Steffen Jungersen

.

ENDNU MERE AF NOGET GODT

saxon
stjerne stjerne stjerne stjerne    

Har Jungersen virkelig 26 Saxon albums, og er det nu nødvendigt? Få en slags svar i anmeldelsen af nummer 26 i samlingen hér

SAXON, "Battering Ram", (UDR/ Warner)

Ved seneste optælling havde jeg 26 (!) udgivelser med de engelske Heavy Metal veteraner Saxon.

Den slags vanvid kan der selvsagt argumenteres både for og imod.

IMOD at være indehaver af 26 af det nordengelske sammenrends udgivelser taler, at Saxon i store træk altid har holdt sig til deres egen formel og lydt nogenlunde ens - måske fraset et mislykket forsøg på at kommercialisere deres lyd på "Destiny" albummet tilbage i 1988.

FOR taler. . . tja, faktisk fuldstændig det samme.

Saxon er nemlig bragende gode til dét, de laver, og som en finurlig fætter i sin tid påpegede, så kan man ikke få for meget af noget godt. Det er derfor, vi er nogle, der har dét, en knap så finurlig fætter i sin tid titulerede "hele lortet" med visse bands. I mit tilfælde er Saxon så ét af dem.

"Battering Ram" er Saxons 21. studiealbum siden debuten for 36 år siden, og alt imens der ikke er numre hér, der kan matche klassikere som "Dallas 1 PM", "Wheels Of Steel" eller "Power And The Glory", er albummet et såre solidt klassisk Heavy Metal opus - Saxon style. Det er musik så engelsk, jordbunden og autentisk som en træt stilladsarbejder, der høvler fish'n'chips i sig fra en gammel avis, og det være skrevet som en ubetinget hyldest.

I en tid hvor Saxons samtidige i Iron Maiden tilsyneladende har visse problemer med at afgøre med sig selv, om de egentlig ikke hellere vil være Jethro Tull, ville Saxon ikke kunne genkende begrebet "identitetskrise", hvis samme begreb - for nu at parafrasere et gammelt Black Adder afsnit - dansede på bordet foran dem iført selvlysende dykkerdragt og sang "happy identity crisis are here again".

Numre som "Stand Your Ground", "Destroyer", titelnummeret, den selvforklarende "Hard And Fast" og den episke "Queen Of Hearts" er både klassisk Saxon og klassisk Heavy Metal, mens  "Three Sheets To The Wind (The Drinking Song)" er en solidt swingende letbenet hyldest kantate til fest, farver og tømmermænd (!).

Er der noget nyskabende hér? spørger vor følsomme læser så.

Nej, det ved den kogende heksekeddel, der ikke er! Hva' fa'en bilder du dig ind!?

Har jeg brug for det hér? spørger du så.

Næ, sikkert ikke. Men som manden sagde tidligere: Man kan ikke få for meget af en god ting.

 

Dagens Sang

 

Kontakt

Al pressekontakt, annoncering, promotion og PR varetages af Steffen Jungersen - steffen@steffenjungersen.dk

---

Henvendelser vedrørende anmeldelser, promoer o. lign. bedes rettet til steffen@steffenjungersen.dk

---

Henvendelser vedrørende hjemmesiden og nyhedsbrevet bedes rettet til astrid@steffenjungersen.dk

 

Dr Rock - udvalgte nedslag i 25 års rockhistorie

Dr-rock2

Music is the art of the prophets and the gift of God.

_ Martin Luther

Denne side anvender cookies. Ved at fortsætte, accepterer du vores cookiepolitik To find out more about the cookies we use and how to delete them, see our privacy policy.

I accept cookies from this site.
EU Cookie Directive plugin by www.channeldigital.co.uk