Steffen Jungersen

.

ET MESTRENES MESTERVÆRK

stones sticky
stjerne stjerne stjerne stjerne stjerne stjerne

Mægtige The Rolling Stones' 44 år gamle milepæl "Sticky Fingers" er genudgivet i luksusudgave med masser af ekstra materiale – det BLIVER ikke bedre end det hér!

THE ROLLING STONES, "Sticky Fingers – Super De Luxe Edition", (Polydor/ Universal)

De mere opvakte i læserskaren har måske sporadisk lagt mærke til, at jeg er ganske fornøjet med The Rolling Stones. Eller sagt på en anden måde, som én af mine venner (og hendes mor!) har gjort det:

"Jungersen, det er ikke blod, der flyder i dine årer – det er ét langt Stones soundtrack!"

Det er så også sandt. Jeg ville hellere være død (og havde formentlig også været det, men det er en anden historie), end jeg ville undvære mægtige Rolling Stones – i sandhed og som skrevet står og ofte sagt:

The Greatest Rock And Roll Band In The World!

Skulle nogle så undre sig over, hvorfor denne tingenes tilstand så er, som den nu engang er, så behøver de pågældende ikke at søge længere hen end til Stones' afgørende, majestætiske og mesterlige 1971 album "Sticky Fingers".

Et album, som fra første nummer og hele spilletiden igennem, brøler "DERFOR!" til dem, som formasteligt måtte have stillet spørgsmål ved, hvorfor disse herrer blev og bliver kaldt "The Greatest. . .".

KONCENTRATET
For 44 år siden sad jeg som 12-årig sad med et sært saligt smil om munden, da "Brown Sugar" lagde fra land i mit drengeværelse og fik den dér udefinerlige fornemmelse af, at nu er alt sgu da virkelig, som det SKAL være.

Sådan er det stadig fire et halvt årti senere. For "Sticky Fingers" er – om noget Stones album – koncentratet af alt dét, der gør Stones bedst og enestående. Fra de liderlige, storswingende og medrivende "Brown Sugar" og "Bitch" over den ildevarslende "Sway", de fænomenalt følte og hjerteflænsende ballader "Wild Horses", "Sister Morphine" og "Moonlight Mile" til den medrivende country pastiche "Dead Flowers" og den brillante rock'n'roll/ bossanova (!) kombination "Can't You Hear Me Knockin'". Nå ja, og så er der lige "I Got The Blues" og coveret af Fred McDowells "You Gotta Move" til at understrege, at intet hvidt band hverken før eller siden har forstået "the blues", som The Rolling Stones gør det.

Dér stoppede det så i 1971, og det var såmænd rigeligt, men på dette "super de luxe" sæt er herlighederne nærmest kun lige begyndt.

I hvert fald medfølger hér to bonus cd'er (foruden en 120 siders bog, en dvd med to livenumre, en vinylsingle, en plakat og andet sjov).

Den første bonus cd har alternative udgaver af en række af sangene (bl.a. "Brown Sugar" med Eric Clapton som gæst på slideguitar) og forrygende liveoptagelser fra Londons The Roundhouse i 1971, hvor især "Stray Cat Blues" og "Love In Vain" driver af autentisk bluesforståelse.

TAYLOR POWER
Hér ærgrer man sig virkelig over, at den mest teknisk kompetente guitarist, Stones nogensinde har haft, Mick Taylor, ikke blev længere i bandet end til 1974. Manden spiller fuldstændig overjordisk hér – med en bluestone og –feeling, som er ganske hans egen.

Det gør han mildest talt også på den anden bonus-cd "Get Yer Leeds Lungs Out" – en 44 år gammel liveoptagelse fra University Of Leeds så god, at udgaverne af "Midnight Rambler", "Honky Tonk Women", "Love In Vain" o.s.v. regulært gav mig tårer i øjnene.

Det skramler, det svajer og er i øjeblikke faretruende tæt på at skvatte sammen, men det er så godt et (musikalsk) liv, og The Rolling Stones havde allerede den gang en helt ubetalelig timing, som gang på gang redder det hele fra at styrte i afgrunden for i stedet at tage endnu en himmelflugt.

Okay, hvis denne anmeldelse ligner én lang kærlighedserklæring til dét band, som om noget er lydsporet til mit liv, kan jeg berolige jer med, at det er det fandeme også.

Her er vitterlig grund til at grave titlen på en gammel – i øvrigt grufuld – serie af compilationalbums op igen. Som slaglinje for dette mesterværk:

Now, THAT's what I call music!

 

Dagens Sang

 

Kontakt

Al pressekontakt, annoncering, promotion og PR varetages af Steffen Jungersen - steffen@steffenjungersen.dk

---

Henvendelser vedrørende anmeldelser, promoer o. lign. bedes rettet til steffen@steffenjungersen.dk

---

Henvendelser vedrørende hjemmesiden og nyhedsbrevet bedes rettet til astrid@steffenjungersen.dk

 

Dr Rock - udvalgte nedslag i 25 års rockhistorie

Dr-rock2

I don't like painting flowers in my music. I like painting guts and pain.

_ Jonathan Davis

Denne side anvender cookies. Ved at fortsætte, accepterer du vores cookiepolitik To find out more about the cookies we use and how to delete them, see our privacy policy.

I accept cookies from this site.
EU Cookie Directive plugin by www.channeldigital.co.uk