Steffen Jungersen

.

VED HELVEDES FORPORT

copenhell2015
stjerne stjerne stjerne stjerne stjerne   

Pionererne inde for Melodic Death Metal beviste på Copenhells næststørste scene, hvorfor de regerer og opfandt den genre

At The Gates, Hades, Copenhell, 19. juni.

Af Anders Lundtang

Kender du det, at du har hørt om et band mange gange, men aldrig fået dem tjekket ud, og du har ligefrem set alle kopisterne forsøge at gøre dem kunsten efter uden aldrig at gøre deres formåen efter blot tilnærmelsesvis? Garanteret. Så kender du også den forløsende fornemmelse, når du endelig ser læremestrene bevise, hvorfor ingen, og jeg mener absolut INGEN, kan tage kronen fra dette band.

Jeg havde sikret mig en plads forrest ved hegnet til koncerten med At The Gates, og da "Slaughter of the Soul" fra bandets gennembrudsplade fra 1995 af samme navn blev spillet som andet nummer, blev den her midt-tyver knægt forvandlet til den dreng i sine sene teenageår, der blev ramt af bølgen af Melodic Death Metal fra Sverige, der var med til at udforme sine musiske udfoldelser.

Se, desværre fangede At The Gates mig aldrig, trods insisteren fra velmente kammerater at det burde det, nu jeg var tosset med In Flames, Dark Tranquillity og Arch Enemy bare for at nævne nogle få. Fordi, som jeg har skrevet andetsteds, hvor stor betydning kan et band have, hvis bedste plade udkom for 20 år siden, og den næste efter den først udkom sidste år?

IKKE SÅ LIDT ENDDA
Skulle jeg hilse at sige! Vi fik nye skæringer som "At War With Reality" og gamle klassikere som "Suicide Nation". Björler-brødrene, henholdsvis Anders på guitar og Jonas på bas, er uomgængelige – måske endda de to personer, der har været med til at føre genren videre – og de viste den ærlige spilleglæde. Måske også over at være tilbage i deres gamle band, hvor de siden da har blandet Thrash og melodi i bandet The Haunted.

Forsanger Thomas Lindberg så ud til at have samme teenage-begejstring som undertegnede denne dag, for smilet og entusiasmen gav gejst til vokalen. MAND! Hvor var det skønt at se.

Før du, kære læser, måske selv blev musikkyndig, men bare ventede på omkvædet på DEN sang med DET band, du bare elskede, kunne du stadig høre, om du kunne lide lyden i bandet eller ej. Den melodiske fornemmelsen kombineret med tyngden kunne jeg mærke hér, og da forstod jeg igen, hvorfor jeg skulle have tjekket det band ud noget før! Bedre sent end aldrig.

For gammel kærlighed ruster ikke, og da vi fik pleaseren "Blinded by Fear", var ikke et øje tørt. Det er som at blive forelsket i den pige, man sendte henkastede blikke i gymnasiet, som så sød ud, men som der så heller ikke var mere ved – tyve år senere er hun pludselig dit livs udkårne.

Kom igen snart, skat, jeg savner dig allerede!

Og hermed slutter den kærlighedserklæring, før den bliver for kvalm.

Andre Copenhell-anmeldelser:

Dagsreportager:

 

Dagens Sang

 

Kontakt

Al pressekontakt, annoncering, promotion og PR varetages af Steffen Jungersen - steffen@steffenjungersen.dk

---

Henvendelser vedrørende anmeldelser, promoer o. lign. bedes rettet til steffen@steffenjungersen.dk

---

Henvendelser vedrørende hjemmesiden og nyhedsbrevet bedes rettet til astrid@steffenjungersen.dk

 

Dr Rock - udvalgte nedslag i 25 års rockhistorie

Dr-rock2

Folk music is a bunch of fat people.

_ Bob Dylan

Denne side anvender cookies. Ved at fortsætte, accepterer du vores cookiepolitik To find out more about the cookies we use and how to delete them, see our privacy policy.

I accept cookies from this site.
EU Cookie Directive plugin by www.channeldigital.co.uk