Steffen Jungersen

METAL LEGENDER KOMMER FOR SENT TIL TRIUMFTOGET

Share
judas-priest
stjerne stjerne stjerne      

Judas Priests længe ventede syttende album går an for cirka halvdelens vedkommende, men meget virker også fortænkt og faktisk lidt træt

JUDAS PRIEST, "Redeemer Of Souls" (Columbia)

Fra sådan circa 1978 og frem til 1990 albummet "Painkiller" var jeg regulært slave af Judas Priest.

Hvis Black Sabbath opfandt Heavy Metal, var det de bombastiske Birmingham bysbørn i Judas Priest, som rendyrkede og raffinerede rockens mest sejlivede subgenre med essentielle og uafviselige granithårde granatnedslag som "Stained Class", "British Steel", "Screaming For Vengeance", "Defenders Of The Faith" og "Painkiller" til følge.

Bandets indflydelse på og betydning for genren kan man andre ord ikke overdrives, hvorfor jeg i forbindelse med bandets syttende studiealbum "Redeemer Of Souls" da også havde håbet på et lige så overbevisende comeback, som førnævnte Sabbaths "13" var det for et år siden. I særdeleshed set i lyset Priests forrige fejlskud af et album fra ’08 – den oppustede, overdrevne "opera" "Nostradamus" – samt det faktum, at Priest siden dengang har erstattet det stiftende medlem KK Downing, som trak sig tilbage for fire år siden, med Richie Faulkner. Dermed er der åbenlyst noget at bevise nu.

Men alt imens "Redeemer. . ." er et acceptabelt album, så er det altså ikke det verdensomspændende territorie-betvingende triumftog, man kunne have håbet på.

Fortænkt
Der er ellers ingen tvivl om, at det netop ellers er dét triumftog, Priest har sigtet efter at hoppe på med denne skive. Der er slet ingen tvivl om, at bandet har tænkt meget over, at nu skulle de lave dét album, der fejede de magre år i ’90’erne og fejlskuddet med "Nostradamus" ud af deres fans’ hukommelser. For så at vende tilbage, skydende med samtlige de kanoner, der vandt bandet verdensherredømmet i Priests storhedstid specielt i 1980’erne.

Problemet med tænke så meget over et projekt er imidlertid, at det risikerer at blive fortænkt. Mange af numrene på "Redeemer. . ." virker i disse øren netop mere fortænkte end forførende, forstået derhen at Judas Priest tydeligvis har været "hell bent" (sorry) på at inkorporere samtlige adelsmærkerne fra deres klassiske albums hér – det catchy introriff, skrål-med omkvædet og de hvinende soli for at nævne tre af samme adelsmærker.

Så nogenlunde
Så langt, så nogenlunde. Problemet er bare, at iveren efter at "konstruere" det ultimative gør, at musikken hér et alt for langt stykke ad vejen simpelthen savner vildskab og fandenivoldskhed. Præcis de to kvaliteter går simpelthen ofte tabt i den grandiose præsentation, men samme kvaliteter SKAL Heavy Metal sgu’ have for overhovedet at give mening, og alt for mange af sangene hér vugger hyggeligt afsted i midtempo i stedet for at give løs og gå amok.

Som gammel fan har jeg haft "Redeemer Of Souls" kørende på repeat play i dagevis for at løfte karakteren så langt op som muligt. Alligevel lander jeg – mismodigt – på tre stjerner og et "acceptabelt".
Satans nok. Alt er jo for fanden fremragende spillet, ualmindeligt vellydende, ligesom 62-årige Rob Halford stadig er en god sanger, selv om han i sagens natur ikke længere besidder gamle dages helium hyl.

Der er da også nogle rigtigt gode numre på albummet. Den næsten bluesy (!) "Crossfire", den episke metalsymfoni "Metalizer", de kvintessentielle Priest huggere "Halls Of Valhalla" og "Battle Cry" samt og ikke mindst den såre simple men stensikre festredder og kommende live favorit "Down In Flames".

Det ER bare ikke nok i løbet af de 62 minutters (for) lange spilletid hér.

Jo, jeg har set at mange af mine kolleger rundt omkring i verden har prist Priest for "Redeemer Of Souls". Jeg ved skal da også nok få min del af folkets vrede at føle på grund for at gå lige på legenderne i denne anmeldelse.

Det får være, for det ændrer altså ikke ved at store dele af "Redeemer Of Souls" virker fortænkt og sine steder lyder decideret træt.

Share
 

Dagens Sang

 

Kontakt

Al pressekontakt, annoncering, promotion og PR varetages af Steffen Jungersen - steffen@steffenjungersen.dk

---

Henvendelser vedrørende anmeldelser, promoer o. lign. bedes rettet til steffen@steffenjungersen.dk

---

Henvendelser vedrørende hjemmesiden og nyhedsbrevet bedes rettet til astrid@steffenjungersen.dk

 

Dr Rock - udvalgte nedslag i 25 års rockhistorie

Dr-rock2

Music became a healer for me.

_ Eric Clapton

Denne side anvender cookies. Ved at fortsætte, accepterer du vores cookiepolitik To find out more about the cookies we use and how to delete them, see our privacy policy.

I accept cookies from this site.
EU Cookie Directive plugin by www.channeldigital.co.uk