Steffen Jungersen

.

Binzer JUNGERSEN WEB 930x180 v1

Magtens Korridorer uden pis og studehandler

Share
johan-olsen
stjerne stjerne stjerne stjerne stjerne stjerne

Vores velvillige assistent Thomas Thomsen gik til Magtens Korridorer koncert - det kom han IKKE til at fortryde. Her er hans rapport

MAGTENS KORRIDORER, VEGA, 13. marts

Af Thomas Thomsen

Magtens Korridorer - det nogle forbinder med politiske studehandler der indgås på Christansborg og for den sags skyld mudderkast af værste skuffe var langt fra det vi var vidner til fredag aften. For heldigvis handlede det ikke om magtens Christiansborg men om en helt anden form for magt et helt andet sted. Stedet var VEGA på Vesterbro og aftenens tema var musikkens magt uden pis og studehandler.

Magtens Korridorer som i sin tid bidrog til "Tæskeholdet" fredag efter fredag med "Hestevisen" i skyggen af toppen af dansk stand-up indtog scenen i VEGA. I aftenens anledning kunne de godt gå under betegnelsen tæskehold dog uden nogen sammenligning what so ever. Det var jo ikke et tæskehold, som stillede op med jokes og taler til nationen eller for den sags skyld baseballbats, boltsakse m.v., med henblik på at invalidere de tilstedeværende. Men et tæskehold der ville vise magten gennem musikalske instrumenter støttet af den skønneste rustne og melodiske vokal og kun havde et formål – at tæske det bedste af dansk rock ind i øregangene på de tilstedeværende.

Vi fik i den grad magten at føle og blev tæsket i knæ så vi kun havde lyst til at opsøge nye korridorer og lytte til mere.

"Pandora" åbnede i den grad for sin æske af hits, og "Lorteparhold" var bestemt ikke et udtryk for den kemi der var mellem band og publikum denne aften - snarere et "jeg-elsker-dig-i-den-grad-og kan-ikke få-nok-af-dig-så-spil-kraftpetervæltemig-noget-mere-så-mine-ører-bliver-ramt-af-endnu-mere tinnitus-forhold" og det havde sin afsmittende effekt. Publikum og band var i en sand lykkerus.

Magtens Korridorer var på hjemmebane – på det Vesterbro som de selv betegnede som en slags Bermudatrekant med en åben henvisning til alle de dejlige værtshuse vi var omgivet af. Bandet VIL sit publikum og det kunne ses ved at der ikke var nogen der stod på scenen og gemte sig – de kom ud over scenen. Ja, det så da lige med undtagelse af trommeslager Anders Ramhede, men lur mig om han ikke helst ville sidde nede blandt publikum og slå løs på tønderne. For Johan Olsen var det heller ikke nok at blive på scenen, så han kastede sig armene på publikum og blev båret på hænder rundt I salen til "Blå Løgne".

Spilleglæden lyste ud af alle fem bandmedlemmer – foruden føromtalte Anders og Johan er det Niklas Scneidermann, Terkel Møhl og Rasmus Kern – og man kunne se på dem hvor meget de nød publikums hyldets til dem og kvitterede med et stort smil på læben og selvfølgelig musik i topklasse.

Koncerten var som en rutsjebanetur – på den absolut gode måde – hvor der blev vekslet mellem stille numre og passager og som i et splitsekund blev af løst af fuld gas på pedalen. Et blandt mange højdepunkter denne aften var en akustisk version af "Nordhavn Station" hvor tankerne strejfede hen på Nirvanas "Pennyroyal Tea" – hold kæft hvor var det godt udført! Magtens Korridorer er i den grad vokset siden "Hestevisen" og hestevrinsk var der ikke meget af men derimod masser af korstemmer og fadøl i stride strømme til en perlerække af hits.

"Jeg vil hellere dø" af "Sorte Stråler" "Udenfor" "I kolde stjerners lys" omgivet af "70'er beton" som skal være mit sidste ønske inden jeg gisper "Giv mig en dag" inden jeg tager fra "Nordhavn Station" til "Milan Alle" og indstiller mig på at "Tiden brænder" ud.

At jeg "Aldrig mere" tager til Magtens Korridorer vil være som "Blå løgne" ligesom spørgsmålet "Festede vi alene" må besvares med et rungende nej.

Omgivet af "Snot og ild" "Drømmer" jeg om næste gang jeg skal fyldes med Magtens Korridorer men blev forstyrret af "Lyden af alarmer".

"Tæppet" faldt til sidst men var det "Min fejl". Ikke hvis vi skal tro Magtens Korridorer da Johan Olsen mellem ekstranumrene på bandets vegne udbrød: Vega vi bliver – skal vi på arbejde i morgen? Nej!.

"Kom og Mærk" næste gang så forstår du forhåbentlig hvad jeg mener og hvorfor Magtens Korridorer gav os en oplevelse hvor vi i den grad blev tæsket i knæ af dansk rock når det er bedst.

Magtens Korridorer må siges at være blevet en del af den danske kulturskat sammen med Olsen-Banden, Gasolin og stegt flæsk.

Share
 

Dagens Sang

 

Kontakt

Al pressekontakt, annoncering, promotion og PR varetages af Steffen Jungersen - steffen@steffenjungersen.dk

---

Henvendelser vedrørende anmeldelser, promoer o. lign. bedes rettet til steffen@steffenjungersen.dk

---

Henvendelser vedrørende hjemmesiden og nyhedsbrevet bedes rettet til astrid@steffenjungersen.dk

 

Dr Rock - udvalgte nedslag i 25 års rockhistorie

Dr-rock2

Music has generally involved a lot of awkward contraptions, a certain amount of heavy lifting.

_ Tom Waits

Denne side anvender cookies. Ved at fortsætte, accepterer du vores cookiepolitik To find out more about the cookies we use and how to delete them, see our privacy policy.

I accept cookies from this site.
EU Cookie Directive plugin by www.channeldigital.co.uk