Steffen Jungersen

.

Binzer JUNGERSEN WEB 930x180 v1

STILSIKKER ABEFEST!

Share
money-okay
stjerne stjerne stjerne stjerne stjerne  

Monkey Okay fra Aalborg debuterer med autentisk rå retrorock på et veloplagt album med både lys, skygge og melodi

MONKEY OKAY, "MONKEY OKAY", (A/live)

Se, hvis jeg var en kløgtig talentspejder (i det omfang sådan nogle stadig findes) på et pladeselskab, ville jeg hyre en biolog og sende pågældende til Nordjylland i en vis fart for at analysere lige præcis, HVAD det er de putter i vandet på de kanter.

Det kan selvfølgelig også bare være, at man vaccinerer nyfødte drengebørn med grammofonnåle, der har pløjet rockhistoriens store albums gennemsigtige, men det er i hvert fald påfaldende så meget god rock - som i ROCK - der er kommet fra de stolte vendelboer i årenes løb. Jeg nævner blot to fra hver sin ende af spektret; traditionsrockerne i The Blue Van og Danmarks bedste Heavy Metal band Mercenary.

Nu debuterer kvartetten Monkey Okay så med dette meget fine selvbetitlede album.

Vi er i første omgang ude i en gedigen giftig cocktail mikset med ingredienser som tidlig 70'er hardrock, stonerrock, Fu Manchu/ QOTSA og harmonier a'la Alice In Chains i deres mest rockede øjeblikke. Som om dét egentlig ikke burde være nok, så er Monkey Okay faktisk mere, for kvartetten har et groove og en fornemmelse for swing, som i hvert fald AIC aldrig har haft.

DRØN OG DYNAMIK
Monkey Okay har nemlig det kendetegn, at selv når de spiller i moll, kan de ikke lade være med at spille op til fest. Selv på et studiealbum kan bandet ikke skjule, hvor højt de elsker det, de laver. Og det ville selvfølgelig også være totalt tåbeligt, hvis de prøvede.

Fra starten går med Monkey Okays ørkenrockende signaturnummer via de catchy riff-rockere "Fire Inside", "Wonderful Life", "I Wanna Know" og "Inferno" over i det mere melankolske og moody med sange som "Shadows In Flames" og "Heroes Stand Alone" (den sidste kunne være et glemt Nirvana nummer!), er hele halløjet veloplagt spillet, sat i velgørende organisk lydmæssig scene af bandet selv og med en fornem fornemmelse for dynamik. For så vidt det sidste angår, kan den opfindsomme trommeslager Martin Krarup godt rejse sig fra stolen og modtage folkets hyldest.

Men Krarup er ikke det eneste fund. Sanger Jeppe Stephansen har en fornem feeling, som er afgørende for så stemningsmættede sange, som mange af disse er. Sluttelig kan leadguitarist Mads Siegenfeldt - ud over at rive retro-riffs af sig, som om morgendagen aldrig kom - i dén grad sin klassiske rocksoli. Tydeligt inspireret af de sene 1960'eres mere psykedelisk inspirerede guitarister, som de er.

Sluttelig skal du ikke gå kold, fordi dette album måske ikke går direkte ind første og anden gang. Tro mig; albummet folder sig ud og bliver bedre og bedre, som alle rigtig gode rockudgivelser jo gør. Det her er bedre end blot (Monkey) okay.

Som ren og skær forbrugeroplysning skal jeg afsløre, at denne anmeldelse naturligvis er blevet til på baggrund af en abeskøn vinylversion af albummet.

Share
 

Dagens Sang

 

Kontakt

Al pressekontakt, annoncering, promotion og PR varetages af Steffen Jungersen - steffen@steffenjungersen.dk

---

Henvendelser vedrørende anmeldelser, promoer o. lign. bedes rettet til steffen@steffenjungersen.dk

---

Henvendelser vedrørende hjemmesiden og nyhedsbrevet bedes rettet til astrid@steffenjungersen.dk

 

Dr Rock - udvalgte nedslag i 25 års rockhistorie

Dr-rock2

For the introduction of a new kind of music must be shunned as imperiling the whole state; since styles of music are never disturbed without affecting the most important political institutions.

_ Plato

Denne side anvender cookies. Ved at fortsætte, accepterer du vores cookiepolitik To find out more about the cookies we use and how to delete them, see our privacy policy.

I accept cookies from this site.
EU Cookie Directive plugin by www.channeldigital.co.uk