"En halv flaske whisky og en omgang rock’n’roll. Jamen, så lyder spørgsmålet jo pludselig bare : ’Hvad var egentlig problemet’, du ved."

Trommeslageren sætter i med sit karakteristiske grin, øjnene slår smut, glasset er hævet på bodegaen der på Nørrebro i København, og pludselig er det ikke, som om der er gået godt fyrre år.

Fyrre år siden dengang trommeslageren med det omtalte grin slog med sine stikker i Danmarks med afstand mest legendariske rockorkester.

Nu er den glade dreng fra dengang blevet til en glad, ældre herre på 69 år. Navnet er selvfølgelig Søren Berlev, og Gasolin’, som det legendariske band naturligvis hed, er for længst historie og forræderiske tårer i folkets øjenkroge.

Men Søren er i høj grad den samme. Da han i 1971 sagde ja til at afløse Gasolin’s første trommeslager (nu afdøde Bjørn Uglebjerg) var det, fordi han kunne mærke, at de folk i det band mente det alvorligt og ville noget med det.

Og det er også dét med at "mene og ville rocken", der er årsagen til, at Søren og Deres afsendte udearbejder sidder på bodegaen på Nørrebro en eftermiddag i december.

Søren har netop med sit band, Berlevs Rock’n’Roll Hotel, udgivet det andet album på blot et år. Titlen er "Close To The Line" med elleve nye sange skrevet af Søren selv. Det er et godt, solidt rockalbum, som ligger lunt i det stilistiske sving mellem klassisk amerikansk hjertelandsrock og det engelske forbillede The Rolling Stones.

KNEB MED FOKUS
Titler som "My Own Way" og "For Real" signalerer, at Søren mener det igen. Ligesom da han for snart 50 år siden blev medlem af Gasolin’.

"Du ved jo, jeg var med i The Midnight Blues i en årrække, men der blev færre og færre job, og det endte som bekendt med, at jeg sad som trommeslager i et tributeband til min egen fortid i Søren Berlevs Gas Show," fortæller Søren om årene op til Berlevs Rock’n’Roll Hotel.

"Det var jo, hvad det var, og der var to guitarister, som så gerne ville prøve det, og så sagde jeg ja. Men det begyndte at blive lidt pinligt at sidde der og spille kopier af min egen gamle musik.

Sådan går det bare en gang imellem, når man ikke er fokuseret og bare lader sig flyde med."

Det er netop det dér med fokus, det måske i lange perioder efter Gasolin’ har knebet med, indrømmer Berlev. Han har såmænd spillet hele tiden med bl.a. Christianshavns Blues Band og Young Flowers, og han lod heller ikke stikkerne ligge, da han efter Gasolin’ flyttede til USA i fem år.

"Men det har været noget jask på mange måder," siger Berlev i dag.

"Det har været lidt hér og lidt dér, og jeg har siddet ind hos forskellige bands, men det er aldrig rigtig blevet til noget. Da jeg udgav mit første soloalbum i 2008 ("Timeless Choice", red.) var det jo også et syndigt, halvfærdigt roderi.

Jeg havde jo ikke engang et band, så jeg kunne tage ud og spille de sange."

Så Søren gav sig selv den tidløse ordre: "Nu tager du dig fandeme sammen!" og dannede Berlev’s Rock’n’Roll Hotel. Efter nogle år og talrige udskiftninger (bandet måtte otte sangere igennem, før de fandt den rigtige) er hotellet blevet lige dét, trommeslageren ønskede sig.

"Vi skulle op på hesten igen efter den del styrt i de første år, men heldigvis er vi stædige ad helvede til, og nu hænger bandet virkelig sammen med gode folk, som er dygtige til at fange stemningerne i mine sange," smiler Berlev.

ENDELIG
"Endelig kan jeg simpelthen mærke, vi har gang i noget godt, og folk har også taget virkelig flot imod os, synes jeg. Man har jo ikke en chance i helvede for at blive spillet i radioen med rockmusik nu om dage, men publikum er derude, har vi fundet ud af."

I talende stund kommer Berlev lige fra et job i Nordjylland, hvor et stort publikum tog imod ham og hans rockhotel med åbne arme og sang med på sangene.

"Hvis man som band opsøger de rockfans, der er derude, finder man dem også. Ligesom rockfans også opsøger den her musik selv, for medierne gør jo ikke meget for at oplyse dem om "deres" musik.

Og derfor er de sateme også PÅ, når de finder musikken, har jeg opdaget. Så nu er det det hér band, det gælder, og jeg holder mig selv fast i det. Og min kone holder mig i øvrigt også fast."

