Steffen Jungersen

.

Binzer JUNGERSEN WEB 930x180 v1

"FOR HELVEDE D-A-D!"

Share
dad
stjerne stjerne stjerne stjerne stjerne  

Igen i  Jelling førte veteranerne i D-A-D med en herlig koncdert overbevisende bevis for, at Disney drønnerterne er revitaliserede hér i jubilæumsåret

D-A-D, Jelling Festival, 29. maj

"Det var fandme på tide! Det dér er jo "mit" D-A-D!"

Min gamle ven Gonzales brummede tilfreds og tog endnu et koket træk med luftguitaren lige dér midt i "Overmuch".

Se, Gonz har i årevis været fuldt betalende medlem af Det Hårde Hold, og han har ikke just set nådigt på, at D-A-D i hans optik i årevis og i perioder har famlet sig forudsigeligt vej gennem mange koncerter, haft svært ved at holde kadencen og været faretruende tæt på at ende som heavyrock soundtracket i Mormors Kolonihavehus.

Det får være, og de tider er under alle omstændigheder i dén grad forbi nu. Som vi igen oplevede denne aften med et D-A-D, som kom stålsat stormende ud af startklodserne med start triplehugget "Jihad", "Evil Twin" og førnævnte "Overmuch" – sidste tilsat et pragtfuldt AC/DC groove i mellemstykket - som torsdagens hovednavn på Jelling Festival.

"For helvede Jelling!" lød en overstadig Jesper Binzers velkomst til publikum, inden bandet på sang efter sang begyndte en overdådig bevisførelse for, som de gjorde det på den netop overståede 60 koncerter lange klubturné, at D-A-D vitterlig er en revitaliseret rockmaskine hér i deres 30 års jubilæums år.

Med "Cloudy Hours", "Point Of View", "Call Of The Wild/ Jonnie" og versioner af de ellers så benhårde “Recontrucdead" og “Monster Philosophy", som blev leveret decideret legesygt og med et tungt backbeat swing, som i perioder – igen! – var førnævnte AC/DC værdigt. Og ja Laust Sonne – du må gerne igen i den sammenhæng rejse dig og modtage folkets hyldest.

Det ville være løgn at hævde, at D-A-D i disse år spiller som i deres ungdoms vår. De spiller nemlig noget bedre (!), og specielt det velgørende vovemod, drønnerterne for tiden viser i de varierede mellemstykker i  mange af sangene, giver D-A-D en dynamik, som jeg ikke mindes, de tidligere har haft. Tandhjulene på forlystelserne i Disneyland har med andre ord fået et tykt lag smørelse, og nu kører de som ingensinde før.

Således kunne det lige akkurat være, at de forbitrede metal puritanere, som brokker sig over, at D-A-D er blevet hyret til Copenhell festivalen i Købehavn om fjorten dage, fik sig en artig overraskelse. Ja, måske de ligefrem tørrer sørgerandene væk fra øjnene og får den gigantiske fest, D-A-D næsten ikke kan undgå at levere ude på Refshaleøen. Og da specielt fordi de har lovet at spille hele "No Fuel Left For The Pilgrims" albummet den aften.

Indtil da hér fra Jelling: Sådan D-A-D! Long may you rock og alt det dér ...

Share
 

Dagens Sang

 

Kontakt

Al pressekontakt, annoncering, promotion og PR varetages af Steffen Jungersen - steffen@steffenjungersen.dk

---

Henvendelser vedrørende anmeldelser, promoer o. lign. bedes rettet til steffen@steffenjungersen.dk

---

Henvendelser vedrørende hjemmesiden og nyhedsbrevet bedes rettet til astrid@steffenjungersen.dk

 

Dr Rock - udvalgte nedslag i 25 års rockhistorie

Dr-rock2

I don't like painting flowers in my music. I like painting guts and pain.

_ Jonathan Davis

Denne side anvender cookies. Ved at fortsætte, accepterer du vores cookiepolitik To find out more about the cookies we use and how to delete them, see our privacy policy.

I accept cookies from this site.
EU Cookie Directive plugin by www.channeldigital.co.uk