Steffen Jungersen

VB RRRWT G-930x180

Dommedag i lommeformat

Share
slipknot
stjerne stjerne stjerne      

Ikke overbevisende, men festlig performance fra det omrejsende cirkus Slipknot.

Af Aztrid

SLIPKNOT, Forum, 12 februar

Corey-Taylor-og-eddie-vaedder
Corey Taylor og Eddie Vædder. Foto: John-Son

Egentlig er det jo først fastelavn på lørdag, men Forum var allerede spændt op med udklædning og tøndeslagning. Og nogen havde vist glemt at give de unger nogle boller, for de kunne sagtens finde ud af at lave ballede.

Slipknot havde fyret op under det helt store vaffeljern og lagde an til at servere lune lækkerier for et - desværre ikke helt fyldt - Forum. Det tegnede lovende. Selve sceneopbygningen, omend meget diminutiv – produktionen fyldte hen ved en tredjedel af det samlede areal til rådighed, hvilket virkede lidt uambitiøst – faldt fint i tråd med Slipknots egen freak show inspirerede fremtoning: Et helvedes-tivoli befolket af ADHD-ramte carnies og naturens egne specielle varianter. Ensemblet var stillet op i niveauer, flankeret af dommedags-janitscharerne Clown og Chris Fehn. En asymmetrisk lyssætning og en sær, aflang biopejs gav associationer til en forulykket karussel, og et dæmonificeret vædderhovede (som jeg i mit stille sind døbte Eddie Vædder. Beklager) bevogtede bagest på scenen indgangen til ... ja hvad, egentlig? Et besat spejlkabinet? En spøgelsestunnel? Helvedes syvende ring? Svaret må stå hen i det uvisse.

Skulle Guillermo Del Toro nogensinde få lyst til at instruere en film om Dantes Inferno, kunne han med fordel hyre Slipknot ind til at stå for det visuelle. Lydsiden ville dog halte noget medmindre han har hang til det ensformige.

NO SURPRISE
Let's face it: Slipknot er ikke mestre udi variationens kunst. Vi ser helt bort fra Forums elendige koncertlyd (i dette tilfælde kunne det faktisk nærmest være lige meget) og kigger udelukkende på performance. Efter en halv time har vi forstået, at percussion-podierne kan køre op og ned og dreje rundt. Og at der rundt omkring på scenen står nogle flame-jets, som fra tid til anden spyer ild. Og at Eddie Vædder har forskelligfarvet lys i øjnene. End ikke en omkringfarende Sid Wilson med et aktivitetsniveau og en danseteknik der var en Flake værdig, eller en Clown der et kort øjeblik trådte ud af sin comfort zone for at give den som march drummer, formåede at bryde ensformigheden.

Musikalsk var vi til gengæld ude i et ganske herligt blandingsmisbrug af gammelt og nyt, og når der indimellem slap et stykke genkendelighed ud gennem den infernalsk overstyrede buldren – en strofe fra "Psychosocial" eller sæt-jer-ned delen i "Spit It Out", var det ganske vederkvægende. Men der manglede det sidste, afgørende overraskelsesmoment. En wow-faktor. Noget, der ville skille netop dette show ud fra mængden og gøre det til noget helt særligt, som ville blive husket. Når aftenens højdepunkt er annonceringen af næste København-show som hovednavn på Copenhell, er det tegn på, at man enten er blevet for forvænt hvad angår koncerter, eller at et vist band i latex-kostumer trænger til at vende bøtten og genopfinde sig selv.

Tre stjerner, fordi publikum havde en fest, med deres motherfucking fists oppe i the motherfucking air. Det kan Slipknot stadig godt arrangere - også selvom de ligger i skarp konkurrence med metalverdenens nykårede great white hype, Tenacious D, som indtog Falconérsalen samme aften.

Og Forum: Prøv at vente med at pille scenen ned indtil folk bare er nogenlunde ude. Den dystre illusion bliver i høj grad smadret af, at hjelmklædte doozere henrykte kaster sig over nedtagning af konstruktionen og forvandler Skærsilden til Fraggleland. Medmindre det er en del af sceneshowet. Just sayin ...

Share
 

Dagens Sang

 

Kontakt

Al pressekontakt, annoncering, promotion og PR varetages af Steffen Jungersen - steffen@steffenjungersen.dk

---

Henvendelser vedrørende anmeldelser, promoer o. lign. bedes rettet til steffen@steffenjungersen.dk

---

Henvendelser vedrørende hjemmesiden og nyhedsbrevet bedes rettet til astrid@steffenjungersen.dk

 

Dr Rock - udvalgte nedslag i 25 års rockhistorie

Dr-rock2

Music is the art of the prophets and the gift of God.

_ Martin Luther

Denne side anvender cookies. Ved at fortsætte, accepterer du vores cookiepolitik To find out more about the cookies we use and how to delete them, see our privacy policy.

I accept cookies from this site.
EU Cookie Directive plugin by www.channeldigital.co.uk