Søren Berlev har selv finansieret alt omkring Berlevs Rock’n’Roll Hotel – studier, øvelokale, pladeudgivelserne og al promotion omkring bandet og pladerne. Pengene stammer på sæt og vis fra Gasolin’ – Berlev har nemlig langt om længe fået frigivet sin del af de penge i det hus, bandet tilbage i de tidlige 70’ere købte på Christianshavn for "altid at have et sted at bo".

"Jeg har stort set aldrig boet der selv, men jeg havde penge stående i dét, og de penge har jeg først fået for et par år siden. Da jeg fik dem sagde jeg til Peter Ingemann (Gasolin’ og Kim Larsens gamle forretningfører, red.), at nu ville jeg sgu bruge de penge på mit nye band, og så spørger han "Søren, tror du nu det kan betale sig?"."

Berlev slår endnu et lysekrone-krystalliserende grin op.

"Betale sig? Jeg er sgu da ligeglad med, om det kan betale sig. Jeg gør det her, fordi jeg kan, og fordi jeg har lyst til det. Det kan lade sig gøre, og jeg har ressourcerne til det.

Jeg skal ikke ud og spørge pladeselskaber eller nogen. Men skulle det her blive til noget, skal de jo heller ikke have en del af kagen, og man har i øvrigt ikke nogen gavn af pladeselskaber længere.

Pladeselskab eller ej skal man jo selv lave det hele og betale for det hele alligevel."

Nyt band og nyt blod eller ej. Alligevel trænger spørgsmålet sig på. Hvordan er stadig efter så mange år stadig ikke at kunne få sit navn nævnt, uden navnet "Gasolin’" også dukker op.

"Nå ja, men jeg har jo vænnet mig til det. Det er til at leve med, for det stjæler ikke billedet – de står jo ikke og råber på Gasolin’ numre, der hvor vi spiller.

For de numre spiller vi IKKE. Det er en fast beslutning."

INTET LYS UNDER SKÆPPEN
Søren mener heller ikke, han nødvendigvis har fået den credit for sit arbejde i Gasolin’, som han er berettiget til.

"Nej egentlig ikke. Jeg kan altså godt spille trommer, Steffen! Men det har jeg aldrig fået credit for af de andre i bandet, men jeg skulle sateme nok få det at vide, hvis der var noget, der ikke fungerede.

Men det er nu ikke noget, jeg gider være en sur, gammel mand over.

Så var der jo også den Gas film (Anders Østergaards dokumentar "Gasolin’" fra 2006), hvor ham Østergaard fokuserede det meste om Kim og Franz’ (Beckerlee) psykologiske ting, som om Wili (Jönsson) og jeg slet ikke var der.

Lortefilm. Men Gas var da aldrig blevet til noget, hvis vi ikke var de fire, vi var. Og jeg synes da godt, jeg kan prale af, at da jeg kom med i Gasolin’, begyndte de at blive til noget."

Og så kommer grinet igen:

"Jamen, jeg er sgu træt af at sætte mit lys under en skæppe. Giv nu alle deres ret, ikke. Der er også mange, der rakker Ringo Starr ned – men hvad fanden havde Beatles været uden ham?

Heldigvis er de fleste ligeglade med alt det. De hører bare efter og er glade for musikken."

Og Rock’n’Roll Hotel er klar til at tage den hele vejen, hvis publikum er med dem. Søren, Esben Hegelund (sang), Erik Winther (guitar) og Søren Fjalland (bas og piano) vil spille karrieren i gang, som det i øvrigt var  normen engang.

"Okay, i dag skal man være glad for overhovedet at have noget at lave. Eller for at få en anmeldelse eller et interview i medier, hvor de største nyheder er noget med "Bagedysten" eller den slags.

Gudfader! Men sådan er det jo blevet. . ."

Læseren kan indsætte en hovedrysten her.

"Men skide være med dem. Vi har et godt hold hér, og det vil jeg ikke slippe. Det bliver altså også værdsat, at man er sej nok til at spille karrieren op fra bunden igen.

Så tænker folk: De gutter er sgu seje – dem skal vi ind og se!"

Starte forfra når man er sidst i 60’erne?

"Jamen, for fanden, mand! Det med tid og alder er ikke noget, man skal bekymre sig om. Hvad vil du gøre ved det (latter)?

Hør, det her er sgu da skide hyggeligt – skal vi ikke have én til?"

Det fik vi da så.

Søren Berlev, d’damer og herrer. Gå ind og se ham og hans Rock'n'Roll Hotel.