Guitar-guf

Okay, jeg har det svært med mange leadguitarister. Ikke som sådan måske ... Men med leadguitarister, som – lige så ubærligt som det er forudsigeligt – absolut, partout og jævnligt skal lave instrumentalalbums af et vist tilsnit som solister.

Hvilket tilsnit? Jo, alt for mange af dem – sæt selv navne på - har nemlig ikke andet på hjerte end gang på gang at føre bevis for, at fornøjelsen ved at prygle egen planke ... ahem! ... Så afgjort og udelukkende er på udøverens side.

Af årsager bedst kendt af de pågældendes overarbejdede adfærdsterapeuter forveksler disse mennesker gang på gang "racerløb" med ellers hæderkronede musikalske kvaliteter som "dynamik", "melodiforståelse" og "indlevelse".

Imidlertid er der nogle få - med den amerikanske virtuos Joe Satriani i spidsen - som godt ved, at de tre nævnte kvaliteter skal være tilgodeset, før de begynder at lade fingrene blot kærtegne planken. Og heldigvis hører danske Torben Enevoldsen til i Satriani lejren, hvilket han endnu engang understreger med sit – mener jeg – fjerde soloalbum "Above And Beyond".

Albummet er således stilistisk i endog meget tæt familie med Satriani klassikerne "Surfing With The Alien" og "The Extremist" – uden dog at komme op på helt samme niveau.

Fornøjelse
Mindre kan imidlertid så godt gøre det, og det er en fornøjelse at høre Enevoldsens velkomponerede instrumentale ekskursioner ud i tonernes verden, hvad enten vi er ude i straight heavyrock som "Cruisin'" og "Back On Track" eller en anderledes drømmende atmosfærisk afstikker som "In Deep".

At den nuværende Fate-guitarist spiller aldeles fremragende, bør kun komme som en overraskelse for de af jer, som har tilbragt de senere år på en isflage ved Nordpolen, men Enevoldsen lider trods alt og heldigvis ikke af den sygdom, som mange af hans udenlandske kolleger har forsøgt at påføre lytteren kvælningsdøden med.

Torben Enevoldsen lader nemlig aldrig begejstringen over egne evner stikke af for ham. Tværtimod evner han – i lighed med førnævnte Satriani – at forene de gode tunge rockriffs med en åbenlys forståelse for tidligere nævnte kvaliteter: Melodi og dynamik.

Først når de elementer er på plads, begynder Enevoldsen så at brillere med sin fingernemhed. Og så er det sgu' i orden.

Den slags musik bliver sjældent til andet og mere end en prædiken for den i forvejen omvendte menighed. Men den menighed vil til gengæld også smile tilfreds, når de hører "Above And Beyond", mens guitarister in spé enten vil tage udfordringen op eller ritualafbrænde deres instrumenter.