English version

Okay, den seriøse kampagne for mere rigtig rock’n’roll starter lige hér!

Og ja, vi ved godt, at den kampagne har kørt i den ene eller anden afskygning, siden nærværende webzine startede. Det hér er imidlertid i dén grad hjerteblod for den aldrende redacteur.

Tænk Roskilde Festival 1988.

Tænk den koncert, der sluttede festivalen 3. juli det år.

Tænk fire mand fra Atlanta, Georgia.

Tænk The Georgia Satellites!

Se, det er muligt (trods alt), at The Rolling Stones render med dén titel til sommer, men til dato er dén koncert i 1988 dén bedste, den mest eventyrlige og himmelstræbende huldsalige hyldest til begrebet "real rock’n’roll", undertegnede nogensinde har oplevet på en festival, som for denne aften om nogen blev selve epicentret for dén urkraft, vi har med at gøre her.

Det var ganske enkelt en vanvittig aften. I omegnen af 50.000 bagstive publikummer i varierende grader af opløsning var mødt op ved Orange Scene. Men havde nogen troet, de skulle eksporteres hjem i køjen med et kærligt strøg over kinden efter fire dages strabadser på Roskilde, tog de grueligt fejl.

I stedet fik de læsterlige, livgivende høvl, mens de blev de vidner til en enestående opvisning i livs- og spilleglæde, som jeg endnu har til gode at se overgået nogetsteds. Som Georgia Satellites hamrede sig gennem en sætliste, som bibragte begrebet "fuck yeah!" helt nye dimensioner.

Fra egne numre som  "Railroad Steel", "Keep Your Hands To Yourself", "Battleship Chains" og "Can’t Stand The Pain" samt stakkevis af klassikere fra "Something Else" via "Shake, Rattle And Roll" og "Whole Lotta Shakin’ Goin’ On" til "It’s Only Rock’n’Roll".

Støvsky
Som aftenen skred frem, forsvandt sløret fra de festivaltrætte øjne og de mørbankede lemmer blev kickstartet til de sidste træk med træbenene og slag på luftguitarerne. Det blev kort og godt en gigantisk fest – søndag eller ej – og langt ud på natten kunne man høre folk, vandre rundt i Roskildes gader og brøle "shake, rattle and roll!" Og så er det sgu’ ikke engang løgn!

Georgia Satellites handlede med deres uprætentiøse frontmand Dan Bairds egne ord om "tre akkorder og en støvsky", ligesom han såre præcis beskrev bandets største hit "Keep Your Hands To Yourself" med ordene "tre akkorder og mig, der jodler ét eller andet åndssvagt ovenpå!"

Georgia Satellites er ej mere, men udover at de så rigeligt har fortjent denne hyldest, så er den direkte årsag til disse linjer, at Dan Baird med sit nuværende band The Homemade Sin på fremragende facon fortsætter ad fuldstændigt samme spor.

Det gør han bl.a i Skt. Gertrud i Malmö 18. juni og – nok så vigtigt – i Amager Bio 10. november.

Imidlertid får Dan og co.  simpelthen alt for lidt opmærksomhed, hvilket vi så forsøger at råde bod på hér (deraf den indledende passus om "kampagne for rigtig rock and roll"). Undertegnede har oplevet bandet adskillige gange, og det har været fænomenalt hver eneste gang af fuldstændig de samme grunde, hin berømte Roskilde koncert var det.

Ud over Dan huser bandet yderligere to tidligere Satellites medlemmer i Keith Christopher på bas og Mauro Magellan på trommer samt sidst og afgørende også den fænomenale rockguitarist Warner E. Hodges (også guitarist i Jason & The Scorchers).

Dette – mine damer og herrer – er den ægte vare og hér er ti årsager til, at du bør støtte op omkring Dan og co.: