Steffen Jungersen

.

Binzer JUNGERSEN WEB 930x180 v1

De ti fedeste livealbums … nogensinde!

Share
lister

Ja, det er store ord, og det er bare én mands mening, men værs’go: til inspiration, diskussion og hygge eller for den sags skyld til tænderskærende raseri og all round skænderier i de små hjem – Dr. Rocks favorit livealbums – de fleste selvfølgelig hentet fra ”The Golden Age Of The Double Live LP”, nemlig 1970’erne.

1. THIN LIZZY, ”Live And Dangerous” (Vertigo 1978)
Jo, jeg ved godt, at det er en overraskelse på linje med, at der render “ganske mange” semi-bevidstløse bacardi-breezer branderter rundt i det indre København i weekenderne, at ”Live And Dangerous” er med hér.

Men som dét livealbum, som bedre end noget simpelthen definerer alt det, kunstneren var, fås de ikke bedre end dette. Med Phil Lynott i charmerende storform, det fænomenale twin-guitar team Scott Gorham og Brian Robertson på toppen af ydeevnen (OG verdens bedste guitarsoli i ”Still In Love With You”) og trommeslager Brian Downeys suveræne shuffle. Og så dé sange, venner!

2. THE ROLLING STONES, ”Get Yer Ya-Ya’s Out” (Decca 1970)
Fra dengang The Rolling Stones for alvor manifesterede sig som den dér symbiose af musikalsk partylystne, anløbne liderlige rock’n’roll bæster og de hvide musikere, som nogensinde har fattet skrøbeligheden i ”the blues” bedst. Fra festen i Chuck Berry klassikerne ”Carol” og ”Little Queenie” via stripperstangs-klassikeren ”Honky Tonk Women” til én af de bedste udgaver nogensinde af den ildevarslende bluesrapsodi ”Midnight Rambler” er ”Get Yer Ya-Ya’s Out” essentiel Stones. Og så bliver tingene sgu’ ikke meget mere essentielle… eller for den sags skyld mere rock’n’roll.

3. UFO, ”Strangers In The Night” (Chrysalis 1979)
“Hello Chicago! Will you please welcome from England… U – F - O!” og så afsted med ét af rockens ultimative åbningsriff (”Natural Thing”).  Og dermed er fire englændere og en tysker så ellers løs i Chicago, og sød musik opstår, som digteren i sin tid påpegede. De tretten sange hér er vitterlig UFO’s bedste, og de bliver overdådigt, levende og dynamisk spillet  – ikke mindst af leadguitarist Michael Schenker, hvis masterclass i ”Rock Bottom” den dag i dag får ærefrygten frem i øjnene hos håbefulde spadesvingere. Ellers er det i øvrigt hér, du finder den ultimative version af ”Doctor Doctor”. Den er så god, at Iron Maiden den dag i dag bruger den som koncert-intro.

Så gode havde UFO aldrig været før, og så gode blev de heller aldrig igen.

4. SLADE, ”Slade Alive! – The Live Anthology” (Salvo 2006)
En kostelig compilation af Wolverhamptons finestes tre livealbum – “Slade Alive!” (1972), ”Slade Alive Vol. 2” (1978) og ”Slade On Stage” (1982) samt minialbummet ”Alive At Reading ’80”. Hér har du ikke alene en guldgrube af uforstilt rock’n’roll, som vel samlet konstituerer noget nær den bedste fest nogensinde, men dertil nogle så klassiske sange, at man skal være død eller Smiths-fan (eller begge dele) for ikke at blive i strålende humør af dem.

5. STATUS QUO, ”Quo Live!” (Vertigo 1976)
Og nu vi er ved ultimative fester, så spillede den ottebenede boogiemaskine fra London – før der gik keyboards og klamme ballader i den – denne aften i Glasgow i dén grad op til en sådan fest. Fra starten går med ”Junior’s Wailing” er parolen vitterlig ”heads down and see you at the end!”, som boogietoget blindt bruser deruda’ med bl.a. ”Backwater”, ”Is There A Better Way”, ”4500 Times” og en inspiret tour-de-force gennem Doors’ ”Roadhouse Blues”. Mere beskidt bliver dén boogie sgu’ ikke, og den er så meget desto bedre for det.

6. AC/DC, ”Let There Be Rock – movie soundtrack” (fås enten i boxsættet ”Bonfire”, EastWest 1997 eller som separat dobbeltalbum)
Mange AC/DC fans hælder til “If You Want Blood…You’ve Got It” (1978), når talen falder på de australske bulderhoveders bedste livealbum. Og den er da også fremragende, men dette soundtrack til koncertfilmen ”Let There Be Rock” er endnu bedre – og længere. Albummet er indspillet i december 1979 i Paris, kun to måneder før sanger Bon Scotts død. Jeg nåede aldrig selv at se AC/DC dengang, men jeg har svært ved at forestille mig, at de nogensinde har været bedre, end de er på disse primalrå versioner af klassikere som ”Highway To Hell”, ”Bad Boy Boogie”, ”Shot Down In Flames” og vel nok den ultimative version af ”High Voltage”. Når man hører dette album, kan man kan lugte de overophedede rør i Marshall forstærkerne, sveden sejler ud af højttalerne, og man kan sågar blive småberuset bare ved tanken om, hvor mange fadøl der nødvendigvis må være blevet skyllet ned hin historiske aften.

