“Voodoo Lounge – Uncut”, “From The Vault: No Security, San José 1999” & “Beggars Banquet (50th. Anniversary edition)”

På forhånd skal jeg undskylde, hvis jeg har skrevet det hér før, for jeg ved godt, at sandsynligheden derfor er oppe på niveau med sandsynligheden for, at i morgen atter er en dag.
Ikke desto mindre:

Det er mig en af livets mere fascinerende gåder, hvordan det selvbestaltede Greatest Rock And Roll Band In The World kan fortsætte med at hente hidtil godt gemte musikalske ædelstene ud fra de hvælvinger, der huser The Rolling Stones’ skatkammer.

Selvfølgelig vil 56 (!!) års virke kaste noget af sig. . . men alligevel.

Det sidste par måneder har The Rolling Stones hentet en fantastisk koncertoptagelse fra bandets amerikanske turné i 1999 frem af gemmerne med ”From The Vault: No Security, San José 1999”.

Netop i disse dage udkommer så ”Voodoo Lounge – Uncut” (for første gang hele bandets TV-transmitterede show fra Miami i november 1994 samlet udgivet) OG for at det ikke skal være løgn en 50 års jubilæumsudgave af mesterværket ”Beggars Banquet”.

Oh fryd og salig herlighed, som nonnen sang, da sømanden. . . cut!

MESTERLIGT LIVETESTAMENTE
Det synes, at Stones med live-serien ”From The Vault” har sat sig for at sørge for, at vi får fine musikalske minder fra alle bandets turnéer i årenes løb. Det skal de naturligvis ikke høre andet end grådkvalte hyldester for.

Den fremragende koncertindspilning ”No Security: San José, 1999” er én af de hidtil bedste fra ”. . . Vault” serien. Ét er naturligvis, at Stones var i storform den aften i San José, men produktionen og mixet hér bærer meget af æren for, at ”No Security. . .” hører til i den bedste ende af de mange, mange Stones liveoptagelser, der er tilgængelige.

Man kan høre hvert eneste instrument, og skulle der stadig være nogen derude, som ikke forstår den magi, vi kalder The Rolling Stones, kan de henvende sig hér.

Og høre hvordan guitaristerne Keith Richards og Ronnie Wood spiller op til og mod hinanden og sammen skaber det helt særegne Stones swing, som ingen – selv over 5 årtier inde i bandets karriere – har formået at gøre Stones efter.

Samme swing som selvfølgelig sikkert så bæres helt til stripperstangen af sublime Charlie Watts i fornemme udgaver af ”Bitch”, ”Honky Tonk Women”, ”Saint Of Me”, ”Out Of Control” og en ubetalelig festforestilling på ældgamle ”Route 66” – for blot at nævne fem af de tyve træffere hér.

MICK I MIAMI
Fem år tidligere stod Stones på scenen i Miami godt tre måneder inde i deres ”Voodoo Lounge” turné. Showet var oprindelig en pay-pr-view TV-transmission, men det har aldrig tidligere været udgivet i sin fulde længde. Deraf ”Voodoo Lounge Uncut” titlen.

Igen bliver ordet ”overflødighedshorn” sært utilstrækkeligt, når Stones spankulerer stolt gennem eksempelvis en sviende smuk ”Beast Of Burden”, en liderligt snigende ”Doo Doo Doo Doo Doo (Heartbreaker)” og – imponerende nok – endnu en udgave af ”Angie”, som får vandet til at springe fra øjnene. Man savner da ellers ikke liveudgaver af den sang, men når den sublime Mick Jagger som her lægger alt i den, tåler man gerne de næste 100 gennemspilninger af sangen.

I træk!

Nævnes skal også gæsteoptrædener fra blueslegenden Bo Diddley på sin egen ”Who Do You Love” og en veloplagt Robert Cray, som smider nogle fine guitarsignaturer ind på navnebroder Johnsons ”Stop Breakin’ Down Blues”,  mens en åbenlyst nervøs og alt for skinger Sheryl Crow til gengæld er svær at leve med på ”Live With Me”.

Men det er – sammen med den intenst irriterende Whoopie Goldbergs introduktion – også noget nær det eneste, man kan sige ”Voodoo Lounge Uncut” på.

FOR FANS OG FEINSCHMECKERE
Som én, der har oplevet koncerter på alle Stones’ turnéer fra slutfirserne, gennem 1990’erne og op i det nye årtusinde, kommer det ikke som en overraskelse, at denne indspilning er måske ikke h-e-l-t så suveræn som førstnævnte ”No Security: San José 1999”, for bandet blev vitterlig bedre og bedre i de år, indtil dette fantastiske foretagende kulminerede 40 år inde i karrieren (!) på ”Licks” turnéen i 2002 og ’03.

Hvis 60’er og 70’er puritanere har protester i den anledning, kan de for min skyld p…. en sø og hoppe i den. Siden kan de til trøst investere i 50 års jubilæumsudgaven af mesterværket ”Beggars Banquet”.

Den rensede og remastrede lyd på 2018 udgaven ER godt arbejde, og ”Beggars Banquet” har vitterlig – specielt hvad angår tromme- og baslyden – lydt bedre. Både ”Sympathy For The Devil” og ”Stray Cat Blues” trak da mindre bjergkæder af hudforvoksninger frem på mine arme.

Men lydforbedringen ER for fans og feinschmeckere, og det bør du tage med i betragtning, før du går ud og investerer i endnu en udgave af ”Beggars. . .”

Sluttelig: Er du fan, er der ingen vej uden om de to livealbums/ dvd’er, mens mennesker, som ellers ikke er Stones afficionados, lige akkurat kunne finde ud af via de tre anmeldte udgivelser, hvorfor vi er nogle, som sætter Stones højere end selv nære familiemedlemmer.

(”No Security: San José 1999” og “Voodoo Lounge” på dvd, bluray, CD og LP. “Beggars Banquet” fås på CD og LP)