Steffen Jungersen

.

Binzer JUNGERSEN WEB 930x180 v1

SAXONS DYGTIGE RUTINE

Share
copenhell-saxon2017
stjerne stjerne stjerne stjerne    

De engelske veteraner huser fine musikere, men det er altfor længe siden, de har udfordret sig selv og publikum

SAXON, Copenhell 2017, torsdag

Se, det er i disse dage godt 37 år siden, jeg første gang oplevede den nordengelske kvintet Saxon. Bandet var support for landsmændene i Whitesnake i Londons Rainbow Theatre og havde netop udgivet det, der skulle vise sig at blive Saxons gennembrud, deres andet album ”Wheels Of Steel”.

I dag har Saxon 41 år på det bedagede bagparti, de har udgivet 21 studiealbum, og de har – modsat deres samtidige i Iron Maiden – haft en karriere, som er gået op og ned på en måde, så selv en erfaren elevatorfører formentlige ville mene, det ind imellem har været lige voldsomt nok.

Alt dette ufortalt har Saxon gennem hele karrieren været et ualmindeligt driftsikkert liveband, og man kan sagtens argumentere for, at bandets stolte sanger, 66-årige Peter ”Biff” Byford og hans håndgangne mænd, i 2017 spiller bedre end nogensinde (og nærværende anmelder har hørt dem jævnligt gennem hele karreren).

Det er ét faktum.

Saxon spiller Heavy Metal for den del af folket, som – ganske forståeligt og helt legitimt – gerne lader fredagsmiddagen bestå af to hotdogs og en cacaomælk, så tidskrævende gastronomi ikke kommer i vejen for fredagsbajerne. Sagt på en anden måde: Saxon er for så vidt angår såvel musikken som sætlisterne cirka så villige til at eksperimentere med samme som en diktator er med sin styreform.

Det er et andet faktum.

SMÅTRÆT
Og faktum nummer to er grunden til, at Saxon – trods deres ubestridelige talenter – må nøjes med fire stjerner for deres koncert på Copenhell. Efter at have været på turné i  næsten to år i kølvandet på det 21. album, ”Battering Ram”, spiller bandet stort set stadig den samme sætliste, de har gjort på hele turnéen. Så meget jeg end elsker ”Motorcycle Man”, ”Wheels Of Steel”, ”Heavy Metal Thunder”, ”20.000 Feet”, ”Solid Ball Of Rock”, ”Power And The Glory”, “Denim And Leather” og ”Crusader” så er jeg ærligt talt også ved at være småtræt af, at Saxon – med meget få variationer – trækker de samme ”klassikere” af stalden gang på gang. Det gjorde de såmænd også på turnéerne før ”Battering Ram”.

Men det ER der fandeme ingen grund til, når man har lavet 21. album! Ordet ”rutine-rundgang” meldte sig på blokken igen og igen torsdag aften. . . og det burde der fandeme HELLER ikke være grund til, når kan har lavet 21. album.

Bandet spiller som nævnt altid upåklageligt, men lur mig om Saxon ikke også selv gerne vil slippe nogle af dem, man ”skal spille” og udfordre både publikum og sig selv med en alternativ sætliste.

Det andet er efterhånden for nemt. . .

Share
 

Dagens Sang

 

Kontakt

Al pressekontakt, annoncering, promotion og PR varetages af Steffen Jungersen - steffen@steffenjungersen.dk

---

Henvendelser vedrørende anmeldelser, promoer o. lign. bedes rettet til steffen@steffenjungersen.dk

---

Henvendelser vedrørende hjemmesiden og nyhedsbrevet bedes rettet til astrid@steffenjungersen.dk

 

Dr Rock - udvalgte nedslag i 25 års rockhistorie

Dr-rock2

Military justice is to justice what military music is to music.

_ Groucho Marx

Denne side anvender cookies. Ved at fortsætte, accepterer du vores cookiepolitik To find out more about the cookies we use and how to delete them, see our privacy policy.

I accept cookies from this site.
EU Cookie Directive plugin by www.channeldigital.co.uk