Der var engang en redaktør, som påpegede:

”Lad nu være med at overdrive, Jungersen! I hvert fald ikke alt for meget. . .”

All right, her er så en øvelse i netop dét med ikke at overdrive alt for meget. Men det er vitterlig sjældent, man bliver vidne til en koncert, som driver af sjæl, liv og lykke på en måde, så det får karnevallet i Rio til at antage betænkelige ligheder med et møde i ligsynsmændenes interesseorganisation en regnvåd onsdag.

Dermed velkommen til koncert med Little Steven Van Zandt og hans Disciples Of Soul i Amager Bio mandag 5. august.

Når Steven og hans 14 (tror jeg, de var faktisk svære at tælle) personer høje band indledningsvis med hornsektionen først marcherede ind på scenen viste det sig at være en sejrsmarch på forventet efterbevilling.

Som manden selv sagde:

”I gamle dage brugte jeg meget af mine koncerter på politik. Men sådan som politik er i disse dage – ikke mindst i mit hjemland – så synes jeg egentlig hellere, jeg vil give jer en fest, hvor I for nogle timer kan glemme alt dét!”

Det gjorde den lille, store mand fra New Jersey så med en to timer og tyve minutters lang farverig festforestilling, og hér er ordet festforestilling i dette tilfælde faktisk nogenlunde så tilstrækkeligt som én senet kamelkotelet var til et orgie i antikkens Rom.

Med afsæt i det bedste fra 50’ernes rock’n’roll, 60’ernes guldaldersoul og den dér arv fra hjemstaten New Jersey, Steve deler med Southside Johnny og hans lejlighedsvise arbejdsgiver Bruce Springsteen, var det hér meget mere end ”bare” en festforestilling.

CELEBRATION
Det her var en regulær fejring.

Af fællesskabet.

Af anstændigheden.

Af kærligheden.

Af alt dét, som følger af ”the power of music” jo.

Af såmænd selve dét, man kalder livet, når dette sgu’ er absolut bedst!

Det hele – genrer upåagtet-  serveret med et gudsforgående gennemført overskud, et ubetaleligt swing og en musikalitet, som er de absolut færreste forundt. Lige i dét stykke, hvor bandmedlemmerne sender skæve smil til hinanden, fordi det halløj hér bare VIRKER, har jeg ikke oplevet lignende siden en fuldstændig eventyrlige aften og nat med salig Prince og hans mestre i den belgiske by Ghent, jeg var så heldig at opleve for otte års tid siden.

Som min sidemand bekymret advarede, da det efterhånden blev nærmest umuligt at holder fødderne solidt plantet i det amagerkanske gulv:

”Jungersen, hvis du ikke passer på, udvikler det dér sig sgu’ til dans!”

Ja, så godt var det faktisk. Og der skal immervæk noget til – så stivbenet man er blevet på sine gamle dage.

Fra starten gik til dette fantastiske foretagende sendte os ud i den lune københavnske nat med en legesyg, løssluppen ”Out Of The Darkness”.

Meget passende for jeg tvivler på, at der var nogen, som IKKE så lyset denne aften. En koncert som indtil videre kun har én konkurrent som topkandidat til årets koncert 2019. Den fandt sted i Jelling i maj og var med. . .

. . . Little Steven & The Disciples Of Soul!

I må undskylde hvis der er momenter af sprogligt armod hér, men visse ting er altså noget nær umulige at gøre retfærdighed på skrift.

Setliste
1.    Communion
2.    Camouflage of Righteousness
3.    Party Mambo!
4.    Love Again
5.    Education
6.    On Sir Francis Drake
7.    I Visit the Blues
8.    Gravity
9.    Los Desaparecidos
10.    Little Girl So Fine
11.    Trapped Again
12.     Love on the Wrong Side of Town
13.    A World of Our Own
14.    Suddenly You
15.    Vortex
16.    I Am a Patriot
17.    Superfly Terraplane
18.    Bitter Fruit
19.    Forever
Ekstra:
20.    Summer of Sorcery
21.    Soul Power Twist
22.    Sun City
23.    Out of the Darkness

foto: Jimmi Brandt Pedersen