Steffen Jungersen

VB RRRWT G-930x180

Årets Liveudgivelser

Share
lister

De fem bedste koncertoptagelser fra det snart forgangne år ifølge steffenjungersen.dk

rolling stones1: THE ROLLING STONES “Sweet Summer Sun – Live In Hyde Park” (Eagle)
Næppe den store overraskelse for de af jer, som kender mig blot perifert, at denne her indtager førstepladsen. Men ærligt talt: selv efter alle disse år er der ingen ved siden af og slet ikke over ”The Greatest Rock And Roll Band In The World”, som de til overflod understreger på dette live-testamente fra The Rolling Stones’ koncert i sommer.

En forrykt, fænomenal flotille af en del af de fede, formidable fuck-yeah klassikere, dette band har skabt soundtracket til vores liv med. Alle mand i storform, og mit hjerte hvad vil du mere? Ingenting, for det bliver simpelthen ikke bedre end det hér.


ry cooder2: RY COODER & CORRIDOS FAMOSOS “At The Great American Music Hall” (Warner)
Håndspillede herligheder hentet fra det dybe delta i sydstaterne, fra gospelkirkerne sammesteds og krydret med legesygen fra traditionel mexicansk musik. Det gør glad, det gør godt og det er obligatorisk pensum for alle, der holder af musik – genre aldeles upåagtet!

 


bonamassa3: JOE BONAMASSA “Tour De Force – Live In London – Hammersmith Apollo” (Provogue)
Fire koncerter på fire dage med fire forskellige bands og fire forskellige sætlister på fire dvd’er. Denne fra legendariske Hammersmith Apollo slår de andre tre – alene fordi det er det mest basalt bluesrockende sæt blandt de fire. Og ja; selvfølgelig spiller Bonamassa overjordisk godt på alle fire og således også hér.

 

 


volbeat4: VOLBEAT “Outlaw Gentlemen & Shady Ladies – Tour Edition” (Universal)
Det er ganske enkelt både ærefrygts- og åndenødsfremkaldende at opleve Volbeat entre den internationale superliga, som man får lov til på bonus-dvd’en på turnéudgaven af bandet seneste album. Fjorten sange hentet fra flere forskellige festivaler, hvor specielt ”Guitar Gangsters And Cadillac Blood” og ”Heaven Nor Hell” – indspillet i tyske Hockenheim – snildt kunne være de bedste liveudgaver af de numre, der kan opdrives.


sabbath5: BLACK SABBATH “Live … Gathered In Their Masses”:
Trods dét at ikke alt på dette sæt er optimalt, er der stadig ikke ét blot tilnærmelsesvist svagt nummer at opspore. Det er jo Black Sabbath for helvede, og de versioner af ”Snowblind” *The Loner” og den forrygende ”Dirty Women” er alene prisen værd. Som jeg så ofte har konstateret: de ord er ikke eksisterende, som kan beskrive, hvor meget Black Sabbath og disse sange har betydet for rockhistorien.

Share
 

Dagens Sang

 

Kontakt

Al pressekontakt, annoncering, promotion og PR varetages af Steffen Jungersen - steffen@steffenjungersen.dk

---

Henvendelser vedrørende anmeldelser, promoer o. lign. bedes rettet til steffen@steffenjungersen.dk

---

Henvendelser vedrørende hjemmesiden og nyhedsbrevet bedes rettet til astrid@steffenjungersen.dk

 

Dr Rock - udvalgte nedslag i 25 års rockhistorie

Dr-rock2

Music has generally involved a lot of awkward contraptions, a certain amount of heavy lifting.

_ Tom Waits

Denne side anvender cookies. Ved at fortsætte, accepterer du vores cookiepolitik To find out more about the cookies we use and how to delete them, see our privacy policy.

I accept cookies from this site.
EU Cookie Directive plugin by www.channeldigital.co.uk