Steffen Jungersen

.

Binzer JUNGERSEN WEB 930x180 v1

GENFÆRDETS GENKOMST

Share
copenhell2015
stjerne stjerne stjerne stjerne stjerne  

De mystiske og mytiske maskemænd i Ghost skulle lukke den store scene på Helviti, og det skete med bravur!

Ghost, 20. juni, Helviti, Copenhell 2015

Af Anders Lundtang

Af frygt for en fyreseddel fra en vis arbejdsgiver her på sitet, der mildt sagt ikke deler samme begejstring for Ghost, som jeg, må jeg (desværre) lovprise svenskernes foretagende: Jeg fatter hypen!

Og det tog mig rigtig lang tid at gøre, men de overvandt mig live. Deres lyd havde meget mere diskant og gennemslagskraft end på deres 70'er inspirerede lyd på pladen. Ghost ville have passet perfekt ind i et lydbillede anno 1970 og en årrække frem. Tag pynten og evnen til at skrive en god sang fra KISS og bland det med det dystre og atmosfæriske fra Black Sabbath, og så har du Ghost.

BEDRE LIVE
Men deres numre virker bare en allerhelvedes, åndsvag, fænomenal mængde bedre live. "Year Zero" med pavekoret, der messer over synonymer for djævelen, sendte hår på min krop, jeg ikke anede, jeg havde, i lige lodret retning. Da vi nåede til omkvædet i ny-klassikeren i "Cirice" fra deres snartkommende skive, "Meliora", forstod jeg endelig, hvad folk havde prøvet at prakke mig på siden begyndelsen.

Hvordan det lykkes bandet i disse overvågningstider at holde deres identiteter skjulte med mørke kutter og diabolske masker, er imponerende! Det må være noget, som et vist andet band fra samme festival (Slipknot), må misunde dem.

For hemmelighedsholdelsen styrker musikken. Jeg VIL gerne tro på, at det er den tredje udgave af en dæmonisk præst i Papa Emeritus, der står foran mig og messer som en Pave Frans fra seks fod under. Jeg bliver draget ind i bandets messende lyd og den kontrollerede vokal hos forsangeren.

Det var et kirkeligt ritual med Ghost, der for mit vedkommende fungerede som en afgangs-nadver, inden turen gik hjemover (beklager, Red Warszawa).

Og så må I ellers have mig undskyldt: Jeg skal ud og søge ny anmeldertjans, efter Steffen J. har givet mig sparket efter denne anmeldelse.

Men vi ses i hvert fald i 2016 på Copenhell igen!

Andre Copenhell-anmeldelser:

Dagsreportager:

Share
 

Dagens Sang

 

Kontakt

Al pressekontakt, annoncering, promotion og PR varetages af Steffen Jungersen - steffen@steffenjungersen.dk

---

Henvendelser vedrørende anmeldelser, promoer o. lign. bedes rettet til steffen@steffenjungersen.dk

---

Henvendelser vedrørende hjemmesiden og nyhedsbrevet bedes rettet til astrid@steffenjungersen.dk

 

Dr Rock - udvalgte nedslag i 25 års rockhistorie

Dr-rock2

Folk music is a bunch of fat people.

_ Bob Dylan

Denne side anvender cookies. Ved at fortsætte, accepterer du vores cookiepolitik To find out more about the cookies we use and how to delete them, see our privacy policy.

I accept cookies from this site.
EU Cookie Directive plugin by www.channeldigital.co.uk