Rygterne svirrer med endnu mere potentiale for at gøre os reelt rundtossede, end sådan nogle har for vane.

Rygter om at Roskilde Festival i år vil præsentere selveste The Rolling Stones som hovednavn på dén Orange Scene, Jagger og co. i sin tid selv overlod til festivalen efter at have benyttet den på deres turné i 1976.

Jeg kan hverken be- eller afkræfte de vedvarende rygter om The Greatest Rock And Roll Band på Roskilde.

Senest har den sædvanligvis meget velunderrettede Rolling Stones fanside www.ioor.org dog tilføjet en koncert på Roskilde til deres liste over potentielle shows på Stones' Europa turné til sommer.

Ganske vist blot som "rumoured" men to festivaler i Europa i henholdsvis Holland og Belgien er allerede bekræftet, og så kan vi i øvrigt da lige give ordet til überstone Mick Jagger:

"Jeg elsker sommerfestivaler, og jeg kan dårligt vente på, at denne turné rammer Europa!"

Således lyder det da alt i alt lovende, og mens vi venter på, at Roskilde forhåbentlig melder de forløsende ord "ja, den er sgu' god nok!" ud, bringer steffenjungersen.dk som (endnu) en hyldest til The Mighty Stones en liste over ti fra de ikke helt så udforskede hjørner af sangskattekisten, d'herrer ærligt talt godt snart måtte spille live.

God fornøjelse.

"Sway" (fra "Sticky Fingers", Rolling Stones Records 1971)
Trods dét at denne skødesløst swingende sang fra ét af de afgørende klassiske Stones albums synes at være universelt elsket, har bandet kun sjældent spillet "Sway" live. Det kan selvfølgelig skyldes, at guitarist Ronnie Wood ville få  præstationsangst over at skulle leve op til forgængeren Mick Taylors eminente solo hér. På den anden side set: Wood viste sig jo at være mand for "Can't You Hear Me Knocking" (også fra "Sticky Fingers"), og så kan han vel også klare "Sway".

"Hide Your Love" (fra "Goat's Head Soup" (billedet), RSR 1973)
Det kan selvfølgelig diskuteres herfra og til Muddy Waters står op af graven blot med det formål at bede os alle sammen holde vores kæft, men i mine øren findes intet andet band bestående af hvide mennesker, der forstår "the blues", som The Rolling Stones gør det. Det lyder laidback og legende let, når Stones leverer blues varen, som de gør i den insisterende "Hide Your Love", men det er det ikke. Tro mig.

"If You Can't Rock Me" (fra "It's Only Rock And Roll", RRS 1974)
Ét af de fineste straight rock'n'roll numre fra Stones' 70'er periode, selv om den måske ikke er anerkendt som sådan på parnasset. Men gad de spille den lidt oftere, ville du finde ud af, at denne sang har et helt eget unikt, næsten sjusket swing – ikke mindst takket være den måde rytmeguitarerne spiller både op til og imod hinanden.

"Waiting On A Friend" (fra "Tattoo You", RSR 1981)
Et singlehit fra '81, som aldrig er blevet fast inventar på Rolling Stones' sætliste. Mærkværdigt nok for melodien er glimrende, og sangen som sådan har den dér slentrende storbystemning, som dette band formår at formidle bedre end de fleste.

"Winning Ugly" (fra "Dirty Work", RSR 1986)
En inciterende funky boogie, som jeg er ret sikker på, Stones ALDRIG har spillet live. Næppe så mærkeligt i og med at den stammer fra en bitter periode af Stones' karriere, hvor de reelt vaklede på randen af opløsning pga. den rasende fejde mellem Mick Jagger og Keith Richards. Sidstnævnte ville på turné, men Jagger ville hellere koncentrere sig om sin solokarriere. Og presto; hér kom så det senere så berømte Richards citat: "Hvis Mick turnerer uden Stones, skærer jeg halsen over på ham!"

"Mixed Emotions" (fra "Steel Wheels", RSR 1989)
Og Jagger turnerede faktisk uden Stones, men heldigvis besindede Keith sig og lod Mick slippe med halsen i behold, så bandet kunne indspille "Steel Wheels" – et glimrende comebackalbum med den lige så glimrende singleforløber "Mixed Emotions" – et møgmelodisk rocknummer, som bandet desværre alt for sjældent spiller live.

"Highwire" (fra "Flashpoint", RSR 1991)
Ét af Stones bedste rocknumre de sidste 30 år og af uransagelige årsager i første omgang gemt væk som bonus solotrack på livealbummet "Flashpoint", inden den blev udgivet som single. Noget så sjældent for Stones som et frontalt politisk angreb. Specifikt et angreb på de lovgivere, pengemænd og våbenhandlere, hvis grådighed medvirkede til begyndelsen på golfkrigen.

"Brand New Car" (fra "Voodoo Lounge", Virgin 1994)
Endnu et alt for ofte overhørt eksempel på The Rolling Stones' instinktive forståelse for det sleazy swing i den bluesy boogie. En sang så simpel og spinkel i såvel musik som tekst at andre bands ville brække nakken på den, før du kunne nå at sige "stop så det dér". Men lad Stones spille den, og man får lyst til at danse i gaderne med et stort fjollet smil tørret ud over hele ansigtet.

"Out Of Control" (fra "Bridges To Babylon", Virgin 1997)
En for sjælden gæst på Stones' sætlister. Dette mesterværk af en sang er et sviende slag i smasken på de puritanere, som insisterer på, at bandet ikke har leveret noget helstøbt siden de tidlige 1970'ere. Yeah right; så hør lige denne suverænt swingende stemningsrapport fra en tur gennem storbyens neonglimtende regnvåde gader.

"Back Of My Hand" (fra "A Bigger Bang", Virgin 2005)
Et bluesnummer i fineste Muddy Waters tradition – skrevet af Mick Jagger og med manden selv på slideguitar. Jeg bandet spille den live, da de startede "The Biggest Bang" verdensturnéen på Bostons berømte baseball stadion Fenway Park i 2005. Hér fik vi sågar en slideguitar duel mellem Jagger og Ron Wood. Jeg ved ikke, om de har spillet den live siden, men den gad jeg fandme godt høre igen.