Sidste band på Hades bevidste, hvorfor de retfærdigvis kunne have haft Slipknots plads som hovednavnet torsdag aften på Copenhell
Exodus, Hades, Copenhell, 18. juni 2015
Stort set helt oppe foran måtte jeg overgive mig til tonerne af andet nummer, "Blood in, Blood Out", fra deres seneste skive af samme navn. Vi måtte desværre undvære deres måske mest kendte øksemand, Gary Holt, der – som Exodus eksemplificerede ved at spille lidt fra "Rainning Blood" – har travlt med at spille i Slayer for tiden.
Og når nu vi er ved et andet af de legendariske start 80'er Thrash-bands, undrer jeg mig over, når man ser sange som "Salt the Wound" og "Boonded by Blood" fremført så ekvilibristisk og sammenspillet på Copenhell, hvorfor man ikke taler om "The Big 5"?
FESTEN EFTER
Andre bands fra samme tid, der var med til at afføde genren "Thrash", er som bekendt Metallica, Megadeth, Anthrax og Slayer, der bliver kaldt "The Big 4". Jeg skal nok skåne jer for historieundervisningen (Jeg fornemmer snorken på de bagerste rækker!), men blot understrege min undren over, hvorfor dette eminente bands betydning kan forbigås, når de har haft så stor indflydelse på genren.
Exodus startede efterfesten efter Slipknot. Sange som "Piranha" og "The Toxic Waltz". Jamen, hvor var det dog en forløsning endelig at se drengen spille live! Mine noter fra koncerten gemmer sig af gode grunde nok stadig under torsdagens mudder på Copenhell, da jeg forsvandt ind folkemængden under koncerten og lod mig fortabe i musikken.
"Det her overgår alle forventninger!" fik jeg skreget ind i ørene på min ven, der i tid introducerede mig til bandet. Jeg er VILD Slipknot fan. Som i: Det var det første rigtige metal band, jeg så live og som forseglede min skæbne i den hårdtslående retning. Men hvis jeg var gået hjem efter Slipknot, havde jeg haft en hul fornemmelsen tilbage i maven.
Min aften sluttede først ordentligt her. Tak drenge! Kom snart igen.
Andre Copenhell-anmeldelser:
Dagsreportager: