Steffen Jungersen

.

Massivt massesammenstød

sick-of-it-all
stjerne stjerne stjerne stjerne    

Søndag aften gæstede NYC hardcore-gutterne Sick of It All Lille Vega i København - og lagde stedet ned på kun en time.

Sick of It All, Lille Vega, København, søndag den 9. august

Af Thomas Thomsen

De fleste fagprofessionelle inden for psykiatrien ville jo nok på det kraftigste have frarådet de tilstedeværende at overvære søndag aftens tonstunge hardcore oplevelse, hvis de bare havde haft den mindste anelse om, hvad folket var gået ind til.

For mit vedkommende var det sgu lidt af en kontrastoplevelse oven på en sølvbryllupsfest i et lille vestjysk forsamlingshus lørdag aften. De aspargesstumper, der stadig sad i øregangen på mig efter natmaden blev sgu godt og grundigt tilintetgjort.

Sick of It all kastede omkring 4 håndfulde af numre ud over scenen fra et katalog der spreder sig over 11 albumudgivelser siden starten i 1986. Og det var vel og mærke på bare en time i rampelyset. Så der var fart på - masser af fart - og intensitet. Sick of It All var som en sprængfarlig samling dynamitstænger, der kunne have fjernet resterne af de tyske bunkere ved den jyske vestkyst, eksemplificeret ved en hidsig men kontrolleret aktivitet på scenen, som om de havde arrangeret deres egen circlepit.

Dele af menneskemængden i salen fulgte godt med, med circlepit, moshpit, stagediving og crowdsurfing. Og som om det ikke var nok skulle "Wall of Death" jo også udføres.
Som Moses der splittede havet, splittede forsanger Lou Koller menneskemængden i to halvdele. Der stod vi linet op overfor hinanden som to førskolegrupper der skulle på udfugt og på kommando blev helvede sluppet løs med det resultat at folk gik til "angreb" på hinanden og moshede rundt. Det var sgu et kønt syn (Næppe Thomsen, red.).

Og så er det man kan spørge sig selv, hvad det er der for unge som midaldrende mænd i deres bedste alder og sågar hunkøn til at kaste sig ind i en kombination af circle- og moshpit og ikke mindst Wall of Death? De førnævnte fagprofessionelle i psykiatrien vil jo nok sige, at de har brug for en akut hjernemekaniker, mens de tilstedeværende vil sige "jamen det er såmænd bare en måde at afstresse på efter en hverdag i hvad enten det er håndværkerhabit eller skjorte og slips".

Og jeg tror sgu mest på sidstnævnte påstand. En måde at leve sig ind i musikken og udleve den på.

Aktivitetsniveauet i salen bar da også præg af en duft, der ville få selv et overfyldt fittnescenter til at dufte af lavendel, som koncerten skred frem. Dette fik da også bassist Craig Setari til at udbryde at "It smells like shit" i løbet af aftenen. Musikken var der ikke så meget shit med. Der var fart på fra start til slut over hele linjen. Det være sig trommeslager Armand Majidi, guitarrist Pete Koller, førnævnte bassist Craig Setari og vokalist Lou Koller.

Ja skønsang var det jo ikke – men det for helvede heller ikke det, det handler om når det drejer sig om hardcore-punk. Der skal råbes, der skal skriges og suppleres med kor. Og det hele var overstået på en time – men en sygeligt fed time.

 

Dagens Sang

 

Kontakt

Al pressekontakt, annoncering, promotion og PR varetages af Steffen Jungersen - steffen@steffenjungersen.dk

---

Henvendelser vedrørende anmeldelser, promoer o. lign. bedes rettet til steffen@steffenjungersen.dk

---

Henvendelser vedrørende hjemmesiden og nyhedsbrevet bedes rettet til astrid@steffenjungersen.dk

 

Dr Rock - udvalgte nedslag i 25 års rockhistorie

Dr-rock2

Music became a healer for me.

_ Eric Clapton

Denne side anvender cookies. Ved at fortsætte, accepterer du vores cookiepolitik To find out more about the cookies we use and how to delete them, see our privacy policy.

I accept cookies from this site.
EU Cookie Directive plugin by www.channeldigital.co.uk