Af Bent Hakala

Tæppet faldt præcis klokken 21.20, og ”The Devils Bleeding Crown” brølede ½ tone under normalen ud af højtalerne og blev modtaget af 10.000 forventningsfulde finner i  en udsolgt Hartwall Arena for derefter  i en direkte overgang at nappe en medley bestående af 'Heaven Nor Hell', 'Warrior’s Call' og 'I Only Wanna Be With You'. Virkelig genialt.

Rusten fra bandets startkoncert i Herning var til aftenens koncert banket af strengene, men havde desværre forplantet sig til Michael Poulsens stemme.

Han undskyldte og bad publikum om at hjælpe ham i stedet.

Og modsat nutiden selvbestaltede popprinser og -prinsesser, der prompte  ville have aflyst, er det her altså - som opvarmningsbandet Airbournes ADHD forsanger Joel O’Keefe gentagne gange påpegede "fucking Rock’n roll!”, og Poulsen gjorde sig aldeles godt omstændighederne taget i betragtning.

GUITAR PÅ FLYVETUR
En dyr Martin akustisk guitar blev båret ind på et skævt K & M stativ foran Michael Poulsen som kort nåede at hyldede Johnny Cash – mens han testede den akustiske guitar, som ikke gav lyd fra sig overhovedet. Det irriterede den ellers rolige Hr Poulsen gevaldigt, og så fik publikum denne hér:

”Do you know what we do with guitars that don't work?" Og så hamrende han den dyre guitar en på kassen, så den og stativet fløj hver sin vej hen af scenen og blev samlet op af en tekniker. Og så i gang med ”Sad mans Tongue” i uden intro. Thats rock’n roll!

Sikkert for at spare stemmen undlod Poulsen at speake særligt meget mellem numrene der bare flød i en lind strøm, kun afbrudt af klapsalver, djævlehorn og "hey hey hey" råb.

Dog fik vi lidt snak kort før et af aftenens  højdepunkter  ”For evigt”, hvor Michael Poulsen stolt annoncerede at Volbeat lige havde fået guld ”Seal The Deal & Let's Boogie” albummet i Finland, og som han efterfølgende med et skævt smil på læberne sagde :

”Nice that somebody still buy albums.”

Kort efter fik vi aftenens næste højdepunkt, der virkeligt vækkede finnerne, og fik arenaens tag trykket en anelse op. Nemlig ”Guitar Gangsters ” hvor  Volbeat fik hjælp på scenen af Amorphis guitaristen Esa Holopainen.

HELT FANTASTISK
Det var en aften, der klart stod i rock’n'rolls tegn, og intet var som til en almindelig koncert, hvor vagterne normalt har mere travlt med at genere publikum for ikke at være ”ordentlige". Nej, her blev der fra scenen opfordret til at crowdsurfe, tage sin dame på skuldrene o.s.v. Ja, O’Keefe mente under Airbournes sæt sågar, at det ville være okay at tænde en joint, for det var jo ” fucking rock’n'roll”.

Efter ”Seal the deal” inviterede Poulsen ”all the youngsters” op på scenen for at feste med bandet til ”Still Counting”. Her fik en meget ung herre trukket Poulsens guitar over hovedet og stukket et plekter i hånden – og  lov til at ”spille med på sangen”. Og høflig og velopdragen, som drengen var, ville han aflevere plektret tilbage efter brug til en storsmilende Michael Poulsen.

Koncerten får 5 store stjerner, og det er fordi at man kan ikke give 6, når ikke alt spiller optimalt. Ud over det med Poulsens stemme synes jeg personligt at der er alt for meget hvidt lys i salen på publikum mellem numrene. Til en rock/ metal koncert skal der være hvidt lys i salen 2 gange – Når publikum kommer, og når de går.

Poulsen sluttede med at spørge sit publikum om Volbeat måtte komme tilbage, og svaret var et RUNGENDE YES så alt i alt :”Kiitos Volbeat aivan MAHTAVAA” ("Tak Volbeat - helt fantastisk", red.).

Aftenens sætliste

DEVIL’S BLEEDING CROWN
HEAVEN NOR HELL/ WARRIOR’S CALL/ I ONLY WANNA BE WITH YOU
LOLA MONTEZ
LET IT BURN
SAD MAN’S TONGUE
HALLELUJAH GOAT
GATES OF BABYLON
DEAD BUT RISING
16 DOLLARS
MAYBELLENE I HOFTEHOLDER
FOR EVIGT
GUITAR GANGSTERS & CADILLAC BLOOD (guest: Esa Holopainen Amorphis)
CAPE OF OUR HERO
GARDEN’S TALE
GOODBYE FOREVER
FALLEN
Extra:
BLACK ROSE
DOC HOLLIDAY
SEAL THE DEAL
STILL COUNTING