Steffen Jungersen

.

Binzer JUNGERSEN WEB 930x180 v1

Tempelriddernes livsbekræftende helvede

Share
hatesphere2016
stjerne stjerne stjerne stjerne stjerne  

Hatesphere afsluttede lørdag aften deres New Hell turne rundt i det danske land med en livsbekræftende tur i helvede.

Hatesphere, Templet, Kongens Lyngby, lørdag 27. februar 2016

Af Thomas Thomsen

“Lyngby, det er fire år siden vi sidste har været. Dejligt, at være tilbage.” Sådan lød det fra forsanger Esse under aftenens koncert i Templet.

Hvis jeg skal give Esse og resten af kompagnoner i Hatesphere et godt råd, så skal der ikke gå fire år før de kommer tilbage igen. Hvorfor? Jo, af dem simple grund, at de omdannede Templet til et livsbekræftende helvede.

Næste spørgsmål i rækken kunne i sagens natur være, hvordan en tur i helvede kan være livsbekræftende?

Jo, for hvis helvede var Hatesphere, så var helvede skønt. Det var en flammende flamboyant forestilling udi at thrash death metal kan serveres som en overdådig smagsoplevelse for både ørene og øjnene.

For ørene fordi det, uanset om det kommer til guitar, bas, trommer eller vokal, emmer af så meget kvalitet.

For øjet fordi spilleglæden lyste ud af kvintetten over hele linjen. En betragtning af deres ansigtsudtryk viste en kombination af brede smil, lysglimt i øjet det ene øjeblik og den selvskrevne satans uhyggelige og frygtindgydende modsætning det næste.

Forsanger Esse formåede at levere en vokal, der var blodig, skræmmende, fandenivolsk og fængende på et paralyserende niveau. At han så samtidig havde det djævelske blik i øjnene med et strejf af sarkasme bag var bare med til at højne smagsoplevelsen.

Det samlede indtryk var, at vi med HatesSphere har med landets bedst thrash/ death band at gøre. Flankeret, som Esse er af Jakob og Pepes hidsige riffs og soli, Jimmys sprøde bass og Mikes knaldende kompetente trommespil.

Hele sætlisten blev serveret med voldsom agressivitet og med nærliggende fare for, at de forbipasserende S-tog i Templets baghave blev afsporet ét for ét.

Aftenen bød på lidt af hvert fra et velassorteret bagkatalog suppleret af et udpluk af numre fra det seneste og vellykkede album "New Hell". De nye numre – som ”Lines Crossed Lives Lost”, ”The Executioner” og “New Hell” (alle sparket igang med instrumentale”On The Shores Of Hell” - faldt fint i med det gamle materiale.

Eneste minus i Templet var en flaskekastende mandsperson og nogle hævngerrige slyngler som ikke fattede at livemusik og i særdeleshed thrash/ death metal er en fest og ikke en slagmark for handlinger der ikke hører nogen steder hjemme. Det kan godt ske, at helvede er et ondt sted, men hvis man ikke kan opføre sig ordentligt, hører man ikke hjemme i satans heksekedel.

Men trods dette malurt i bægret var det en livsbekræftende tur i helvede med tempelridderne fra Hetesphere.

Share
 

Dagens Sang

 

Kontakt

Al pressekontakt, annoncering, promotion og PR varetages af Steffen Jungersen - steffen@steffenjungersen.dk

---

Henvendelser vedrørende anmeldelser, promoer o. lign. bedes rettet til steffen@steffenjungersen.dk

---

Henvendelser vedrørende hjemmesiden og nyhedsbrevet bedes rettet til astrid@steffenjungersen.dk

 

Dr Rock - udvalgte nedslag i 25 års rockhistorie

Dr-rock2

Some music really does suck!

_ Henry Rollins

Denne side anvender cookies. Ved at fortsætte, accepterer du vores cookiepolitik To find out more about the cookies we use and how to delete them, see our privacy policy.

I accept cookies from this site.
EU Cookie Directive plugin by www.channeldigital.co.uk