Steffen Jungersen

.

Toget gik op i flammer

in-flames
stjerne stjerne stjerne stjerne stjerne  

In Flames sørgede søndag aften for at Train i Århus blev brændt ned til grunden af et metallisk flammehav.

In Flames, Train, Århus, 8. November

AF THOMAS THOMSEN

In Flames er måske faldet lidt af på den hårde og voldsomme lyd, når det kommer til nutidens udgivelser. Men på en kedelig og grå søndag aften, hvor smilets by var værter for de svenske forfædre inden for melodisk death metal, tog de os med på en rejse frem og tilbage i deres bagkatalog og beviste, at deres udvikling i en anden retning trods alt går rent ind når det kommer til liveperformance.

Kampen, om man vil, sluttede efter 90 minutters ordinær spilletid, men gik ud i forlænget spilletid og efter yderligere 15 minutters spilletid stod svenskerne tilbage som sejrherrer efter en golden goal afslutning, der ville få selv Zlatan til at surmule.

In Flames var på, og ligeså var publikum. Der var alt for enhver smag. De tunge hårde riffs, de bløde guitarsoli. Den bløde og hårde bas. Trommespil der var varieret i tempo og hårde slag. Og endelig en vokal, der var blød som huden efter en nypoleret ansigtsmaske det ene øjeblik for i det næste at fremstå som en løsgående skærebrænder eller for den sags skyld en grusomhed som det sorteste brøl.

Oven i hatten formåede forsanger Anders Fridén at begave os med masser af humor. For dem der var tilstede vil vi nok alle – blandt andet – huske hans nye bedste ven ”Glen”, som nok stadig står i baglokalet og øver på en til lejligheden lånt guitar med mindre han tog varig skade af sit stagedive.

In Flames præsterede et helstøbt show. Lige fra en fed lysopsætning  til en lyd, der havde fundet sit helt perfekte volumenleje og som emmede af kvalitet. Og så virkede det, som om  hele besætningen – med undtagelse af trommeslager Daniel Svensson – stod midt i salen, for de var virkelig tæt på, tændte og kom ud over scenen.

Af gode grunde sad Daniel Svensson længere tilbage på scenen og gjorde ikke meget væsen af sig, ud over at spille for blændende i et varieret tempo og få det til at se legende let ud – men det var også mere end rigeligt.

Der var generelt set valuta for pengene i form af en dejlig lang sætliste der emmede af kvalitet og 105 minutters spilletid.

Allerede inde i andet nummer ”Alias” mærkede man tagets ønske om himmelflugt.

”Pinball Map” ramte med et nådesløst og voldsomt stød i sækken med en meget tung afslutning.

”Bullet Ride” var et særdeles fedt nummer med sine varierende stille og hurtige passager samt aggressivitet.

”Only for the Weak” et et nummer, der har alt – også plads til at forsanger Anders Fridén tog en pause fra vokalen og kastede mikrofonen ud til et heldigt asen af en tilskuer.

Afslutningen på den ordinære spille tid med ”The Hive” og ”Take That Life” kan kun beskrives med ”Fuck en afslutning!”

Om som om det ikke var nok, fik vi 15 minutters forlængelse med 5 numre hvor især ”Where the Dead Ships Dwell” og ”Deliver Us” bør fremhæves.

En mindeværdig aften hvor vi i bogstaveligste forstand blev banket gule og blå af vores svenske naboer og Train brændt ned til grunden af flammernes voldsomhed.

In Flames We Trust !!!

 

Dagens Sang

 

Kontakt

Al pressekontakt, annoncering, promotion og PR varetages af Steffen Jungersen - steffen@steffenjungersen.dk

---

Henvendelser vedrørende anmeldelser, promoer o. lign. bedes rettet til steffen@steffenjungersen.dk

---

Henvendelser vedrørende hjemmesiden og nyhedsbrevet bedes rettet til astrid@steffenjungersen.dk

 

Dr Rock - udvalgte nedslag i 25 års rockhistorie

Dr-rock2

Music for me, it demands full concentration.

_ Paulo Coelho

Denne side anvender cookies. Ved at fortsætte, accepterer du vores cookiepolitik To find out more about the cookies we use and how to delete them, see our privacy policy.

I accept cookies from this site.
EU Cookie Directive plugin by www.channeldigital.co.uk