Steffen Jungersen

.

METALLICA’sk MELLEMVARE

metallica-boxen-2018
stjerne stjerne stjerne stjerne    

Det kneb med at få den helt op at stå – koncerten altså! – trods kamp og gode viljer, da Metallica indtog Herning foran det tavse flertal (publikum, red)

METALLICA, Jyske BankBOXEN, 27. marts

Metallica har fået mig til mangt og meget i de omtrent 35 år, kvartetten har været en uomgængelig del af mit liv.

Nu har de sgu også – gennem en hel aften – fået mig til at sidde og mumle noget, som velsagtens var en del mere hjemmehørende i munden på en frustreret forsker udi potensfremmende produkter.

Nemlig:

”Den VIL sgu ikke helt op i aften!”

Sætningen dukkede op i mit hoved gang på gang tirsdag aften i Jyske BankBOXEN, og den, der ikke ville helt op, var mægtige Metallicas koncert på stedet.
”Hardwired”, ”Atlas, Rise!” og klassiske ”Seek & Destroy” som åbningsnumre lignede jo på papiret en drømmestart, men ikke mindst en ulden og for lav lyd, som koncerten igennem desværre savnede det afgørende mellemgulvs-masserende punch, efterlod drømmen på førbemeldte papir.

Og løsningen var altså ikke at grave en middelmådig ”Holier Than Thou” frem som fjerde nummer.

KIRKS HÆVN
Det blev bedre – og i perioder også ganske godt – med bl.a. én af de bedre udgaver af det tunge Heavy Metal manifest ”Sad But True”, en flot ”Halo On Fire” og en mere-end-velkommen-tilbage-i-sættet ”Last Caress”. Og dertil faktisk udgaver af de ellers så sønderspillede ”Welcome Home (Sanitarium)” og ”For Whom The Bell Tolls”, hvor den ofte så udskældte leadguitarist Kirk Hammett tog hævn over sine kritikere og leverede med tæft, sjæl og indlevelse.

Men som indledningsvis påpeget: Helt op ville denne koncert altså ikke – dertil var for meget af den mærkeligt ufarlig og saftløs. Metallica VILLE gerne, og de er selvfølgelig alt for professionelle til ikke at tage kampen og gøre alt for at nå bjergets top i alle forsøg.

At de aldrig kom derop kan der være talrige forklaringer på. Ulrich og co. kan simpelthen blot have haft en off-day, men ét er sikkert:

Et publikum, som sandt for en stilleleg, aldrig ville vinde priser for overdreven kådhed og feststemning på randen af det tilrådelige, må bære en del af skylden.

FINSK DOKUMENTAR
Set ovenfra var det i lange perioder som at kigge ud over en fyldt biografsal under en festival for finske dokumentarfilm – så stillestående så gulvet ud, og at kalde den gennemsnitlige reaktion på Metallicas anstrengelser var ”afmålt” understreges af vor læsers dom efter koncerten:

”Det mest tamme publikum nogensinde til en Metallica koncert herhjemme.”

Samme læser gør klogt opmærksom på, at ”der skal to til en tango”. Se, det har manden nemlig ret i, og en ”reaktion” som denne aftens smitter nu engang af på de optrædende. Metallica gjorde deres, men der manglede en hånd eller adskillige tusinde fra publikum for at få den helt op at stå (sorry!).

Så har jeg godt nok hørt den sædvanlige undskyldning med, at Metallica jo altså heller ikke gør sig selv nogen tjenester ved at spille hele syv numre fra det nyeste album sådan en aften.

Jeg køber den ikke. Jeg tror simpelthen ikke på, at Metallicas fans ikke vil høre syv numre fra det bedste album, bandet har begået i 25 år.

Nyt materiale er afgørende for at bibeholde et band som en levende organisme – det ved Metallica ligesom f.eks. Iron Maiden og Judas Priest godt, og selv om man selvfølgelig gerne vil have nogle af klassikerne også, er det alarmerende og frustrerende som ”spil-noget-vi-kender” manien for ofte tager over hos publikum – nu også i hård rock. F.eks. var det jo på dén led nærmest sørgeligt at opleve, at aftenens joke - Kirk Hammett og Rob Trujillos ellers meget morsomme, klodsede rundgang med Gasolin’s ”Rabalderstræde” – fik ét af aftenens største bifald.

”Der er alt for mange, der sgu bare står og venter på ”Nothing Else Matters” og ”Enter Sandman”,” som én af vennerne konstaterede, da han havde taget en udflugt på Boxens gulv.

Jeg skal selvfølgelig ikke bestemme, hvordan publikum opfører sig, men jeg har bare svært ved at fatte, hvorfor man kun gider deltage i dele af den fest, man har betalt mange penge for at deltage i.

Nå, således blev det da en hyggelig (i sig selv et skræmmende ord om Metallica) aften med verdens største Heavy Metal band, men så blev det altså heller ikke mere.

En koncert, jeg ikke kommer til at huske længe, men hul i det – to af sidste års shows i København vil jeg nemlig huske i mange år, så der er grænser for, hvad jeg vil forlange. . .

SÆTLISTE:
”Hardwired”,
”Atlas, Rise!”
”Seek & Destroy”,
”Holier Than Thou”,
“Welcome Home (Sanitarium)”,
“Now That We’re Dead”,
“Confusion”,
“For Whom The Bell Tolls”,
“Halo On Fire”,
(Rob og Kirk solospot: “Rabalderstræde”/ “Anesthesia (Pulling Teeth)”),
”Last Caress”,
”Creeping Death”,
”Moth Into Flame”,
”Sad But True”,
“One”,
“Master Of Puppets”,
EKSTRA:
“Spit Out The Bone”,
“Nothing Else Matters”,
“Enter Sandman”.

 

Dagens Sang

 

Kontakt

Al pressekontakt, annoncering, promotion og PR varetages af Steffen Jungersen - steffen@steffenjungersen.dk

---

Henvendelser vedrørende anmeldelser, promoer o. lign. bedes rettet til steffen@steffenjungersen.dk

---

Henvendelser vedrørende hjemmesiden og nyhedsbrevet bedes rettet til astrid@steffenjungersen.dk

 

Dr Rock - udvalgte nedslag i 25 års rockhistorie

Dr-rock2

The aim and final end of all music should be none other than the glory of God and the refreshment of the soul.

_ Johann Sebastian Bach

Denne side anvender cookies. Ved at fortsætte, accepterer du vores cookiepolitik To find out more about the cookies we use and how to delete them, see our privacy policy.

I accept cookies from this site.
EU Cookie Directive plugin by www.channeldigital.co.uk