Steffen Jungersen

.

Binzer JUNGERSEN WEB 930x180 v1

Thorbjørn i topklasse!

Share
thorbjoern
stjerne stjerne stjerne stjerne stjerne  

Thorbjørn Risager og hans band har med "Too Many Roads" begået et mindre mesterværk af et album

THORBJØRN RISAGER & THE BLACK TORNADO, "Too Many Roads" (Ruf)

thorbjoern300
Foto: Christian Geisnæs

English version

Selv internationalt er der langt mellem de decideret fremragende blues albums.

Ser vi så indad på den danske bluesscene, går der længere tid mellem de fremragende udgivelser i genren, end der gør mellem nervepirrende vidneudsagn i sag om braklægning af en roemark.

Men Thorbjørn Risager har med sit (mener jeg) sjette album ikke alene lavet en forrygende bluesplade.

Han og hans fornemme band The Black Tornado har begået et album med blues, boogie og roots rock og rul, som driver af autenticitet og inituitiv forståelse for alle afskygninger af "the blues" på en måde, så danskerne faktisk giver baghjul til ganske mange af deres amerikanske kolleger.

Som den hvileløse sjæl hér stilistisk med lige stor selvfølgelighed vandrer ad de neon skinnende, regnvåde gader i Chicago, blandt fristelserne i New Orleans’ French Quarter omkring heksetimen eller på den støvede landvej ad pilgrimsruten mod blues musikkens arnested Clarksdale.

Og alt dét fra en mand fra Jyllinge!? Jo, såmænd!

Roadhouse roll
Men hvad har vi så her da?

Jo, tænk old school Buddy Guy i selskab med John Hiatt på det imaginære roadhouse, når Risager og co. lægger fra land med de skævt skramlende "If You Wanna Leave" og "Too Many Roads".

Tænk Dr. John og tidlig Tom Waits i voodoo land når Risager trakterer med "Drowning" med et hornarrangement taget direkte ud af et optog i New Orleans.
"Backseat Driver" har et – undskyld – drive, et swing og et mørkt, moody udtryk, den gamle swampmester Tony Joe White ville nikke anerkendende til, mens støvlehælen hamrer rytmisk i saloonens savsmuldsstrøede gulv, og isterningerne klirrer i bourbonglasset.

Og så fandme om ikke Keith Richards furede fjæs ville flække i et grin, hvis han hørte "High Rolling". Det sidste ord i den titel MÅ være en hentydning, for dette rock’n’roll nummer kunne glide lige ind på The Rolling Stones’ setliste, uden Keith og Mick nogensinde ville opdage, at det ikke var en egenkomposition.

Nå ja, og så kan vi da lige runde af med den tvangfrie, små funky og melodisk fængende "Red Hot & Blue" samt det herlige "Play On" – en bedårende boogie båret af lige dele honky tonk piano og fandenivoldsk attitude.

Obligatorisk pensum
Og jeg kunne blive ved, men det skal jeg spare jer for. Thorbjørn Risager selv synger intet mindre end fænomenalt hele vejen, som hans på én grad følte og rå røst ånder sjæl, nærvær og nødvendighed i stort set hver af de tretten sange hér.
"Too Many Roads" er selvsagt obligatorisk pensum for bluesfans, men den er mere end det: Dette er et album for alle, der elsker ægte, autentisk musik med rødderne i orden.

I udlandet har de for længst fundet ud af, at Thorbjørn Risager er et gigantisk talent med stort internationalt potentiale. Nu er det sgu’ på tide, hans hjemland følger trop.

Share
 

Dagens Sang

 

Kontakt

Al pressekontakt, annoncering, promotion og PR varetages af Steffen Jungersen - steffen@steffenjungersen.dk

---

Henvendelser vedrørende anmeldelser, promoer o. lign. bedes rettet til steffen@steffenjungersen.dk

---

Henvendelser vedrørende hjemmesiden og nyhedsbrevet bedes rettet til astrid@steffenjungersen.dk

 

Dr Rock - udvalgte nedslag i 25 års rockhistorie

Dr-rock2

For the introduction of a new kind of music must be shunned as imperiling the whole state; since styles of music are never disturbed without affecting the most important political institutions.

_ Plato

Denne side anvender cookies. Ved at fortsætte, accepterer du vores cookiepolitik To find out more about the cookies we use and how to delete them, see our privacy policy.

I accept cookies from this site.
EU Cookie Directive plugin by www.channeldigital.co.uk