Steffen Jungersen

.

DYING ON HEAVEN’S FLOOR

Share
gnr2017
stjerne stjerne        

Verdens engang ”farligste band” er endt som markedsgøgl –Guns N’Roses’ døde langsomt i Parken

GUNS N’ROSES, Parken 27.6.17


Tilhænger af rettidig omhu og menneskerettighederne, som jeg er, vil jeg gerne allerede nu advare de Guns N’Roses fans, som har det svært med kritik af heltene:

Arbejdsoverskriften til denne anmeldelse var ”Pissin’ On Heaven’s Floor” (den syntes jeg så var lige hård nok, men det her bliver altså grimt).

Allerede nu er der skrevet alt rigeligt om, at rædselskatedralen på Østerbro – de kalder den vist vore nationalstadion – tirsdag aften atter og retmæssigt levede op til sin position som fast inventar på ørelægernes årskongres. I kategorien ”akustiske skrækeksempler”.

I specielt de første halvanden time (!) af en i øvrigt alt for lang tre timers koncert, var det hér det musikalske svar på stock car racing, sådan som instrumenterne smadrede rundt i hinanden.

Ulykkeligvis lige præcis i den halvanden time hvor G N’R leverede afgørende sange som ”It’s So Easy”, ”Mr. Brownstone”, ”Rocket Queen” og bandets bedste nummer nogensinde ”Welcome To The Jungle”.

Med den akustik var der nu snarere tale om ”velkommen til brøndens bund”. Men da lydmanden så endelig vågnede eller mødte op under en helt tåleligt lydende ”You Could Mine”, fandt man ud af, at der er mere galt i Guns N’Roses end den manglende vilje til at betale for et ordentligt lydanlæg (jo, det KAN lade sig gøre, selv i Parken).

SJÆLLØST
Ret beset spiller bandet vel godt nok, men de er altså også et sært sjælløst foretagende i 2017. Jesu genkomst hånd i hånd med Helligånden er jo for intet at regne i forhold til den hype, Axl Rose og Slash’ genforening har medført.

Men tro mig; det kan godt være, de to gamle kamphaner er forenet fysisk, men musikalsk er de det sgu ikke. Hvilket den manglende interaktion på scenen sådan set afslørede, at heller ingen af bandets øvrige medlemmer var.

For nu at citere to af mine venner, som begge er musikere og dertil gigantiske Guns fans:

”Magien fra dengang var pist væk. De havde hverken nerve eller feeling i det meste af deres alt for lange sæt,” sagde den første, mens nummer to holdt sig væk med følgende begrundelse:

”Jeg ville ikke risikere at opleve dét, som engang var det ultimative i rock’n’roll og fuckfingre, reduceret til tandløs Las Vegas underholdning.”

Lad os bare sidestille tandløs Las Vegas underholdning med kedeligt markedsgøgl hér.

ONE TRICK PONY
Faktisk tror jeg, Guns N’Roses helt store problem er, at de for 30 år siden debuterede med et mesterværk som ”Appetite For Destruction” og siden har måttet sande, at der faktisk ikke er særskilt meget mere i dem – fraset nogle udvalgte pluk fra ”Use Your Illusions” pladerne. Men pga. ”Appetite. . .” og det faktum, at den kom på et tidspunkt, hvor vi var var ved at kvæles ligegyldig hair-metal, opnåede Guns N’Roses en position og et rygte musikalsk, som de på den berømte lange bane ret beset hverken har materiale eller format til.

Forestil jer lige en knivskarp Guns-koncert bestående af hele ”Appetite. . .”, udvalgte numre fra ”Illusion” skiverne og så lige f.eks. Nazareths ”Hair Of The Dog” som ekstranummer.

Oh Yeah? Oh yeah!

I stedet foretrækker Guns så at kompensere for manglen på materiale med  tre timer lange koncerter, spækket med ligegyldige covernumre, oppustede ballader og en overdosis af tåretrækkende trælse soli.

Jo, Slash er en glimrende rockguitarist, men han ER altså også en "one-trick-pony", og når han for 117. gang holder guitarens hals op mod kinden for at spille den dér solo - blot for at trække tiden ud - ja, så er begejstringen sgu til at overskue.

Axl? Well, han sang da - om end med en timing som en direktør for et mellemamerikansk busselskab.

Det var såmænd ikke engang alt sammen specielt dårligt. Men det var altså ualmindelig kedeligt, og det er faktisk værre.

Skuffet?

Det var lige før, jeg tog til Roskilde Festival. . .

Share
 

Dagens Sang

 

Nyhedsbrev

 

Kontakt

Al pressekontakt, annoncering, promotion og PR varetages af Steffen Jungersen - steffen@steffenjungersen.dk

---

Henvendelser vedrørende anmeldelser, promoer o. lign. bedes rettet til steffen@steffenjungersen.dk

---

Henvendelser vedrørende hjemmesiden og nyhedsbrevet bedes rettet til astrid@steffenjungersen.dk

 

Dr Rock - udvalgte nedslag i 25 års rockhistorie

Dr-rock2

Find mig på Facebook!

I don't like painting flowers in my music. I like painting guts and pain.

_ Jonathan Davis