Steffen Jungersen

ONDT GJORDE GODT

Share
slipknot-corey
stjerne stjerne stjerne stjerne stjerne stjerne

Slipknot og Behemoth sørgede hver for sig og i fællesskab for fremragende opvisninger i, at ondt gør godt.

SLIPKNOT & BEHEMOTH, Royal Arena, København, 20.2.2020

Af Thomas Thomsen

Da Slipknot i sommer gæstede Copenhell, var jeg ikke helt tilfreds, da jeg forlod Refshaleøen en sen nattetime. Lyden mudrede for ofte sammen til miskmask, og resultatet var en til tider smagløs cocktail. Sanger Corey Taylor kunne sjældent bryde helt igennem. Men når han gjorde det, var vokalen til gengæld knivskarp. Det hjalp knapt så meget, at de uden problemer overdøvede enhver hyggesnak på de bageste rækker og kunne høres så langt væk som det sydlige Sverige.

Nu var det ni mands store band tilbage i København, hvor de havde inviteret polske Behemoth med på deres ”We Are Not Your Kind World Tour”.

BUKSERNE NEDE

Black metal eller blackened death metal har hidtil haft den samme tiltrækningskraft på overtegnede som kirkebænken i det lokale sogn med tilhørende fællessang, oblater og pressede vindruer. Men som med kræsenhed handler det for førstekommendes vedkommende nok mest om, at den for mit vedkommende nok ikke er blevet udfordret tilstrækkeligt. Du kan kalde det for bevist ubetrådt land.

Men da Behemoth nu engang skulle flankere de amerikanske maskemænd, fik jeg en venlig opfordring (ordre om! red.) til at stifte et nærmere bekendtskab med polakkerne.

Som opfordret så gjort – og tak for den, skulle jeg hilse at sige.

Behemoth tog mig med bukserne nede, i et overraskelsesangreb af de kærkomne. Et angreb, der ikke alene var sort og ondt, men emmede af blomstrende harmonier i en blanding af uskyldighed og fandenivoldskhed.

Selv om vi i udgangspunktet kredsede os om de sorte og dystre toners univers, var det faktisk et mere varieret og farverigt musikalsk billede der blev leveret.

Numre som ”Ora Pro Nobis Lucifer” og ”Ov Fire And The Void” med de fræsende og flænsende riffs. Tempofyldte ”Wolves ov Siberia” samt tunge udgaver af ”Bartzabel” og ”Blow Your Trumpets, Gabriel”.

Behemoth smadrede min skepsis godt og grundigt med en satans overbevisende optræden.

Det bevidst ubetrådte land står nu over for en nærmere udforskning.

OND, ONDERE, SLIPKNOT

Med sommerens optræden i nogenlunde frisk erindring var forventningerne tilpasset dertil. Dog suppleret af håbet om at Royal Arena endnu engang ville vise sig fra sin lydmæssigt brillante side.

Til tonerne af AC/DC’s ”For Those About To Rock (We Salute You)” emmede salen af en forventningsfuld stemning blandt de 11.000 fremmødte tilhørere. Og den fik lige det sidste nøk opad da introen ”Insert Coin” blev smidt i jukeboxen.

Frem på scenen trådte det ni mands store ensemble på scenen til et jubelbrøl af de helt store.

Med ”Unsainted”, ”Disasterpiece ” og ”Eeyore” sparkede de aftenens festligheder i gang. Ondskaben lurede bag maskerne. Og ondt var det også. Men på den fede måde. Der var tryk på udtrykket fra scenen og blandt publikum i særdeleshed på de forreste rækker.

Med ”Before I Forget” forsvandt de sidste rester af sommerens skuffelse ud af hukommelsen. Slipknot kunne ikke bare høres, de kunne også føles.

Klassikeren ”Psychosocial” fik hele arenaen til at koge over i ekstase og med en fællessang der utrolig nok var på grænsen til at overdøve den ni mands store hær på scenen.

”Solway Firth” fra deres seneste album var i mine øren aftenens absolutte bedste nummer. Leveret på en mørk, dyster og samtidig forfriskende brutal måde. Det var følelsen af at få krænget sin smerte, vrede og frustration ud af kroppen.

Det blev desværre – hvis vi lige ser bort fra introen – kun til fire numre fra deres seneste album og numre fra det forrige album ”.5: The Gray Chapter” var der slet ingen af. Numre som ”The Devil in I”, ”Killpop” og ”Lech” fra det forrige album savnedes på sætlisten. Ligesom ”Critical Darling”, ”Red Flag” og ikke mindst det brutalt fremragende nummer ”Orphan” fra det seneste album var det.
Men det ødelagde nu ikke helhedsoplevelsen. Heldigvis.

Da vi nåede til ”Duality”, gik11.000 mennesker mere eller mindre amok i ren og skær begejstring. Ekstranumrene ”(sic)”, ”People = Shit” og ”Surfacing” var blot med til at cementere det triumftog, som havde ramt Royal Arena. Ikke blot med den optræden Slipknot leverede, men også med den af slagsen, Behemoth syntes, vi skulle have med i bagagen på vej hjem under dynerne.

DET SPILLEDE SLIPKNOT:

Insert Coin (intro)
Unsainted
Disasterpiece
Eeyore
Nero Forte
Before I Forget
New Abortion
Psychosocial
Solway Firth
Vermilion
Birth of the Cruel
Wait and Bleed
Eyeless
All Out Life
Duality

EKSTRA::
742617000027
(sic)
People = Shit
Surfacing
Til We Die (outro)


DET SPILLEDE BEHEMOTH:

Solve (intro)
Wolves ov Siberia
Daimonos
Ora Pro Nobis Lucifer
Bartzabel
Rom 5:8
Blow Your Trumpets Gabriel
Ov Fire and the Void
Chant for Eschaton 2000
Coagula (outro)

Share
 

Dagens Sang

 

Kontakt

Al pressekontakt, annoncering, promotion og PR varetages af Steffen Jungersen - steffen@steffenjungersen.dk

---

Henvendelser vedrørende anmeldelser, promoer o. lign. bedes rettet til steffen@steffenjungersen.dk

---

Henvendelser vedrørende hjemmesiden og nyhedsbrevet bedes rettet til astrid@steffenjungersen.dk

 

Dr Rock - udvalgte nedslag i 25 års rockhistorie

Dr-rock2

There is geometry in the humming of the strings, there is music in the spacing of the spheres.

_ Pythagoras

Denne side anvender cookies. Ved at fortsætte, accepterer du vores cookiepolitik To find out more about the cookies we use and how to delete them, see our privacy policy.

I accept cookies from this site.
EU Cookie Directive plugin by www.channeldigital.co.uk