Steffen Jungersen

.

Binzer JUNGERSEN WEB 930x180 v1

Strømlinet og storslået stilmix

Share
nine-inch-nails
stjerne stjerne stjerne stjerne stjerne  

Nine Inch Nails lod ikke publikum i stikken én eneste gang under tirsdagens toptunede power-udladning i Forum. 
Af Aztrid

Nine Inch Nails, Forum, 13 maj

nin300
Foto:John-Son

Hvis der er nogen der kan fyre op under en regntung tirsdag aften, må det være Trent Reznor og hans venner i Nine Inch Nails – det er en hård opgave, og når koncerten åbner så trægt og skrumlende, som den gjorde her til aften, har det nok været ekstra hårdt.

Åbnings-setuppet var ganske minimalistisk – Trent selv i forgrunden, flankeret af resten af bandet, der gradvist åbenbaredes af lyskegler. Den første del af showet var meget instrumentel og lå langt fra mainstream-NiN som de fremstår på "Downward Spiral". Det var da også først da det lykkedes et par stramme bas-riffs, en serie digitale beats og de velkendte synth-flader i dur-mol kadence at gennembryde den kaotiske guitarlydmur, at armene (og smartphonesne) for alvor røg i vejret.

Måske skulle publikum lige vænne sig til den eklektiske stil, for alt imens showet udviklede sig til et af de mere spektakulære, Forum har lagt sine tvivlsomme lokaler til i nyere tid, fik NiN da pisket en helt fin fest op.

Indrømmet, festen foregik mest oppe foran, og Deres Udsendte er ikke just inklineret til at kaste sig ud i et hav af hårløse hipsterarmhuler, når hun kan stå trygt i De Korslagte Armes højborg nede bagest. Især ikke når showet er så visuelt imponerende, som det præsenterede sig her til aften.

Nordlys og lava-lamper
Meget kan man sige om de store koncerter, og om at føle sig som kvæg, når man møver rundt i Forum, men de sætter stedse nye standarder for hvad man kan få ud af et par LED lamper, et finmasket net og nogle røgmaskiner. Under de til tider pinefuldt lange instrumentale sekvenser blev der fyret op under det skønneste lys-fyrværkeri af syretåger, epilepsi-inducerende strobolight og videoklip. Lysmanden har helt sikkert ikke kedet sig. De gjorde vi andre heller ikke.

Det er fantastisk at se hvordan man med lys kan skabe illusionen af en katedral, et dampfyldt, overdimensioneret badeværelse, en solnedgang, en lava-lampe, et LSD-trip – kun fantasien sætter grænser. Og det hele i smukt samspil med en håndfuld yderst velsammenspillede musikere, der trods vigende hårgrænser stadig ved, hvad der rykker, og som ikke bare fyrer hits af for at være på den sikre side. Jo bevares. Vi fik da "Closer" og "Hurt" til sidst. Dem kan man jo ikke undvære. Og dem kan alle synge med på. Hvilket er både godt og skidt …

Efterskrift
Det eneste skår i min glæde over være til koncert med ét af mine helt store idoler var, at det skulle foregå i Forum. Stedets fuldkommen uigennemtænkte logistik er kun overgået af dets elendige undskyldning for akustik, som ikke yder nogen som helst musikere retfærdighed. Faktisk tror jeg, at aftenens koncert havde gjort sig bedre på mit gamle ungpigeværelses luvslidte Dali808’ere. For helvede, København – kan du dog ikke få det over dig selv at få råd til bare én eneste koncert-venue med plads, acceptable adgangsforhold og ordentlig lyd? Nå nej, det glemte jeg, det havde du jo også. Det er i færd med at blive revet ned nu ...

Lyt til setlisten her (tak til AOK):

Share
 

Dagens Sang

 

Kontakt

Al pressekontakt, annoncering, promotion og PR varetages af Steffen Jungersen - steffen@steffenjungersen.dk

---

Henvendelser vedrørende anmeldelser, promoer o. lign. bedes rettet til steffen@steffenjungersen.dk

---

Henvendelser vedrørende hjemmesiden og nyhedsbrevet bedes rettet til astrid@steffenjungersen.dk

 

Dr Rock - udvalgte nedslag i 25 års rockhistorie

Dr-rock2

There are two means of refuge from the miseries of life: music and cats.

_ Albert Schweitzer

Denne side anvender cookies. Ved at fortsætte, accepterer du vores cookiepolitik To find out more about the cookies we use and how to delete them, see our privacy policy.

I accept cookies from this site.
EU Cookie Directive plugin by www.channeldigital.co.uk