GODT NYT FRA VESTFRONTEN

Når et band på deres debutalbum lægger fra land med noget, der kunne minde om et miks af The Rolling Stones i deres mest primale hjørne og Dan Baird (Georgia Satellites), er chefen glad.

LITTLE JOHNNY WALKER, "The First Album", (Trechoma)

Tillad mig hermed at introducere jer for det herlige lille rock'n'roll band Little Johnny Walker fra Esbjerg. Og "lille" er vitterlig det operative ord hér, for bandet har faktisk kun to medlemmer - Martin Majgaard på guitar/ sang og Thomas Ebert på trommer. Men modsat hos de lejlighedsvis åndsbeslægtede amerikanere White Stripes ligger der faktisk en bassist og rumler et sted omme i baggrunden i Little Johnny Walker - heldigvis!

Det hér er simpel - som i SÅRE simpel - musik, men Little Johnny Walker skramler og buldrer på det mest bedårende "straight-down-route-66" med betragtelig autenticitet og et imponerende sikkert øre for fængende guitarklodser og melodier. Og det dér med det simple har aldrig skadet eksempelvis The Ramones eller førnævnte Georgia Satellites.

HERLIGHED
"The First Album" er sgu' simpelthen et herligt album. Det gælder, om det er de regulært rockende numre som "Point At The Mirror", "You Got Time" og "Going To War" (sidstnævnte minder en del om Primal Scream, når er i rockhjørnet) eller de fornemt følte sydstats-oder "Porch Of Plywood" og den fænomenale "On The Loose Again".

Jeg har ikke i nyere tid fraset Thorbjørn Risager hørt en dansker synge med et så autentisk amerikaner-twang, som Martin Majgaard gør det - hør blot den insisterende og råt rivende "The Outpost".

Jo, det er som nævnt såre simpelt, men ved I hvad det også er? Det er ét af de bedste regulære rock'n'roll albums, jeg har hørt i meget lang tid. Det er musik, der vil få enhver hipster eller P3 DJ til at flygte skrigende hjem mod deres Radiohead samlinger, før du kan nå at sige "skægtrimmer", og dét - mine damer og herrer - skal i den grad opfattes som et adelsmærke.