Steffen Jungersen

.

Triumfen kom til Vestegnen

dizzy2016
stjerne stjerne stjerne stjerne stjerne  

Dizzy Mizz Lizzy beviste endnu engang, at de hører til magteliten på den danske musikscene. Men at sige, at de spillede lige op med magtdemonstrationen på Østerbro Stadion sidste år, ville nok værre, at lefle for meget for folket og bandet.

Dizzy Mizz Lizzy, Rådhusplænen, Rødovre, 27. maj 2016

Af Thomas Thomsen

Grundlovsdag 2015. På 30. årsdagen for den danske nedsabling af den russiske bjørn i den daværende Københavns Idrætspark. Dizzy Mizz Lizzy er netop gået af scenen på Østebro Stadion. Resultatet kunne der ikke stilles spørgsmålstegn ved. En sand magtdemonstration i hvordan man sømmer kollegerne op på væggen og efterlader dem sprællende som en flok afsluttende 9. klasseselever der er skudt flere klassetrin tilbage.

Et år efter indtager de Vestegnen. Aftenen på Østerbro Stadion overgik de ikke. Men mindre er så sandelig også mere end rigeligt.

For fredag aften på plænen foran det mørkelagte Kommunekontor i Rødovre, lyste Dizzy Mizz Lizzy i bogstaveligste forstand det hele op.

Pokalskabene i Rødovre og for den sags skyld naboerne i Brøndby, har i dette årtusinde været tørkelagt som Saharas ørken. Men Dizzy Mizz Lizzy sørgede for at tage triumfen med til Vestegnen, så de kunne smage lidt af sejrens sødme.

Med deres længe ventede 3. studiealbum "Forward In Reverse" i bagagen tog de hul på deres sommertour rundt i det danske land. Foran 10.000 begejstrede tilskuere serverede de en yderst stærk sætliste. Der var de gamle kendte numre. Og dem af disse der ikke var plads til var blevet erstattet af en perlerække af nye numre.

Man kan diskutere om nogle af de nye numre har den samme effekt på publikum som 90'ernes ørehængende materiale. Men det er ikke det samme som at sige, at de ikke hører til på sætlisten. For det gør de. Et forfriskende pust. Som frisk brænde der bliver tilført gløderne, der har ulmet siden Rotator albummet fra 1996. De nye numre emmer af så meget kvalitet. Så meget at de alle er berettigede til en plads på sætlisten. Og når man hører dem live er man ikke i tvivl.

Solen var gået ned bag Rødovres etagebyggerier, da ”Frey” brød den forventningsfulde og spændte stemning.

Slentrende ind på scenen blev speederen trådt nænsomt i bund med ”Forward In Reverse”, med ”Terrified In Paradise” og ”Brainless” følgende i slipstrømmen.

Deres 3. studiealbum havde sat sit aftryk, inden vi blev trukket en tur med tilbage til 90’erne i selskab med ”Barbedwired Baby’s Dream”, ”Glory”, ”11.07 PM”, ”Love Is a Loser’s Game”.

”Love At Second Sight”, ”Made To Believe”, “Rotator” beviste at det nye sagtens kan gå hånd i hånd med det gamle. Der hvor du glemmer alt om at der er gået 20 år mellem 2. og 3. album.

Og så er det her jeg bliver nødt til sige det. På et tidspunkt hiver en mandsperson fat i mig. Konstaterer over for mig, at de ikke ville være noget uden ham. Jeg tænker han mente, at Martin og Søren ikke ville være noget uden Tim.

Tja, man kan have sine meninger om det. Men for mig at se ville der ikke værre noget Dizzy Mizz Lizzy uden nogen af dem.

Nuvel. Tim er jo nok manden i centrum med hans finurlige guitarpassager og fængende vokal. Men for helvede. Søren på trommerne og Martin på bassen bidrager med så meget til fællesskabet. Så meget at hvis du bare skruede en anelse ned for dem ville det værre med manglende saft og kraft som resultat. Den bas får så meget plads hele vejen igennem og er ikke bare ligegyldig fyld som man måske hører andre bands. Trommerne brager derud og giver det hele fylde. Det er en treenighed, hvor de hver især er med til at løfte deres personlige kvaliteter til det de er.

“67 Seas In Your Eyes” bevidnede hvor stærkt deres samspil er på scenen og med en eminent afslutning, hvor Søren mildest talt smadrede trommerne i atomer.

Stillegående ”Say It To Me Anyway” sad lige i skabet. Og når der først bliver sat ind med supplerende bas og trommer behøves de ikke sige mere til mig. Ikke andet end ”Waterline”.

Det instrumentale – og måske lidt udskældte - nummer ”Mindgasm” satte gang i ekstranumrene. En opvisning i deres musikalske kvaliteter. Det holder i den grad live og var ikke nogen ”Thorn In My Pride” som tog over. ”Silverflame” er deres guld og den gyldne måde at afslutte på.

Tak for i aften. Eller det vil sige, ”skal vi tage en mere”, som Tim. Publikum var ikke i tvivl, hvorefter Tim tørt konstaterede ”tænk hvis I havde sagt nej”.

”I Would If I Could But I Can’t” og det nedrullende tæppe var det perfekte farvel og tak for i aften.

5 stjerner det bliver til. Nogle vil sikkert fremsætte trusler om alverdens forbandelser. Men med Østerbro i erindringen vil den 6. stjerne være med til at udvande en sammenligning.

Men, men, men… Der hersker ingen tvivl om, at triumfen kom til Vestegnen for en aften.

 

Dagens Sang

 

Kontakt

Al pressekontakt, annoncering, promotion og PR varetages af Steffen Jungersen - steffen@steffenjungersen.dk

---

Henvendelser vedrørende anmeldelser, promoer o. lign. bedes rettet til steffen@steffenjungersen.dk

---

Henvendelser vedrørende hjemmesiden og nyhedsbrevet bedes rettet til astrid@steffenjungersen.dk

 

Dr Rock - udvalgte nedslag i 25 års rockhistorie

Dr-rock2

Music is love, love is music, music is life, and I love my life. Thank you and good night..

_ A. J. McLean

Denne side anvender cookies. Ved at fortsætte, accepterer du vores cookiepolitik To find out more about the cookies we use and how to delete them, see our privacy policy.

I accept cookies from this site.
EU Cookie Directive plugin by www.channeldigital.co.uk