Steffen Jungersen

.

LANGSOMT STIGENDE SORT SOL

Share
sortsol2017
stjerne stjerne stjerne stjerne    

Dystert, drabeligt, dragende men lejlighedsvist dysfunktionelt comeback med Sort Sol i Greve

SORT SOL, Portalen, Greve, 30.3.

Sort Sol – i sandhed blandt de absolut ypperste i dansk rockhistorie – er for begrebet “at gøre det nemt for sig selv”, hvad Steven Seagal er for sjælesøgende subtilt skuespil.

Tro mig; når man til sin første koncert i næsten fire år vælger at åbne med to nye numre, som henhører i afdelingen for keyboard-bårne klangflade kuriositeter med en folkelig appel som en grynet dokumentarfilm om elmesyge i Esbjerg, tager man ikke den lette vej ud.

Således stod den sorte sol kun langsomt op i Greve torsdag aften, da bandet i delvist mørke dystert diverterede med de nye ”The Weightless” og ”Nocturnal Creature” som velkomst. Selv om Sort Sols uomtvistelige hypnotiske kvaliteter ganske vist allerede lod sig høre dér, måtte man også erkende, at de numre denne aften ikke rigtigt fungerede og fremstod nærmest demonstrativt vrangvillige overfor de fans, der var mødt op til bandets comebackkoncert.

Sådan lidt ”I-skal-sgu’-ikke-tro-I-ved-hvor-I-har-os” agtigt. Lige den kvalitet har så faktisk altid været ét af Sort Sols adelsmærker og er afgjort medvirkende til, at der simpelthen ikke findes andre bands som Sort Sol. MEN selv de fleste af Sort Sols mere eksperimenterende sange har altid – også – været båret af fængende vignetter eller hooklines, og det savnede begge de nævnte nye og faktisk enerverende elektroniske kompositioner for ikke at tale om et andet nyt nummer, ”Stor langsom stjerne”, der lød som et soundtrack, der hylede længselsfuldt efter den science fiction film, det var blevet væk for.

KROGE
Bevares, det er jo Sort Sol det hér, og derfor kunne man som nævnt ikke helt frakende de omtalte numre en vis dyster og dragende kvalitet. Men fuldt ud fungerede de simpelthen ikke – sange skal simpelthen have noget, der kroger lytteren, og det kneb det fandeme med her.

Man kan håbe krogene dukker op, når Sort Sol senere i år udgiver deres første album i seksten år.

Sort Sol kom dog - om end noget vakkelvornt - ind i kampen i Greve, og der var ingen vej uden om en helt unik lykkefølelse, når man – efter bandets fravær i nogle år – atter blev budt op til den dér sving om på de fortabte sjæles elegant forfaldne cabaret, som er ”Who’s Afraid Of Virginia Woolf”, ”Kiss The Streets”, ”Siggimund Blue”, ”Shaheeba Bay” og den mesterlige og majestætisk knejsende ”Tatlin Tower”.

Og ét af de nye numre var faktisk helt oppe at ringe med klassikerne – nemlig ”Like A Trance Like” – en fænomenal filmisk sag med en aldeles fornem hookline – ja, der var den sgu!

Nå, selv på en premiere aften, hvor alting tydeligvis ikke er spillet helt på plads, understregede Sort Sol dog, at de er et band uden sidestykke. Få om nogle andre bands kan tvinge dig ind i følelsernes vold og ud på sammes vildeste vover, som Sort Sol kan det.

Så må man tage det sure med det søde. . .


DET SPILLEDE DE:

1. The Weightlesi
2. Nocturnal Creature
3. Next Century
4. Who’s Afraid of Virginia Woolf
5. Kiss the Streets
6. Erlkönig
7. …Like a Trance Like…
8. Popcorn
9. Dog Star Man
10. Stor, langsom stjerne
11. A Stroke of Midnight
12. Siggimund Blue
13. A Knife for the Ladies
14. Shaheeba Bay

Ekstranumre
15. K-141 Kursk
16. Let Your Fingers Do the Walking
17. Tatlin Tower
SORT SOL, Portalen, Greve, 30.3.

Share
 

Dagens Sang

 

Nyhedsbrev

 

Kontakt

Al pressekontakt, annoncering, promotion og PR varetages af Steffen Jungersen - steffen@steffenjungersen.dk

---

Henvendelser vedrørende anmeldelser, promoer o. lign. bedes rettet til steffen@steffenjungersen.dk

---

Henvendelser vedrørende hjemmesiden og nyhedsbrevet bedes rettet til astrid@steffenjungersen.dk

 

Dr Rock - udvalgte nedslag i 25 års rockhistorie

Dr-rock2

Find mig på Facebook!

I don't like painting flowers in my music. I like painting guts and pain.

_ Jonathan Davis