English version

Selv den bedste vittighed bliver nu engang ikke bedre af at blive genfortalt uden i det mindste nogle variationer over det givne tema.

Og med det in mente havde én af skønånderne i publikum ganske ret, da han efter Steel Panthers udsolgte koncert i Amager Bio fredag aften konstaterede følgende:

"Ja, ja, det var da okay. Men så heller ikke mere!"

Just præcis, som de siger hinsidan. I og med at de fire fjollede fortalere for fede tider og livet i den anløbne ende af Hollywood i de feststemte firsere i Steel Panther denne aften brugte ALT for meget tid på snak og jokes, de et langt stykke også fortalte sidst, de var her.

Som enhver mand, der nogensinde har haft sin jævnlige gang på et værtshus, vil kunne fortælle dig, findes der talrige samtale-variationer over temaet "fisse" (og fodbold), men lige i det stykke med variationer over bemeldte tema (som ellers såre forståeligt står deres kollektive hjerter nær) kniber det noget i Steel Panther.

Men med titler i sexmanualet som "The Burden Of Being Wonderful", "Asian Hooker", "Glory Hole" og – kandidat til århundredets sangtitel – "It Won’t Suck Itself" er Steel Panther næppe dannet, fordi de gjorde sig håb om at blive udsat for en videnskabelig dybdeanalyse. De er med deres egne ord derimod sat i verden af én eneste årsag:

"Party Like Tomorrow Is The End Of The World!"

Knyt og spil!
Og så lader vi dét med de aldersstegne vittigheder ligge, for holde fest kan Steel Panther faneme! Det sjoveste ved kvartetten er i mine øren så, at de rent faktisk er et væsentligt bedre band end mange af de firser-ikoner, de så kærligt parodierer, som Poison, Pretty Boy Floyd m.fl.

Ja, Steel Panther spiller simpelthen godt, og selv om deres sange holder nogenlunde samme dybde som den gennemsnitlige pygmæ-geds kondom (for nu at blive i et sprog, de forstår), så er stort set hver eneste af panterens perler faktisk party-anthems af en melodisk kvalitet, der i førnævnte firsere havde været direkte adgangsgivende til verdens stadioner.

Dog næppe med tekster som "sucky, sucky, sucky, fucky – smells like sushi" ("Asian Hooker"), men det er en anden og anderledes akademisk diskussion, og det skulle vi sgu’ nødig indlade os på hér.

Nå, det korte af det lange er, at Steel Panther faktisk er et fedt band, deres sange er fortrinsvis fede, og alene titlerne på deres sange er morsomme nok til, at det er overflødigt at holde flere minutter lange vittigheds-breaks mellem dem. For i og med at Steel Panther insisterer på de omtalte breaks taber de også det momentum, som kunne have gjort en fin fest til en fabelagtig én af slagsen.

Ikke at stjernefotograf Johnson og jeg nogensinde tænkte så langt i øjeblikket, da vi lykkeligt grinende skrålede med på "Death To All But Metal" som de aldrende firseridioter, vi nu engang er.

Så jo da; alt i alt en fin fest. Så kan Steel Panther passende stramme op til den næste koncert, hvor vi forventer en gigantisk fest. Som jeg personlig godt gad opleve på Sammenrendet for Politisk Korrekthed – også kendt som Roskilde Festival ...