Af Thomas Thomsen

Der er et fænomen betegnet Sort Sol. Det ses om foråret og efteråret, når stærene samles i marsken i enorme flokke til træk. Lige før stærene går ned på jorden for natten, tegner de store flokke fascinerende mønstre på himlen – det kalder man Sort Sol.

Og så er der fænomenet på den danske musikscene med samme navn. Et band der sniger sig ind under huden på dig, som synet af en stor langsom stjerne på nattehimlen.

Her mere end 40 år inden i karrieren er Sort Sol noget helt særligt. Enten holder du af dem, eller også holder du af ikke at holde af dem. Sort Sol er om nogen eksperimenterende i deres lydunivers. Ikke mindst udfordrer de grænserne.

Et grænsesøgende lydunivers der - afhængigt af din mentale sindstilstand - kan bevæge sig på grænsen mellem det geniale og et dysfunktionelt miskmask af ligegyldigheder.

Der hvor nogen vil sige, at det er mentalhygiejne, der ikke fås bedre, mens andre vil henvise og henvises til akut psykiatrisk hjælp.

Jeg er bestemt én af de førstnævnte.

De gamle numre rammer plet, og de nye begynder at nærme sig epicentret for, hvad det hele handler om. Numre der kommer ind under huden på dig. Nye numre som ”Stor, Langsom Stjerne” og ”… Like A Trance Like…” bliver bedre og bedre des flere gange de høres live.

Og så er der de gamle.

 ”Kiss The Streets” er – som den blev udført nok en gang – et sandt mesterværk. Der hvor tiden går i stå. Og med numre som ”Next Century”, ”Siggimund Blue”, ”Who’s Afraid of Virginia Wolf” og Shaheeba Bay”, skruer Sort Sol op for temperaturen – som om den ikke var høj nok i forvejen.

”Let Your Fingers Do The Walking” høstede det største bifald. De andre numre havde fortjent samme modtagelse, hvis du spørger mig.

Det kan godt ske, at Dizzy Mizz Lizzy er i en liga for sig, når det kommer til liveoptræden. Men Sort Sol er, som tilfældet var lørdag aften, en af de toneangivende i forfølgerfeltet.

De er så meget mere og andet end ”Let Your Fingers Do The Walking”, Danmark! Det er naturligvis et godt nummer, men Sort Sol har så meget mere at byde på. Og det beviste de til fulde i Søndermarken lørdag aften.