Der skal en del til – som manden sagde, da han blev budt en light øl – før vi hér i Departementet for Afvigende Opførsel anmelder en singleplade.

Men de sublime danske thrash metal Artillery har hér midt i denne muntre mundbindsepoke begået en single som en hyldest til bandets stiftende medlem, Morten Stützer, som verden desværre mistede i oktober sidste år.

Og de to nye numre hér er vitterlig ”en del”. Og som tidligere nævnt er det en del, der skal til.

Singlen indeholder den nye sang, ”The Last Journey”, og en cover af Metallicas ”Trapped Under Ice” (angiveligt ét af Mortens favoritnumre), som stammer helt tilbage til Hetfield og co.s andet album ”Ride The Lightning” fra 1984.

For nu at starte bagfra går Artillery med største selvfølgelighed og overlegent til ét af Metallicas essentielle – om end oversete – thrash metal numre. Næppe den største overraskelse da Artillery var med til at opfinde genren dengang for godt tre-et-halvt årti siden. Og i øvrigt ofte havde besøg af Metallica i øvelokalet på Amager, da de lavede netop ”Trapped Under Ice” færdig, inden de indspillede ”Ride The Lightning” i Sweet Silence Studiet inde ved siden af.

Sangen er fejlfrit udført og i tæt familie med originaludgaven. Dog med den forskel at Michael Stützers og Kræn Meiers formidabelt flydende leadguitarspil løfter sangen derop, hvor den i lighed med originaludgaven sagtens kan tåle nye tre årtiers afspilninger.

DEN SIDSTE REJSE
”The Last Journey”, hvor hele tre af Artillerys vokalister gennem årene medvirker, er skåret efter den faste formel for den slags: Et forholdsvist afdæmpet vers og B-stykke, inden den får hele balalejkaen i et – i dette tilfælde mildest talt medrivende – powerakkord-drevet omkvæd.

Det er sådan hér, den afdøde mester Ronnie James Dio ville have gjort det, og så kan jeg næppe give dem større kompliment. Sangerne Flemming Rønsdorff, Søren Adamsen og Michael Bastholm leverer alle, så FedEx ville være stolte, og det er en fornøjelse at høre, hvordan de alle tre giver den alt, hvad den kan trække i den forholdsvis korte tid, de hver især har til rådighed.

At så Michael Stützer i dén grad kan sin klassiske Black Sabbath gør jo aldrig noget, og det lader sig høre såvel i mellemspillet som en fint følt solo, lydmæssigt hentet lige ud af Tony Iommi skolen, dengang Sabbath lavede ”Technical Ecstasy”.

De to numre er kort og godt otte af de bedste minutter, du kan få i disse for vort land ellers så fortvivlede tider.

Godt gået, Artillery! Morten ville være stolt.