Steffen Jungersen

.

Binzer JUNGERSEN WEB 930x180 v1

Pyromaniske D-A-D satte ild til Dizzy ...

Share
D-A-D
stjerne stjerne stjerne stjerne stjerne  

Vor afsendte udearbejder og forbenede D-A-D fan havde en fin aften med favoritterne – inden det, der skulle vise sig at være aftenens hovedattraktion tog over

D-A-D, Østerbro Stadion, 5. juni 2015

Af Thomas Thomsen

Som trold af en æske sprang Jesper Binzer ind på scenen og skreg for fanden i helvede Østerbro - velkommen til Distortion Pedal og med ”Evil Twin” som startnummer var festen lige som skudt i gang på energisk vis.

Men D-A-D uden Stig Pedersen på bas – hvordan i alverden skulle det dog gå? Ikke blot på grund af selve spillet men også den underholdningsværdi, han bidrager med i form af forskellige to-strengede bas og særprægede kostumer.

Men det gik med en fuldgod erstatning ind i form af Søren Andersen, der på sin helt egen måde bidrog til festen. Ikke noget med at klæde sig ud som og efterligne Stigge Nasty men bare være sig selv – tak for det.

Når man lader øjnene glide ned over D-A-D's musikkatalog får det jo et kvindeligt walk-in-closet i Nordsjælland til at ligne hylderne i en polsk købmandsforretning i krisetider. De kunne fyre den af til et 24 timer Le Mans Løb uden pitstop og stadig have numre der ville stå ventende tilbage. Og hvordan vælger man så i den blanding af sukkergodter?

Jo, man spiller nogle af de klassiske og nye hits i form af bl.a ”Sleeping My Day Away”, ”Monster Philosophy” og ”I Want What She's Got”,  og så tilsætter man lidt krydderi a'la sjældne numre som ”Rock 'n' Rock Radar” og ”Helpyourselfish”..

Måske mine forventninger til D-A-D med tiden er blevet for store eftersom jeg har hørt dem et utal af gange siden debuten i 1989 i Herning Kongrescenter, men jeg stod der på et tidspunkt i sommeraftenen og manglede et eller andet...

Hvornår kom det Es de plejer at have i ærmet, hvis det overhovedet kom... men vi blev ikke brændt af eller det vil sige næsten...

”I won't cut my hair” endte ud i at have Laust Sonne i centrum i front på scenen på et til lejligheden "lånt" trommesæt af Søren Friis fra Dizzy Mizz Lizzy... .

Mine damer og herrer – Laust satte i bogstaveligste forstand ild til trommerne efter en imponerede omgang tøndeslagning der ville have fået Animal fra Muppet Show til at ligne en stillesiddende trommeslager med sideskilling og et venligt smil på læben.

Og hvad gør man så efter sådan en miniterroraktion – jo man sætter i gang med Jihad inden ekstranumrene tog over.

Og sørme om D-A-D ikke havde endnu et Es i ærmet da en krigsskadet Stigge Nasty viste sig på scenen til folkets store hyldest og smed en vokal til It's After Dark ud over scenekanten.

"Udemærket" D-A-D !!!

Share
 

Dagens Sang

 

Kontakt

Al pressekontakt, annoncering, promotion og PR varetages af Steffen Jungersen - steffen@steffenjungersen.dk

---

Henvendelser vedrørende anmeldelser, promoer o. lign. bedes rettet til steffen@steffenjungersen.dk

---

Henvendelser vedrørende hjemmesiden og nyhedsbrevet bedes rettet til astrid@steffenjungersen.dk

 

Dr Rock - udvalgte nedslag i 25 års rockhistorie

Dr-rock2

The key to longevity is to learn every aspect of music that you can.

_ Prince

Denne side anvender cookies. Ved at fortsætte, accepterer du vores cookiepolitik To find out more about the cookies we use and how to delete them, see our privacy policy.

I accept cookies from this site.
EU Cookie Directive plugin by www.channeldigital.co.uk