Den var jo ikke helt nem at komme ind på livet af dengang, men med årene har jeg fået flere og flere dage, hvor jeg simpelthen synes, ”. . . And Justice For All” er det bedste, Metallica nogensinde har lavet. Der er en velgørende ”fuck you!” attitude og en sonisk eksorcisme i disse 65 minutters indædte riff-fest, hvor kun to af ni numre med nød og næppe holder en spilletid under seks minutter.

”. . . And Justice For All” var og er et bevidst maskinelt, teknisk kompliceret og følelsesmæssigt frostbidt Heavy Metal album. Dét og Flemming Rasmussens lidenskabsløse, tørre produktion, som ikke just lod nogen vide, at Metallica lige havde fået ny bassist, skabte en del kontroverser dengang.

Men den omtalte lyd er også påtrængende intens og perfekt til et album, som tekstmæssigt kredser om magthavere og bureaukraters trang til at træde folk under fode, om følelseskulde, nihilisme og frustration over tingenes uvæsen.

”Fire is the outcome of hypocracy. . . Color our world  blackened!” tordner James Hetfield i åbneren “Blackened”.
I 2018’s triste Trump-tider er den linje så ulykkeligvis præcis så relevant, som den var I 1988.

RENERE OG TUNGERE
Det nye mix på nærværende 30 års jubilæums udgave byder så på en anelse renere og tungere lyd, men jeg kan lige så godt advare daværende bassist Jason Newsteds fans med det samme: Man skal stadig have en mere end almindeligt livlig fantasi for at høre mere bas end en sporadisk rumlen hist og her.

Men Metallicas tredje mesterværk i træk efter ”Ride The Lightning” (’84) og ”Master Of Puppets” (’86) SKAL altså lyde sådan for at signalere ovennævnte frostbid og nihilisme. Det signal sendes også i den nye masterering, når Metallica tordner løs i ”Blackened” og ”Dyers Eve”, tager på arrangements- og lydmæssige udflugter med ”To Die Is To Live” og den fantastiske ”Frayed Ends Of Sanity” og så videre og videre. Der er ingen grund til at løbe denne klassiker igennem sang for sang. I kender dem jo godt.

Kort sagt er ”. . . And Justice. . .” mere end nogensinde en fantastisk og enestående Heavy Metal plade, hvor Metallica satte nye standarder for kompleksitet i genren og yderligere cementerede det, de allerede havde bevist med forgængerne: At Metallica som nogle af de første for alvor og afgørende turde bryde med Heavy Metals vanetænkning og fastlåste skabeloner og prøve noget nyt.

”JUBILÆUM” ETIKETTEN
Som det nu engang er, når bands og pladeselskaber skal sælge en lettere oppiftet gammel vin med etiketten ”jubilæum” klistret på, findes der indtil flere udgaver af albummet med forskelligt ekstramateriale. Den hér anmeldte er en triple CD-udgave, som udover selve albummet indeholder en ret ligegyldig disc med demoer og råmix og en tredje disc ”Live From The Damaged Justice Tour”.

Det skal understreges her, at anmeldelsen og karakteren hér gælder albummet ”. . . And Justice For All”. Jeg synes, at bonusmaterialet på disse jubilæumsudgivelser som regel lyder af sekundavare, man har fejet op fra et gammelt studiegulv i anledningen (og det er det i reglen også – prøv at høre den pinligt ustemte udgave af ”Leper Messiah” på bonusalbummet her!),  men der er dem, der elsker den slags.

Så fred være med det.

Selve ”. . . And Justice For All” har efter 30 år stadig ikke sin lige.