Steffen Jungersen

VB RRRWT G-930x180

SLASH KAN ... STADIGVÆK

Share
slash
stjerne stjerne stjerne stjerne    

Vi overlader i anledning af Slash's nye album anmelderpennen til MARTIN FRANK - guitarist og sangskriver i Shotgun Revolution.

SLASH feat MYLES KENNEDY & THE CONSPIRATORS, "“World On Fire”, (Roadrunner)


Fordi han har plaget om det, og selvsagt fordi manden er gigantisk fan af den krølhårede. Jungersen har rettet kommafejlene

Man skal passe på med hvad man render og siger i en hurtig vending, den slags kan blive brugt imod én.

Og det gjorde det jo selvfølgelig også.

Efter at have diskuteret rock med Jungersen i snart alt for mange år, fik den gamle så endelig nok og smed udfordringen lige retur i masken af mig:

“Nå Franko, kan du gøre det bedre selv?”

Nu er jeg ikke typen der siger nej til en udfording, men øhh. . . Hvordan fanden anmelder man et album???

En ting er jo at deltage i folkedomstolen på det lokale vandhul med danske klassikere som “ja landsholdet spillede ad helvede til, de skulle have smidt Kahlenberg ind” (eller lignende kloge-Åge-bemærkninger). Det er straks noget andet, når bordet fanger, og resultatet ryger til offentligt skue.

At prøve at efterligne Jungersen er håbløst, da min fantasi starter og stopper ved noget med Jack Daniels og kaffe, så i mangel på bedre så smider jeg kortene på bordet: Jeg er ret så begejstret for dette nye Slash album. Yes, så er det sagt.

Myles Kennedy (Alter Bridges sanger, hvis der skulle være en enkelt iblandt læserne der ikke allerede vidste det og i så fald…SKAM DIG) er en imponerende sanger/frontmand. Hårdtarbejdende og ydmyg og leverer fra øverste hylde, hver gang!

Jo der er da fyld på albummet (17 sange i alt!), bl.a. instrumentalen “Safari Inn” eller “The Unholy”, som tydeligvis er taget direkte fra Slash’s side-gesjæft “gyser film” overskudslageret. UnødvendigT. Men det er jo et Slash album, og det er næppe hr. og fru Danmark, der køber det. Det er fans, der ved præcis hvad de vil have, og den gode nyhed er, at det får de - i spandevis!

Slash er efter min mening kun blevet bedre med årerne. Selv om “Appetite For Destruction” vil altid være min rock bibel og albummet, der kombinerede blues, hard rock, melodier og to mænd i front der på hver deres måde var unikke. Problembarnet W. Axl Rose, der i sin storhedstid var intet mindre end fantastisk, og så Slash, som tjekkede ind på legendernes holdeplads med licks som “Sweet Child O’ Mine”, “Welcome To The Jungle”, “Paradise City” osv.

Og det er lige præcis det der gør Slash til noget særligt i min bog.

Han er ikke, og bliver aldrig den bedste guitarist, og jeg tror også - efter at have mødt ham - at han er fløjtende ligeglad. Men Slash formår gang på gang at kombinere sine signatur licks, stærke sange og så dét at finde en sanger, der løfter hans niveau.  Er der i øvrigt nogen, der gider fortælle det til Yngvie, Vai og hvad de ellers hedder, alle “super guitaristerne”, som røvkeder mig, fordi de sammenlagt har skrevet cirka 1,5 god SANG. 4.000 fantastiske guitar solo’er uden gode sange er bare ikke nok! Tricket er at kunne skrive den stærke/unikke sang og implementere sit eget guitar touch, og det kan Slash. Stadigvæk!

“World On Fire” fortsætter, hvor det forrige Slash featuring Myles Kennedy & The Conspirators album, “Apocalyptic Love”, slap. Masser af uptempo rock n’ roll leveret af et band, der kan spille. Hér tæller det også, at pladen lyder stinkende fedt. Defineret, varmt, bredt og ikke mindst dynamisk - ja superlativerne står nærmest i kø. Michael “Elvis” Baskette har optaget og produceret (på hans cv står der bl.a. Alter Bridge), og jeg tipper lige hatten for et veludført arbejde. En fornøjelse at høre på.

Er der så en ny “Sweet Child O’ Mine”? Nej det er der ikke, men for fans af Slash (eller for den sags skyld det gamle RIGTIGE Guns N’ Roses) er det bare at springe på. Du sidder og smiler i løbet af den første sang.  Titel nummeret er en klassisk Slash rock'n'roll sang, “Wicked Stone,” med det fede loop riff ala “Locomotive” fra GN’R "Use Your Illusion 2", og det samme er “The Dissident” med Myles’ irriterende catchy "whoa whoa whooooooaaaa".
ja der er også smuttere, så uanset hvor meget min indre Martin på 12 år bare gerne vil smide 6 stjerner så kan jeg kun retfærdiggøre 4, det er et rigtig godt album men 17 sange?? Hvis metervare-sangene var skåret væk, og de 11-12 bedste havde stået alene, havde jeg uden tøven givet 5 stjerner.

Share
 

Dagens Sang

 

Kontakt

Al pressekontakt, annoncering, promotion og PR varetages af Steffen Jungersen - steffen@steffenjungersen.dk

---

Henvendelser vedrørende anmeldelser, promoer o. lign. bedes rettet til steffen@steffenjungersen.dk

---

Henvendelser vedrørende hjemmesiden og nyhedsbrevet bedes rettet til astrid@steffenjungersen.dk

 

Dr Rock - udvalgte nedslag i 25 års rockhistorie

Dr-rock2

I don't like painting flowers in my music. I like painting guts and pain.

_ Jonathan Davis

Denne side anvender cookies. Ved at fortsætte, accepterer du vores cookiepolitik To find out more about the cookies we use and how to delete them, see our privacy policy.

I accept cookies from this site.
EU Cookie Directive plugin by www.channeldigital.co.uk