Steffen Jungersen

.

Fremragende Nephew

nephew2018
stjerne stjerne stjerne stjerne stjerne stjerne

Nephew indtog Royal Arena i overlegen stil og fik trods masser af nye numre det ene pletskud efter det andet ud af det

Nephew, Royal Arena, København, lørdag den 6. oktober 2018

Af Thomas Thomsen

Mine damer og herrer. Lad mig indledningsvis komme med en tilståelse: Hver gang Nephew har udgivet et nyt album siden udgivelsen af "USADSB" i 2004, har jeg haft et lettere anstrengt forhold til deres nye ideer. Måske har det været skuffelsen over at det ikke bare har været det samme “Movie Klip”, som de har præsenteret mig for igen og igen, forledes man til at sige.

Men som tiden er gået, har dette forhold ændret sig med det resultat, at begejstringen er blevet større og større ved nærmere bekendtskab med det aktuelle nye. Særligt live. Nephew har en helt særlig evne til at skabe ny magi med vellydende melodier, og tekster der på hypnotiserende vis stille og roligt tryllebinder dig.

Bandets seneste udgivelse "Ring–I–Ring" er ingen undtagelse, når det kommer til det lettere anstrengte forhold.

Trods den massive anmelderkritik føjede Nephew sig ikke efter de kritiske røster og tilpassede sætlisten efter dem.

Simon Kvamm indtog scenen på sædvanlig mekanisk og arrogant vis. Nu kan arrogant lyde negativt, men det er den attitude den mand skal have på scenen. Sådan er det bare. På albummet "Hjertestarter" synger de om de “Fem Rum”. Huset er nu blevet udvidet med et sjette rum. Det klæder også Nephew at have fået en niece med i familieflokken i form af sangerinden m.m. Marie Højlund. Glæden og stoltheden strålede ud af hende fra start til slut.

Og spilleglæden lyste i særdeleshed også ud resten af flokken - guitarist Kristian Riis, bassist Kasper Toustrup, trommeslager Søren Arnholt og René Thalund på keyboard. Glæden over at være tilbage efter flere års pause fra hinanden, toppet med usvigeligt sikkert spil på alle fronter. Der var ingen rust i det musikalske maskinrum.

Vi gik baglæns ind i fremtiden med Nephew. Et tilbageblik på en del af deres – yderst omfattende – sangskat og et kig på hvad de har tilføjet den. Det som i fremtiden vil blive endnu et nyt kapitel i denne omfattende skat, når vi ser os over skulderen.

Kalenderen viste 06.10.18. Aftenen blev dog indledt med nummeret ”New Year’s Morning”. Allerede her fornemmede man, at der ikke var udsigt til bunker af afbrændt fyrværkeri på en kedelig dagen derefter det store brag.

Et frisk fyrværkeri ventede forude, først med ”Igen & Igen &” og første smagsprøve fra "Ring – I – Ring" i form af ”Grundvold”. Allerede her blev det anstrengte forhold vendt.

Vi blev indlogeret på ”Byens Hotel”, som denne aften havde en særlig magi over sig på tragisk bekostning. Flot, respektfuldt og ikke mindst en smuk skålende gestus over for en af de største. Og her behøver vi ikke nævne noget navn. Billedet mod afslutningen på storskærmen sagde mere end ord. Han var i en ”Superliga” for sig, som fulgte efter.

”Den Blå Anemone” sprang ud og blomstrede overraskende smukt. Modigt – i lighed med ”Sig Månen Langsomt Hæver” som var første ekstranummer – at kaste sig ud i fortolkninger af den gamle sangskat, som et eller sted må siges at være fjerne fra det klassiske Nephew. Nye tider og nye toner.

At være ”nødsaget” til, at koge en stor del af deres egen sangskat ned til en medley, bl.a. bestående af ”Worst Best Case Scenario”, ”Mexico Ligger I Spanien” og ”Movieklip”, beviser jo bare den kvalitetsmæssige standard, som må være et mareridt, når sætlisten skal skæres til. Særligt når man så må gå uden om numre som ”Bazooka”, ”Taxa Triumf”, ”D.T.A.P. og ”Danmark Man Dark” bare for at nævne nogle få stykker.

Men som ”Tropper” støtter vi dem – de små soldater – i deres valg. Uanset om vi kunne købe ti sko, men kun kan have to på og skrige ”Va Fangool” i kor. ”DMII” var ikke kronen på værket, og fremstod som eneste svage punkt. Men der skulle mere til at ødelægge stemningen. For med ”007 Is Also Gonna Die” kom Nephew hurtigt tilbage på sporet.

Sammen med ”Rejsekammerater” var kufferten pakket i samarbejde med Nik & Jay. Et samarbejde der både på album og på scenen virkede meget naturligt, trods tidernes distance mellem dem.

”At Dø Er At Rejse”. At rejse er at leve. At høre Nephew live er mere end livsbekræftende, som tilfældet var i Royal Arena lørdag aften. En ”Hjertestarter” var der ikke brug for i sin bogstavelige forstand.

”Politi Klokkerne & Kirke Sirenerne” lød inden turen gik til ”Amsterdam”.

Vi står midt i efteråret. Forude venter vinteren, foråret og sommeren. Tingene går "Ring–I–Ring".

Nephew kom, spillede, og sejrede i stor stil. Et ord kan beskrive det hele – FREMRAGENDE

 

Dagens Sang

 

Kontakt

Al pressekontakt, annoncering, promotion og PR varetages af Steffen Jungersen - steffen@steffenjungersen.dk

---

Henvendelser vedrørende anmeldelser, promoer o. lign. bedes rettet til steffen@steffenjungersen.dk

---

Henvendelser vedrørende hjemmesiden og nyhedsbrevet bedes rettet til astrid@steffenjungersen.dk

 

Dr Rock - udvalgte nedslag i 25 års rockhistorie

Dr-rock2

I don't like painting flowers in my music. I like painting guts and pain.

_ Jonathan Davis

Denne side anvender cookies. Ved at fortsætte, accepterer du vores cookiepolitik To find out more about the cookies we use and how to delete them, see our privacy policy.

I accept cookies from this site.
EU Cookie Directive plugin by www.channeldigital.co.uk