Ganske mange af de remastrede og "udvidede" versioner af klassiske rockalbums, pladeselskaberne i disse år sender på gaden, kommer med en uskøn duft af angstens sved – i folkemunde kaldet "panik før lukketid" – som en uvelkommen bonus.

Samme bonus burde vitterlig bestå i, at man som lytter og fan får et produkt, som er genskabt med kærlighed og kendskab til det materiale, man har med at gøre. I stedet får man ofte den berømte gamle vin på nye flasker.

Men vinen er blevet dårlig, fordi den er kylet på markedet, selv om proppen ikke er sat ordentligt i flasken ... så at sige.

Der er med andre ord rigelige eksempler på "DeLuxe" udgaver af klassiske album på markedet, hvor det eneste, der er udvidet i forhold til originaludgaverne, er den udvidede elendighed, man er vidne til, fordi de mennesker, der har stået for varen, ikke har gjort deres arbejde ordentligt.

Men der er undtagelser, og de nye versioner, der indtil videre er sendt på markedet fra legendariske Thin Lizzy bagkatalog, er én af de undtagelser.

Det gælder også denne formidable genvisit hos briternes sidste studiealbum, "Thunder And Lightning" – oprindeligt udgivet i 1983.

Lyn
"T&L" betegnes som oftest som Lizzys "metalalbum", fordi den – dengang – unge hotshot guitarist John Sykes (tidligere i Tygers Of Pan Tang) på det album i den grad gjorde opmærksom på sin tilstedeværelse. For nu at sige det mildt.

Og den dag i dag formeligen lyner (sorry!) Sykes' fine fingerfræs ud over sange som titelnummeret, "Baby Please Don't Go" og den gigantisk episke "The Holy War" på en måde, så ingen lades i tvivl om, at guitaristen vitterlig på dette album bibragte Thin Lizzy helt nyt liv. Hvorfor det stadig er svært ikke at fundere over, hvordan det hér kunne have udviklet sig, hvis Lizzy leder Phil Lynott og guitaristen Scott Gorham ikke havde været så langt ude i misbrug, at bandet stoppede senere samme år. Det misbrug, som tre år senere kostede Lynott livet.

Men hold da kæft hvor kunne Lynott skrive fantastiske sange helt til det sidste. Genhørt tre årtier senere er "Thunder And Lightning" ikke alene ét af Thin Lizzys bedste album. Selv om det er store ord, er den faktisk bedre end nogensinde, og jeg vil hævde, at den kun overgås af "Black Rose – A Rock Legend" fra 1979.

Klassikerne - med den profetisk betitlede ballade "The Sun Goes Down" i spidsen - har såmænd for længst bevist deres udødelighed, men også de mindre kendte sange herfra – "Someday She's Going To Hit Back", This Is

The One", "Heart Attack" og "Bad Habits" – viser sig lige så slidstærke.

Og ja, den dér "boys will be boys and girls will be trouble" linje i "Bad Habits" får mig fortsat til at smile lige så bredt, som den gjorde for 30 år siden.

Torden
Men det var et sidespring, som bringer os over til bonusmaterialet. Hér får man ikke alene efne demoversioner af samtlige sange fra "Thunder And Lightning", men dertil seks intet mindre end forrygende koncertoptagelser fra turnéen med det forrige album "Renegade" i 1981, hvor specielt den fornemt dynamiske langsomme udgave af "Don't Believe A Word" og en fandenivoldsk "Hollywood (Down On Your Luck)" regulært stråler. Det er så lige dér man – så træt man ellers kan være af gamle fjolser, som påpeger "at sådan laver man dem altså ikke mere" – er nødt til at konstatere, at ... nå ja; sådan laver man dem fandme ikke mere!

Nyd! Du kan ikke andet ...