Steffen Jungersen

.

NÅR ”STORSLÅET” BLIVER UTILSTRÆKKELIGT

Share
sort-sol-graa-hal-2018
stjerne stjerne stjerne stjerne stjerne stjerne

Enestående Sort Sol gav koncert i Den Grå Hal med et intet mindre end mageløst og majestætisk musikalsk vingefang

SORT SOL, Den Grå Hal, 17. marts

All right, vi ved alle sammen efter alle disse år i deres selskab, at veteranerne i Sort Sol med rette har status som et originalt og på talrige parametre enestående rockband.

Nationalt og internationalt.

Men at Sort Sol – Steen Jørgensen, Lars Top-Galia, Tomas Ortved og fire svende – godt fyrre år inde i karrieren skal overgå sig selv og levere en koncert så majestætisk mesterlig, som dét bandet diverterede med i Den Grå Hal lørdag aften, er alligevel noget af en præstation.

Det blev kort og godt en helt enestående koncertoplevelse. Ikke mindst fordi dette frygtløse og formidable foretagende så langt inde i karrieren har modet til at genfortolke egne klassikere i stedet for blot at følge de oprindelige forlægs slagne vej.

Det var, som om de lydcollager, mange af numrene fra sidste års comeback album, ”Stor Langsom Stjerne” er, har inspireret Sort Sol til at genfortolke numre som ”Daughter Of Sad”, ”Who’s Afraid Of Virginia Woolf”, ”Shaheeba Bay” og en sig-velkommen-til-en-klump-i-halsen udgave af ”Kiss The Streets”. At give dem nye soniske dimensioner og yderligere klangfarver.

VERDENSHERREDØMMET
Se, Sort Sol har altid været et majestætisk – dér var det ord igen! - foretagende, men her leverede de altså med et malerisk musikalsk vingefang, som gik direkte efter verdensherredømmet. . . og med nogen sandsynlighed vandt det.

Ovennævnte numre blev spillet i det bedste udgaver og arrangementer, jeg nogensinde har hørt dem i, og andre aldrende men stadig smukt skinnende Sol suveræniteter som ”Dog Star Man” og den stejlende stolte traditionelle afslutter ”Tatlin Tower” var ikke langt bagefter.

På sæt og vis (og mildest talt ganske paradoksalt) er de nye Sort Sol numre og ikke mindst deres lyd og arrangementer kommet til at tjene som forlæg for klassikerne. Det stod faktisk ret klart for én, når numrene fra ”Stor Langsom Stjerne” som titelnummeret, ”A Stroke Of Midnight” og genistregen  ”. . . Like A Trance Like. . .” modsat til de tidlige koncerter, jeg hørte i starten af turnéen for et års tid siden, naturligt gik i spand med klassikerne.

Og det var ikke fordi Solen har tilpasset de nye numrene til klassikerne stilistisk og lydmæssigt. Men det stik modsatte! Og i det stykke kan Sort Sols lydmand for resten godt rejse sig og modtage folkets hyldest – det hér lød fremragende aftenen igennem. Godt klaret med syv mand på scenen.

Om jeg har adkomst til den stolthed eller ej, så er jeg sgu’ stolt af Sort Sol. Stolt af at vi hér i landet har et band med et musikalsk vovemod og vingefang som de gutter hér – deres lige findes ikke, og de beviser det gang på gang.

Således også lørdag aften i Den Grå Hal.

Share
 

Dagens Sang

 

Kontakt

Al pressekontakt, annoncering, promotion og PR varetages af Steffen Jungersen - steffen@steffenjungersen.dk

---

Henvendelser vedrørende anmeldelser, promoer o. lign. bedes rettet til steffen@steffenjungersen.dk

---

Henvendelser vedrørende hjemmesiden og nyhedsbrevet bedes rettet til astrid@steffenjungersen.dk

 

Dr Rock - udvalgte nedslag i 25 års rockhistorie

Dr-rock2

My loathings are simple: Stupidity, oppression, crime, cruelty, soft music.

_ Vladimir Nabokov

Denne side anvender cookies. Ved at fortsætte, accepterer du vores cookiepolitik To find out more about the cookies we use and how to delete them, see our privacy policy.

I accept cookies from this site.
EU Cookie Directive plugin by www.channeldigital.co.uk