Overnight Sensation", CMC 1996)
"You don't know the trouble you're in ... living in Paradise, living in sin!" Én af de bedst swingende rock and roll hymner til almen dårskab og lorte-parforhold (copyright: Magtens Korridorer), Lemmy og co. har lagt navn til. Hør lige hér hvorfor Lemmy stedse refererer til Mikkey Dee som "the best drummer in the world".

"BORN TO RAISE HELL" (fra "Bastards", ZYX 1993)
Dét ultimative Motörhead nummer, og ét af de bedste boogie rock numre nogensinde – basta! Siden den udkom har den været fast inventar på anlægget, når klokken ramte midnat nytårsaften – en løftestang, der selv ved havblik kan få lytteren op at ride på en høj bølge af velvære.

"DON'T LIE TO ME" (fra "Snake Bite Love", SPV 1998)
Storswingende klassisk 50'er rock'n'roll, spillet med et boogie-schwung, som får selv klassisk Status Quo til at lyde som lydsporet til en selvdød Cliff Richard film.

"WALK A CROOKED MILE" (fra "Hammered", Sanctuary 2002)
Og nu vi er ved swing, så er denne perle fra det oversete "Hammered" album et skoleeksempel. Check også de formidable guitarharmonier, Campbell lægger sangen igennem.

"BUILT FOR SPEED" (fra "Orgasmatron", GWR 1986)
Nu citerer jeg det hér, og så behøver jeg vel ikke sige mere: "Don't you listen to a single word against rock and roll/ the new religion the electric church/ the only way to go!"

Hvis nogensinde ordene "enough said" næsten var for meget sagt ...

"OVER YOUR SHOULDER" (fra "Sacrifice", SPV 1995)
Måske dét fedeste midtempo groove og dertil ét riff, der matcher, Motörhead nogensinde har lagt navn til. Hør godt efter Dee's markeringer hér... tror det var i dét øjeblik Lemmy endeligt erkendte, at han havde én af verdens bedste trommeslagere med i bandet.

"ROCK AND ROLL MUSIC" (fra "The Wörld Is Yours", Motörhead Music 2009)
Her tillader jeg mig at lade titlen tale for sig selv. Og det gør den så ... HØJT! De er Motörhead, og de spiller rock and roll, og hermed hviler forsvaret for fest i gaden.

Share
 

Dagens Sang

 

Kontakt

Al pressekontakt, annoncering, promotion og PR varetages af Steffen Jungersen - steffen@steffenjungersen.dk

---

Henvendelser vedrørende anmeldelser, promoer o. lign. bedes rettet til steffen@steffenjungersen.dk

---

Henvendelser vedrørende hjemmesiden og nyhedsbrevet bedes rettet til astrid@steffenjungersen.dk

 

Dr Rock - udvalgte nedslag i 25 års rockhistorie

Dr-rock2

The key to longevity is to learn every aspect of music that you can.

_ Prince

Denne side anvender cookies. Ved at fortsætte, accepterer du vores cookiepolitik To find out more about the cookies we use and how to delete them, see our privacy policy.

I accept cookies from this site.
EU Cookie Directive plugin by www.channeldigital.co.uk