Indledningsvis vil jeg overlade ordet til en kær veninde. Hun kom efter aftenens koncert med Magtens Korridorer mig i møde smilende, med lysende øjne og – hvis jeg skal være en anelse vidtløftig – håb i hjertet:

”Så du det, Steffen! Så du tårerne i folks øjne? I aften var helt speciel. Bioen! Magtens Korridorer! Os alle!”

Se, nu skal jeg ikke umiddelbart kunne afgøre på hvilket tidspunkt under Magtens Korridorers ypperlige koncert i Amager Bio denne tirsdag aften, min veninde nåede til sin dom over seancen. Men det kunne snildt have været, da den københavnske kvintet midt i koncerten nåede den velsagtens vemodige men ikke desto mindre eminente ensomhedstrilogi, som er de brillante ”Ensom stjerne”, ”Månelys i rav” og ”I kolde stjerners lys”.

Tre store sange efter hinanden, som om nogle eksemplificerer dét, Magtens Korridorer er så gode til:

Uanset hvor meget mørke, hvor meget ensomhed, hvor mange dæmoner eller bristede illusioner, dette fornemme foretagende ellers diverterer med, så er der for at parafrasere Leonard Cohen altid en sprække i deres sange, hvor lyset og håbet kan finde ind. Til os alle sammen.

Når vores ensomhed går på rov dér dybt inde i vores verden. Og vi trods alt finder videre. Sammen.

Det budskab er der brug for i en verden, som kunne være så smuk, men som stadig i 2022 må se sig voldtaget af dele af menneskehedens tilsyneladende uhelbredelige dårskab og hjerteknusende egoisme. Se de seneste eksempler i nærmeste nyhedsorgan.

For nu at sige det på dén måde.

NÅR MUSIK FAKTISK KAN
Der er ikke noget nyt i, at Danmarks i mine øjne bedste dansksyngende rockband befinder sig i øjenhøjde med os alle sammen og om nogle evner at bibringe os dét budskab, at vi alle er sammen om at leve livet så godt, så stærkt og så anstændigt, vi overhovedet kan.

Modsat den populære overtro, er det ikke noget, ”musik kan”, men det er noget, NOGET musik kan, og Magtens Korridorer kan dét bedre end de fleste, jeg umiddelbart kan komme i tanker om.

De talrige livsbekræftende og i mit tilfælde direkte livreddende oplevelser derude i det magiske mørke, Magtens Korridorer har givet os i årenes løb, taler for sig selv.

Tirsdag aften på Danmarks bedste spillested, som i øvrigt fejrer 25 års jubilæum, var endnu en livsbekræftende Magtens Korridorer oplevelse. Med en fremragende lyd og et band mindst lige så veloplagte som publikum.

Fra starten gik med ”Gennem tågen” via fortjente nyklassikere som bl.a. ”Kom og mærk”, ”Helten ud i lyset”, ”Sara har” og omtalte ensomhedstrilogi til en slutning med ikke mindst de uforlignelige ”Giv mig en dag” og ”Milan Allé” fortsætter Magtens Korridorer selv sytten år efter gennembruddet med ”Friværdi” med lige så stille at udvikle sig.

TYNGDE OG OVERBEVISNING
De har for længst overbevist om, at de er meget mere end ”bare” fest, farver, maleriske drukture og lorteparforhold. Selvfølgelig skal bandet være en fest, men som årene er gået har, har de løbende og insisterende bibragt deres mere seriøse sange stedse mere tyngde og spillet dem desto mere overbevisende.

Det lader sig ikke mindst høre derhen, at Rasmus Kerns keyboardbidrag er mere uomgængelige end nogensinde, ligesom bandets rytmegruppe, bassist Terkel Møhl og trommeslager Anders Ramhede, efterhånden overlegent holder hele balladen benhårdt på plads.

Sanger Johan Olsen var i sit mest insisterende og følte hjørne i Amager Bio, og det vil sgu sige noget, mens guitarist Niklas Schneidermann er tæt på at have fundet den helt rigtige balance mellem attack og harmoni.

Som omkvædet i bandet måske fineste hyldest det liv, der fandeme skal leves på egne præmisser uanset aldrig så meget modgang, ”Giv mig en dag”, lyder:

”Og nøglerne til himlen er gemt/ et sikkert sted som alle har glemt/ giv mig en dag/ giv mig en dag/ før jeg dør. . .”

Efter sådan en aften er det sådan, man føler det. Vi fik en dag. En helt rigtig dag.

Og i bedste fald har man måske trods alt ikke helt opgivet at finde de nøgler dér. . .

Foto: Savas Karakaplan

SÆTLISTE:
”Gennem tågen”
”Picnic på kastellet ”
”Kom og mærk”
”Helten ud i lyset”
”Det gyldne snit”
”Tilt ”
”Sara har”
”Ensom stjerne”
”Månelys i rav”
”I kolde stjerners lys”
”Kældermorgen”
”Club Promise”
”Du tog fejl”
”Nordhavn station”
”Lørdag formiddag”
”Lorteparforhold”
”Giv mig en dag”
Extra:
“Milan Allé”
“Pandora”
Extra, extra:
“Tæppet”