Steffen Jungersen

.

KONKRHA-TULATION

copenhell2015
stjerne stjerne stjerne stjerne    

90'er dødsmetal fænomenet Konkhra havde fået æren af at fyre helvede godt af fra start. Den opgave løftede de overordentligt godt

Konkhra, Pandemonium, Copenhell, 18. juni 2015

 
Af Anders Lundtang
 
Undertegnede havde fornøjelsen af at se bandet fra min egen hjemstavn i Køge varme op, inden selve pladsen blev åbnet, og skulle man dømme ud fra energien i blot lydprøven, var der stablet brænde sammen til et bål af en dødsmetal-koncert, der kunne få et mellemstort københavnsk forbrændingsanlæg til at ligne dampen var et lilleput-spejderbål.

Og minsandten om de ikke indfriede forventningerne, da det metalhungrende folk for sjette gang entrerede Refshaleøens havneanlæg! Forsanger og guitarist Anders Lundemark forstod at give publikum deres første metalliske fix på den lille scene, Pandemonium.

Efter en maskinpistols-intro, blev den sidste skvæt petroleum hældt i flammerne, så vi ikke så os tilbage, men udelukkende havde blikket fæstnet mod scenen med Lundemark og hans kompagnoner.

INTERNATIONAL KLASSE
Som mine tilsvinede og krøllede noter fortæller mig, var jeg bjergtaget af mit første møde med Konkhra. Sangene fra bandet havde international klasse, som alle fra Megadeth til Sepultura og danske Hatesphere ville have givet den berømte tommeltot opad for at bevidne live. Atter kan man undres over, hvad der skal til for at nogle bands bryder igennem, mens andre er "hengemt" til undergrunden, men den diskussion lader vi ligge.

Men dedikationen fra publikum var som tryllebundne slaver, og da bandet ville udnytte tiden med musik frem for snak, blev de fremmødtes kendskab til bandets bagkatalog tydelig, da vi fik valget mellem to numre til at lukke koncerten med. Valget faldt på "Facelift", hvilket umiddelbart, underspillet, faldt i RIGTIG god smag hos folket.

Bålet brændte i overført betydning længe på Pandemonium, der senere skulle overtages af Butcher Babies. Ingen undres man over prioriteringerne i valget af bands så sent henne i festivallens historie. Det samme kan siges om Pretty Maids som erstatning for Black Stone Cherry, men det har vi allerede været inden på andetsteds på sitet.

Blot lader vi den hænge med et varsel: Lad det ikke være sidste gang, at Konkhra spiller på Copenhell!

Som afsluttende bemærknings mindes jeg af god grund en koncert med Illdisposed, som Konkhra ofte stod i skyggen af tilbage i 90'erne, da en person blandt publikum ønskede en sang, hvortil Bo Summer lettere slukøret måtte råbe tilbage:

"Det var ikke os, der lavede den, det var Konkhra!"

Det var der nok en grund til.

Andre Copenhell-anmeldelser:

Dagsreportager:

 

Dagens Sang

 

Kontakt

Al pressekontakt, annoncering, promotion og PR varetages af Steffen Jungersen - steffen@steffenjungersen.dk

---

Henvendelser vedrørende anmeldelser, promoer o. lign. bedes rettet til steffen@steffenjungersen.dk

---

Henvendelser vedrørende hjemmesiden og nyhedsbrevet bedes rettet til astrid@steffenjungersen.dk

 

Dr Rock - udvalgte nedslag i 25 års rockhistorie

Dr-rock2

Music is the voice that tells us that the human race is greater than it knows.

_ Napoleon Bonaparte

Denne side anvender cookies. Ved at fortsætte, accepterer du vores cookiepolitik To find out more about the cookies we use and how to delete them, see our privacy policy.

I accept cookies from this site.
EU Cookie Directive plugin by www.channeldigital.co.uk