Yep, det er AC/DC, og det er sådan noget, de gør ved dig. Og tak som bare fa’en for det!

7. KISS, ”Alive!” (Casablanca 1975)
Dengang storfyrsterne af selvforherligelse ifølge introen minsandten ”kun” var ”The Hottest Band In The Land”, men det gør nu langt fra denne herlige hovedløse gennemspilning af seksten sange fra Kiss’ første tre studiealbums mindre herlig. Kiss fås hverken bedre, mere rå eller ind-til-benet lige på og hårdt end hér, uanset om så storfyrsterne senere udi egen indbildning kun kort tid efter lavede koncertintroen om til ”… hottest band in the World”. Dem om dét men det var med ”Alive!”, Kiss skrev amerikansk rockhistorie.

8. THE RAMONES, ”It’s Alive” (Sire 1979)
Så absurd at det er vidunderligt: 1-2-3-4 og The Ramones høvler igennem 28 sange på små 54 minutter (!) ved en vanvittig koncert i Londons hedengangne Rainbow Theatre. Den længste sang på albummet, ”Here Today, Gone Tomorrow”, varer opslidende to minutter og 55 sekunder, mens den korteste, ”Judy Is A Punk”, med en spilletid på ét minut og fjorten sekunder er overstået, før man kan nå at sige ”slap nu lige lidt af!”

Anyway, det er ubegribeligt og urealistisk medrivende alt sammen fra et band, som om noget forstod kunsten af lade Beach Boys’ popforstand indgå et lykkeligt ægteskab med en løbsk motorsav.

9. BLUE ÖYSTER CULT, ”Extraterrestrial Live” (CBS 1982)
Jo, jeg ved godt, at de fem new yorkeres “On Your Feet Or On Your Knees” livealbum fra 1975 er det mest kendte, men – trods gode sange – har “On Your Feet…” én uoverstigelig ulempe: Den lyder ad helvede til!

Det gør det fremragende ”Extraterrestrial…” så ikke, ligesom dette dobbeltalbum for os BÖC kendere yderligere udmærker sig ved udover de gamle klassikere at indeholde de ultimative udgaver af flere sange fra hitalbummet ”Fire Of Unknown Origin” (’81). Albummet er alene værd at anskaffe sig for den majestætiske udgave af den ildevarslende ”Joan Crawford” og leadguitaristen Donald ”Buck Dharma” Roesers suveræne tour-de-force af en solo i ”Veteran Of The Psychic Wars”.

10. JUDAS PRIEST, ”Unleashed In The East” (CBS 1979)
Ikke alene et formidabelt Heavy Metal uanset hvilken type stålbørste, du bruger. Men tilmed et genredefinerende ét af slagsen – havde det ikke været for Judas Priests indædt rasende eksekvering af numre som ”Exciter”, ”Genocide” og ”Tyrant” på ”Unleashed In The East”, vil jeg i tillade mig at tvivle på, at den bølge af thrashbands, der væltede ind over os fire år senere, havde lydt, som de gjorde.

Men pre-thrash eller ej er ”Unleashed…” ét af de ultimative, rendyrkede HM livealbums med specielt guitarspil i eliteklassen … og i øvrigt soundtracket til adskillige fordrukne luftguitar-opvisninger hér i Casa Jungersen.

Runners-up: ACCEPT, “Staying A Life” (Polydor 1990), MOTÖRHEAD, “No Sleep ‘til Hammersmith” (Bronze 1981), C.V. JØRGENSEN, “Lige Lovlig Live!” (Columbia 1986),
HUMBLE PIE, ”Performance – Rockin’ The Fillmore” (A & M 1971), DEEP PURPLE, “Made In Japan” (Purple 1972)

Share
 

Dagens Sang

 

Kontakt

Al pressekontakt, annoncering, promotion og PR varetages af Steffen Jungersen - steffen@steffenjungersen.dk

---

Henvendelser vedrørende anmeldelser, promoer o. lign. bedes rettet til steffen@steffenjungersen.dk

---

Henvendelser vedrørende hjemmesiden og nyhedsbrevet bedes rettet til astrid@steffenjungersen.dk

 

Dr Rock - udvalgte nedslag i 25 års rockhistorie

Dr-rock2

Music has generally involved a lot of awkward contraptions, a certain amount of heavy lifting.

_ Tom Waits

Denne side anvender cookies. Ved at fortsætte, accepterer du vores cookiepolitik To find out more about the cookies we use and how to delete them, see our privacy policy.

I accept cookies from this site.
EU Cookie Directive plugin by www.channeldigital.co.uk