Steffen Jungersen

.

Overbevisende opvisning – som snart sagt altid

Share
maids
stjerne stjerne stjerne stjerne stjerne  

Pretty Maids åbnede Sweden Rocks største scene i overbevisende stil

PRETTY MAIDS, Sweden Rock Festival. 5. Juli

maids300
Foto:?

English version

Han så oprigtigt forundret ud. Manden, der stod ved min side, mens danske Pretty Maids tidligt torsdag eftermiddag med et vist eftertryk åbnede Sweden Rock Festivals største scene.

"Hvordan fanden kan det være, at de gutter aldrig bliver fesne, selv om de spiller den dér old school melodiske metal?" forhørte han sig.

"Der er 1000 unge svenske og tyske bands, der prøver det samme, og de lyder alle sammen totalt latterlige."

Tja, hvorfor lyder Pretty Maids ikke "fesne", som han så poetisk præsenterede det? Jo, det handler om erfaring, det handler om overbevisning, og sluttelig handler det altoverskyggende om kærlighed til dét, man laver. Nå ja, og så handler det nok så vigtigt også om, at Pretty Maids skriver gode - rigtigt gode – sange, når det tager dem.

Dermed slut på analyserne, og så gik Pretty Maids ellers ud foran den fyldte festivalplads og gjorde dét, de gør så formidabelt: Spillede op til fest.

Restriktioner
Så kan det godt være, de latterlige lydrestriktioner i det svenske gjorde det svært for Pretty Maids at leve op til titlen på deres seneste album "Louder Than Ever", men det betød faktisk ikke så meget.

Når man har en frontmand som sanger Paul Christensen oppe foran, og han så tilmed er flankeret af bandets showman, bassist René Shades, tager man ikke nej for et svar. Da bandet således ti minutter inde i koncerten ramte "My Soul To Take" forsøgte samtlige forsamlede på pladsen allerede at tage plads i Christensens hule hånd, og det blev de så i øvrigt ved med gennem "Red, Hot And Heavy", "I See Ghosts" og ikke mindst den fint tænkte parring af en bid af Pink Floyds "Another Brick In The Wall" og ét af Maids fineste numre i nyere tid "INVU".

Herligt. Vores indledningsvis citerede ven så svært tilfreds ud. Han har det ellers med at brokke sig over alle koncerter, hvor – som han udtrykker det - "Satan er fraværende".

Der er sgu' bare så mange andre bands, der slæber ham hornfætteren fra down under med til Sweden Rock. Pretty Maids på deres side "nøjedes" med at medbringe kærligheden til den forkætrede ægte vare og så i øvrigt vanen tro levere samme fuldt overbevisende.

Share
 

Dagens Sang

 

Kontakt

Al pressekontakt, annoncering, promotion og PR varetages af Steffen Jungersen - steffen@steffenjungersen.dk

---

Henvendelser vedrørende anmeldelser, promoer o. lign. bedes rettet til steffen@steffenjungersen.dk

---

Henvendelser vedrørende hjemmesiden og nyhedsbrevet bedes rettet til astrid@steffenjungersen.dk

 

Dr Rock - udvalgte nedslag i 25 års rockhistorie

Dr-rock2

Please write music like Wagner, only louder.

_ Samuel Goldwyn

Denne side anvender cookies. Ved at fortsætte, accepterer du vores cookiepolitik To find out more about the cookies we use and how to delete them, see our privacy policy.

I accept cookies from this site.
EU Cookie Directive plugin by www.channeldigital.co.uk