Steffen Jungersen

.

GEDIGENT METAL BAL

Share
anthrax-2017
stjerne stjerne stjerne stjerne    

Thrash metals festforetagende Anthrax kan stadig ikke efter 30 år leve op til deres samtidige, men mindre kan godt gøre det

ANTHRAX, Amager Bio, København 6.3.

Se, egentlig er det sgu synd, at Anthrax fra New York siden genrens fødsel i firserne sammen med Metallica, Megadeth og Slayer har været kategoriseret som ét af de ”fire store” bands, når det handler om thrash metal. Det har Anthrax nemlig ikke format til og har aldrig haft det. Kvintetten har ikke som Metallica en kranieknusende kavalkade af klokkeklare klassikere. De har ikke Megadeths ærefrygtindgydende og vældige virtuositet, ligesom de ej heller er det soniske orgie af organiseret ondskab og ildsprudlende intensitet, som Slayer er på en god – undskyld: ond! - dag.

Det måtte man endnu engang konstatere, da Anthrax mandag aften stillede op i et ikke videre velbesøgt Amager Bio på 30 års jubilæums turnéen for dét, der så er DERES afgørende album, nemlig ”Among The Living”.

Og i sagens natur lagde fra land med at spille bemeldte brageværk fra start til slut. Nå, når man således har indledt en anmeldelse med at konstatere, hvad Anthrax IKKE er, stod det så ret hurtigt klart i Amager Bio, hvad de så trods alt er: Et gennemført gedigent Heavy Metal band og – nok så vigtigt – måske det eneste regulære festforetagende i thrash metal. En genre, som ellers som oftest defineres via tænderskærende intense hymner til dét faktum, at det hele går ad helvede til – med eller uden Satans og/ eller diverse politikeres hjælp.

LIVSGLÆDE
Men nu skal man sgu ikke kimse af bands i netop dén genre, som først og fremmest signalerer livsglæde. Anthrax har altid nægtet af iføre sig det sortsyn og tilsvarende farvede klæder, som ofte er comme il faut i thrash metal. For i stedet for simpelthen – så primitivt jeg ellers er nødt til at udtrykke det – bare at ”fyre den af” i håbet om at publikum er med på dén.

Det kommer der sjældent den store kunst ud af, men der kan på gode aftener komme nogle allerhelvedes artige fester ud af det. Især når man har gedigent gyngende granitguf som ”Among The Living”, ”A Skeleton In The Closet” og den forrygende ”Imitation Of Life” at gøre godt med. Hvor godt dét kan være, oplevede vi hér i landet, da Anthrax på Copenhell i 2012 tog røv, albuer og adskillige andre legemsdele på publikum og tidligt på dagen spillede én af de bedre koncerter, den festival i sin historie har lagt scene til. Det var så også dengang et fem kvarter langt festivalsæt og på den led fint timet, for fem kvarter med Anthrax er lige præcis nok. Hvorfor det da også siger sig selv, at to timer – som i Amager Bio – er for meget. Simpelthen fordi Anthrax’s musikalske udtryk selv efter alle disse år i længden bliver lovlig énsformigt. Hvorfor man i reglen også ånder lettet op, når bandet letter trykket på speederen og leverer melodiske midtempo værker som ”Blood Eagle Wings" og "Breathing Lightning" fra gruppens seneste album ”For All Kings”.

Var det så dårligt på Amager? Næ, gu’ var det da ej – det var blot lidt for meget af det ellers ganske gode fra et band, man nok stadig – og velsagtens uretfærdigt – forventer sig lidt for meget af, fordi de er kastet i kategori med de indledningsvis nævnte samtidige bands. Anthrax er stadig en god fest, og den fest skal man da tage med. . .

Share
 

Dagens Sang

 

Nyhedsbrev

 

Kontakt

Al pressekontakt, annoncering, promotion og PR varetages af Steffen Jungersen - steffen@steffenjungersen.dk

---

Henvendelser vedrørende anmeldelser, promoer o. lign. bedes rettet til steffen@steffenjungersen.dk

---

Henvendelser vedrørende hjemmesiden og nyhedsbrevet bedes rettet til astrid@steffenjungersen.dk

 

Dr Rock - udvalgte nedslag i 25 års rockhistorie

Dr-rock2

Find mig på Facebook!

I hate most of what constitutes rock music, which is basically middle-aged crap.

_ Sting