Steffen Jungersen

.

Binzer JUNGERSEN WEB 930x180 v1

Fængende fest

Share
grumpynators
stjerne stjerne stjerne stjerne    

Når man vil festen og de fede tider i det omfang, Grumpynators vil, kan man ikke gå helt galt i byen

GRUMPYNATORS, "Wonderland", (Target)

Okay, man tager en sanger og en kontrabassist fra det gamle rockabilly band Taggy Tones (Emil og Jakob Ølund), en trommeslager fra 80'er Heavy Metal bandet Jackyl (Per Fisker) og sluttelig en tidligere guitartekniker for Volbeat (leadguitaristen Christian Nørgaard), og hvad har man så?

Et fandens til sammenrend, siger du så, og det har du ganske ret i, men også et fandens festligt og herligt partystemt rockband.

Lad så det tumpede navn være for bandets musikalske miks af Volbeat, tidlig D-A-D og Social Distortion (for blot at nævne tre) er i overvejende grad pænt uimodståeligt og tilmed i perioder så melodisk og energisk fængende, at jeg godt kunne se en fin karriere forude for københavner-kvartetten.

Energi er vitterlig ét af de operative ord hér. I Jacob Gundels potente produktion fremstår disse numre præcis så energiske og veloplagte, som bandet tydeligvis har været, da de skrev og indspillede dem. Det gælder for blot at nævne fem fine sange som det på én gang storladne og groovy titelnummer, "Walking In The Night" (en tæt slægtning til D-A-D's "Isn't That Wild"), rockabilly ræsende "Burning In The Snow", den flagsvingende festforestilling "Walked Away" og den swingende "Speeding # 2" (endnu en slægtning; denne gang til Volbeats "Soulweeper") for slet ikke at tale om den regulært rasende rocker "Mama No".

Sange, som så i øvrigt er det perfekte afsæt til Grumpynators live, for det er dér, de virkeligt excellerer, fandt jeg ud af, da jeg ramlede ind i dem på den københavnske rockklub High Voltage forleden.

FLÅR SØM
Så gå ud og invester i dette album fra endnu et band, som flår søm ud af den dansk rocks kiste, som så mange meningsdannere i dette land ellers har haft så helvedes travlt med at lukke permanent i årevis.

"You can't keep a good band down," som gamle Uriah Heep gjorde opmærksom på allerede engang i 70'erne. Det er sgu svært at blive forbandet på et band, som så tydeligt intet andet vil end fede tider, fest og ballade - dem kan vi ikke få for mange af, så længe de spiller så godt, som tilfældet er her. Så får det være at Grumpynators ikke just genopfinder den dybe tallerken, men det er der sandt for en dartskive med Kanye Wests ansigt i bull's eye heller ingen grund til, så længe tallerkenen tjener sit formål. Og det gør den i Grumpynators tilfælde. Hyg jer så og velbekomme!

Share
 

Dagens Sang

 

Kontakt

Al pressekontakt, annoncering, promotion og PR varetages af Steffen Jungersen - steffen@steffenjungersen.dk

---

Henvendelser vedrørende anmeldelser, promoer o. lign. bedes rettet til steffen@steffenjungersen.dk

---

Henvendelser vedrørende hjemmesiden og nyhedsbrevet bedes rettet til astrid@steffenjungersen.dk

 

Dr Rock - udvalgte nedslag i 25 års rockhistorie

Dr-rock2

Music for me, it demands full concentration.

_ Paulo Coelho

Denne side anvender cookies. Ved at fortsætte, accepterer du vores cookiepolitik To find out more about the cookies we use and how to delete them, see our privacy policy.

I accept cookies from this site.
EU Cookie Directive plugin by www.channeldigital.co.uk